Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indiktion ... - Ordbøgerne: O - opslag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
493
Indiktiön—Indiskret
494
svarende til motorstemplets bevægelse. Snoren holdes
stram ved en i trommelen anbragt fjær. Naar i.-cylinderen
er forbundet med motorcylinderen, kan stiften paa papiret
optegne en linje, som angiver, hvordan damptrykket
forandrer sig ander motorstemplets slag, idet fjæren i
i.-cylinderen vil sammentrykkes proportionalt med trykket
i motorcylinderen, hvorved stiften bevæges op eller ned,
eftersom trykket vokser eller aftager. Den optegnede
linje danner en sluttet figur, som kaldes et diagram.
Divideres figurens fladeindhold, som bestemmes ved
udregning eller ved et planimeter (s. d.), med dens længde,
erholdes det midlere drivende damptryk (pj, saavel for
motorstemplets frem- som tilbagegang, idet man tager
to diagrammer paa samme papir for top og bund. Er
motorcylinderens diameter d i cm., motorstemplets
slaglængde / i m., antal omdreininger pr. min. n, bliver
dampens arbeidsevne udtrykt i saak. indikerede
heste-<P T 2 I n
kræfter N-i - ^ . p . __ hk. I.-fjæren var tidligere
anbragt i i.-cylinderen, men anordnes nu ofte ovenpaa
samme, l.-diagrammet kan ogsaa ben3^ttes til at
undersøge, om der er feil ved motoren. Virker styringen
galt eller er motorstemplet læk, viser dette sig paa
diagrammet. — 2. (Kem.). Et stof, der, selv naar det er
tilsat i smaa mængder, ved at antage en bestemt farve
skarpt og hurtig viser, om et kemisk stof er tilstede
eller ikke. Saaledes bliver lakmus øieblikkelig blaa,
naar alkaliske stoffe er tilstede selv i ringe overskud,
og rød, naar syrer er tilstede. Lignende i. er
metylorange, fenolftalein og kurkuma. Stivelseklister er i.
for jod, idet selv det mindste spor frit jod farver dybt
blaa en opløsning, der er tilsat lidt stivelse (Se ogsaa
Titrering). — 3. (Bibl.X Et apparat anvendt i
offentlige biblioteker for at lette udlaansprocessen. Det
be-staar af smaa terninger eller æsker, som holdes sammen
ved metalrammer og danner en halvvæg mellem publikum
og bøgerne. Hver terning svarer til en bog, hvis signatur
eller titel den bærer, og naar saa vedkommende bog
laanes ud, bliver dette afmerket i i. Af denne kan
publikum altsaa til enhver tid se, hvilke bøger for
øie-blikket er inde. A. Gotgreave’s i., der er meget udbredt
i England, og R. Schûlke’s er nutidens bedste i.-typer.
Systemet «^abne hylder» (s. d.) har stanset udbredelsen af i.
Indiktiön (lat.), middelalderlig tidsbestemmelse, som
angav aarets tal i en 15 aarig cyklus (s. d.), f. eks.
indic-tione s ex ta, d. e. i det 6 aar af cyklen. Synes opr.
brugt i Ægypten i forbindelse med skattepaalæg,
derefter fra 312 e. Kr. benyttet af romerne, siden i hele
Europa. Med hensyn til i.s-aarets begyndelse var der
tre æraer; efter den græske, der fulgtes af paverne
omkr. 500—1100, begyndte det 1 sep., efter Bedas æra,
der benyttedes i Vest-Europa, 24 sep. og efter den
romerske, brugt af paverne efter 1100, 1 jan. el. 25 dec.
Ved at tælle tilbage fra 312 i 15-aarige perioder kommer
man til aar 3 f. Kr.; man finder derfor et aars i. ved
at addere 3 til aarstallet og dividere summen med 15,
resten er da i.; gaar divisionen op, er i. 15. 1 den
danske almanak er i. opført under betegnelsen
«romertallet». Siden 1890 er den udgaaet af den norske almanak.
Indire^kte (lat.), ad omveie, ikke ligefrem, middelbar.
Indire’kte skatter kaldes saadanne skatter, der be-
opslag—opstaa
tales til staten af en anden person end den, der egentlig
udreder dem. Den almindeligste af de i. s. er tolden,
som betales af importøren (kjøbmanden), men som i
form af et tilsvarende tillæg til prisen i virkeligheden
falder varens forbruger til byrde. (Se Ska t.)
Indire’kte skydning, se Ildgivning.
Indiske arkipel, se Ostindiske øer.
Indiske figener kaldes de saftige, lidt tornede bær
af figenkaktus (opuntia ficus indica), en plante, som
hører hjemme i Syd- og Mellemamerika, men dyrkes i
alle varme egne, i Europa især i Spanien og paa Sicilien.
Frugterne, hvoraf der af en enkelt plante kan faaes optil
200 kg. om aaret, er flere steder et vigtigt næringsmiddel.
Figenkaktus er en af de planter, som den bekjendte
planteforædler Burbank (s. d.) har taget under kultur.
Indiske hav ligger mellem Afrika, Asien og Australien.
Vest-, øst- og sydgrænserne er vilkaarlige, men i alm.
regner man som disse meridianerne gjennem Afrikas og
Australiens sydspids samt den sydlige polarcirkel; inden
disse grænser er fladeindholdet over 73 mill, km.^ eller
lidt mindre end Atlanterhavets. I nord er, skilt ved
Indien, den Bengalske bugt og det Arabiske hav, som
igjen har armene den Persiske bugt og Rødehavet. Strøet
udover ligger mange øer, Madagaskar, Andaman- og
Nikobarøerne, Kerguelen etc. Den største hidtil maalte
dybde, 6459 m., ligger 1500 km. s.v. for Java. Forøvrigt
synes den største del af havet at have en dybde af
4—5000 m., bare i s.v. for Kerguelen er der et dybere
bækken med dybder ned til 6000 m. Overfladetemperaturen
er høiere end i Syd-Atlanterhavet, og temperaturen
aftager ikke saa hurtig som i dette hav; men
bundtemperaturen er dog ligesaa lav (lidt over O-). Drivis træffer
man til 50 s. br., og svømmende isQelde til 45° s. br.
Vindforholdene er ulike nord og syd for ækvator. Syd
for ækvator hersker den sedvanlige s.ø.-passat, og
sønden-for denne fra omtr. 35° s. br. er der et belte med
stadige vestenvinde. Nord for ækvator skifter vinden
med aarstiden, om vinteren n.ø.-passat, om sommeren
s.v.-monsun. Strømmene i den sydlige del viser et
lignende kredsløb som i Syd-Atlanterhavet, i den nordlige
del skifter de med vindene. Før Suezkanalens tid maatte
alle skibe til Øst-Asien og Australien gaa rundt Afrika,
og den store skibsvei gik derfor i den sydlige del af
havet (mellem 40°—50° s. br.). Nu bruges denne vei
bare af de store seilskibe, medens dampskibene fra
Europa gaar i den nordlige del n. for ækvator. En
telegrafkabel er lagt tvers over havet fra Natal til Singapore,
og en anden fra Madagaskar til Saigon er planlagt.
Desuden er der mange mindre kabler mellem de enkelte lande.
Indisk ek, d. s. s. teaktræ (s. d.).
Indiske mandler kaldes frøene af det i troperne
almindelig dyrkede træ terminalia catappa. Frugterne
ser ud som store plommer og har en stenhaard skal
om frøet, dette ligner mandler i smag, og herfra skriver
navnet sig; de i. m. er ellers ikke besiegtet med mandler.
Indisk kunst, se Indien (sp, 489).
Indisk litteratur, se Indien (sp. 488).
Indisk religion, se Indien (sp. 483).
Indisk sprog, se Indien (sp. 483).
Indiskret (lat), uforsigtig, taktløs, aabenmundet;
indiskretion, brud paa taushedspligt, aabenmundethed.
kat) anschlagen — © post (stick,
paste) up; pitch (a tent); (o.et)
turned up (collar); (med o.et
paraply) with his umbrella spread —
(D (telt) tendre; (plakat) afficher.
opslag — (t) (paa annoncesøile)
Anschlag; (paa frak) Aufschlag m
- @ (plakat) bill, placard; (paa
frak) cuff, facing(s) (pi), lapel - (?)
(plakat) affiche f; écriteau, placard;
(paa frak) revers ; (paa ærme)
parement ; (paa skjød) retroussis m.
Opslide — (t) abnutzen,
abtragen — @ wear out — ® user.
Opsluge — (t) verschlingen,
schlucken — (j^ swallow up,
engulf - (f) avaler, engloutir,
dévorer.
Opsnappe — (^j aufschnappen,
-fangen - @ snatch (snap, pick)
up; (fig.) catch; (brev o. 1.)
interrupt — (f) saisir, surprendre,
attraper; (mil.) enlever, intercepter.
opsnuse se opspore.
Opspare — (t) aufsparen — @
save, lay by — ® épargner,
économiser.
Opspile — ® aufreissen,
-sperren - @ open wide, distend - (?)
ouvrir (largement).
Opspind — ® Erfindung,
Erdichtung { - @ invention, device,
fabrication - ® invention ; fiction f.
opspore — ® aufspüren,
-stöbern ; ausspüren — @ track (trace,
scent) out — (?) flairer, dépister,
dénicher.
Opstaa - (t) (fra de døde) auf
erstehen; (fig.) entstehen - @ (fra
de døde) rise; (fig.) arise — ® (fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
