Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indiktion ... - Ordbøgerne: O - opslag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opstable—opstoppernæse
495
Indiskrødt—Indlagt arbeide
496
Indiskrødt, se Engelskrødt.
Indisponeret (lat.), uoplagt, upasselig, ildebefindende;
indisposition, uoplagthed, ildebefindende.
Indisponibel (lat.), uafhændelig.
Indisputäbel (lat.), ubestridelig, uimodsigelig.
Indium (kem. tegn In; atomvegt 114.8) er et metal,
der forekommer i smaa mængder i enkelte zinkblender.
Det opdagedes 1863 ved hjælp af spektralanalysen, da
det giver en intensiv blaa spektrallinje. Det er graahvidt,
blødt som bly, har egenvegt 7.4 og smelter ved 176°.
Dets kemiske forbindelser ligner aluminiets, saaledes
overfører klor det til i.-t r i k 1 o r i d, InCl,,, der fældt
med en base giver i.-h y d r o k s y d, In(0H)3, som ligner
aluminiumhydroksyd. Glødes hydroksydet, taber det
vand og gaar over til i. oksyd, lUgO-j, som ved alm.
temperatur er lysegult; det opstaar ogsaa ved at gløde
det metalliske i. i luften.
Individ (lat., «udeleligt»), et enkeltvæsen.
Individuali^sme, i filosofien den retning, som
tillægger de enkelte individer en væsentlig og selvstændig
betydning indenfor helheden. Modsætningen hertil er
universalismen, som mere har blik for det samlede
heles, f. eks. den samlede Verdensgangs betydning, og
opfatter de enkelte individer som uselvstændige og
for-gjængelige fænomener med kun relativ betydning. For
individualisten er individet et maal i sig selv, han er
kulturens kilde, og som følge heraf modsætter han sig
alle bestræbelser fra samfundets side for at vurdere alle
individers betydning ens og behandle dem ensartet.
Opfatningen faar derved let en tilsætning af aristokratisme,
hvilket i særlig grad spores hos dens mest berømte
talsmand i nutiden, Nietzsche. Det store menneske,
overmennesket, er skaberen af al kultur, hans lykke er ogsaa
en anden end gjennemsnitsmenneskets, derfor bør hans
frihed til selvudfoldelse respekteres. Masserne er enten
kun kopier af de store eller redskaber for dem eller
modstand mod dem. Den, der føler, at han i sit inderste
væsen ikke kan sammenlignes med andre, vil være sin
egen lovgiver. I. vil have en tendens til at slaa over i
egoisme, men disse to begreber er dog som begreber
skarpt adskilt; thi egoismen opstaar først, hvor næstens
rettigheder ikke respekteres. I politiken vil i. være
til-bøielig til at sætte skarpe grænser for statsmagtens
indgriben paa det personlige omraade; her kommer den i
skarp modstrid med socialismen, for hvem staten er alt,
individet kun den lydige tjener, der ingen rettigheder
har at sætte imod, hvad man opfatter som statens
høieste interesser.
Indkomstskatten er den skat som ilægges personen,
skatteborgeren som saadan, af hans samlede indtægter
taget under ét og uden hensyn til arten af hans
indtægtskilder. I. er altsaa en skat paa skatydelsens subjekt,
ikke paa selve indtægtskilden (skatydelsens objekt). I.
lader derfor produktionen i og for sig gaa fri og hviler
paa indtægtsfordelingen slig denne til enhver tid stiller
sig, følger altsaa nøie forskyvningerne i indtægt og
muliggjør derved en retfærdig skattefordeling. Ved stigende
nationalindtægt giver den øget udbytte for statskassen.
Den har derhos den fordel, at den let kan forandres, idet
skatteprocenten simpelthen øges eller sænkes. En ulempe
ved den er, at den kræver en streng kontrol og ofte vil
nødvendiggjøre det offentliges indtrængen paa den enkelte
borgers private omraade for at bringe den virkelige
indtægt for dagen. Indtægt vil, som gjenstand for denne
beskatningsform, sige, hvad en person erhverver i et
givet tidsrum, f. eks. et aar, og som han kan forbruge
uden at formindske sin formue og fratrukket, hvad der gaar
til materialier, renteudgifter, vedligehold, arbeidsløn,
afskrivning, skatter etc. af selve bedriften, altsaa den rene
nettoindtægt. Som indtægt regnes her ogsaa økonomiske
goder som en landmands forbrug af gaardens avl, bolig
i eget hus eller i en embedsbolig o. s. v. Af de
almindelige grundsætninger for beskatningslæren følger, at det
saakaldte eksistensminimum ogsaa med hensyn til i. maa
være skattefrit. Praktiske grunde taler derhos for, at
de ganske smaa indtægter ikke inddrages under i., da
udbyttet af dem ikke staar i noget rimeligt forhold til
ulemperne og omkostningerne ved inddrivelsen. Alm.
læres, at i., uden dog i væsentligt mon at hindre
kapitaldannelsen, bør give plads for progression. Skatten bør
stige forholdsvis sterkere end indtægten. Herved opnaaes
bl. a. en udjevning af det ulige skattetryk, der er
forbrugsafgifternes svage side. Derhos bør en vedvarende, «fast»
indtægt beskattes sterkere end en forbigaaende eller
tilfældig, og formuesindtægt sterkere end arbeidsindtægt.
For at faa kundskab om indtægten kan man bruge
selvangivelse eller ligningssystemet, d. e. ansættelse ved en
offentlig myndighed, eller begge systemer i forening. I
Norge fik man 1892 en i. til staten. Den udgjorde
oprindelig pet. af fbrmueindtægt og 2 pet. af anden
indtægt. Hertil er senere lagt en progression efter
indtægternes størrelse. 2 pet. erlægges nu for indtægter
under 4000 kr., for indtægter fra 4000—7000 kr. svares
3 pet., fra 7000—10 000 kr. 4 pet. og for indtægter over
10 000 kr. 5 pet. Hver af disse skatteprocenter betales
for den del af indtægten, som ligger mellem de tilsvarende
angivne skattegrænser. Ved beregningen fradrages 600
kr. som skattefri, og dette beløb øges indtil 1800 kr.,
naar skatyderen har forsørgelsespligter; derhos er
indtægter under 1000 kr. helt skattefri. Af formue erlægges
en skat af \ s pet.; en formue under 1000 kr. er
skattefri, Midlertidig er den samlede skat forhøiet med \ lo.
I. forekommer i mange lande, og tendensen gaar i
retning af denne skatteforms almindeliggjørelse.
Indkvartering, anbringelse af tropper hos landets
befolkning. Enkelte af vore skoleafdelinger er i mangel
af kaserner indkvarteret. 1 fredstid kan mod en ringe
godtgjørelse i. rekvireres af den paa stedet Iiøistbefalende
troppechef ifølge lov af 27 juli 1830. I krig vil man.
særlig i den kolde aarstid, mest mulig søge at bringe
tropperne under tag, da «det sletteste kvarter er bedre
end den bedste bivuak». I. kan da rekvireres efter lov
af 27 juli 1896. For i. (uden kost, lys, brænde, halm)
i mindre end 48 timer ydes ingen erstatning; alene
regelmæssig benyttede sengerum kan besidderen kræve
undtaget for i.
Indlager, nu ukjendt tvangsmiddel mod en skyldner,
der forpligtedes til, hvis han ikke paa høitidelig
opfordring (indmaning) betalte, at tage bolig paa et
fremmed sted.
Indlagt arbeide bestaar i indfældningen af udskaarne
figurer og mønstre paa en gjenstands overflade. Træ
de døde) ressusciter ; (flg.) paraître,
surgir, se pi;ésenter.
Opstable - ® aufstapeln,
-schichten - © pile up, stack
-(?) empiler, entasser.
Opstand se oprør.
Opstandelse - ® Auferstehung
f - (e) resurrection — @
résurrection f. Se ogs. opstyr.
Opstander — (t) stander m —
(è) upright beam (piece), upright —
® montant; poteau, pilier m.
opstigning - ® Aufsteigen,
Hinaufsteigen n, Aufstieg m - (e)
ascension, ascent, rise — (f)
montée; ascension f.
Opstille ~ ® aufstellen — ©
set (put^ up; arrange, form; set,
fit (machines); post, station
(sentinels); lav down (a rule); instance
(as an example) — (?) mettre,
placer; (ordne) (ar)ranger, disposer;
(brikker, kegler o. 1.) dresser;
planter; (en fælde) tendre; (batteri,
poster; regel) poster, établir; (tig.)
(pro)poser; offrir (en exemple);
porter (q candidat).
opstilling - ® Aufstellung f
- © setting (puUing) up ;
arrangement, disposition; fitUng; setting;
drawing up ; stationing - (?)
placement ; (ar)rangement m,
disposition f; établissement; posage m;
(mil.) formation f (en bataille).
opstiver (fig.) — ® Herz-,
Magenstärkung f — ©pick-me-up,
tonic — (?) stimulant m.
opstoppernæse — (t)
Stülpnase f — © pug nose - ® nez (m)
retroussé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
