Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlandet ... - Ordbøgerne: O - opstyltet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497
Indlandet—Indoksyl
498
opstyltet—opsæt
indfældes i træ, metal i træ eller sten, det ene metal i
det andet, metal i skildpadde o. s. v. (Jfr. B o u 11
e-arbeider (bd. I, sp. 1246), Intarsia, Marqueterie,
Tuschering, L æ d e r m o s a i k.)
Indlandet er den sj^dligste og mindste af de tre øer,
hvorpaa kjøbstaden Kristiansund ligger. Paa øen, der
er 0.40 km/- stor, bor der 1136 indb. i 103 huse. (Se
forøvrigt under K r i s t i a n s u n d.)
Indlandsis er en bræ af stor udstrækning og saa
mægtig, at underlagets ujevnheder ikke giver sig
til-kjende i dens overflade. Først studeret og bedst kjendt
er Grønlands (s. d.) i. Størsteparten af dette land er
dæ^vket af en vældig skjoldformig iskappe, hvoraf kun
enkelte fjeldtoppe (nunatakker) stikker op. I. sender
udløbere ned til kysten. Disse har en i forhold til
andre bræer paafaldende stor hastighed, som først
paa-vist af A. Helland; han maalte den paa bræen i
Jacobs-havns isfjord til 15—20 m. i døgnet. — Under istiden
(s. d.) var hele Skandinavien, store dele af Rusland,
Nord-Tyskland og Storbritannien samt Nordamerika
dækket af i. (Sp forøvrigt under Bræ.)
Indleiringer er i geologien linseformige eller
stok-formige masser af en afvigende bergart i en ellers
ensartet lagrække af samme alder som i., f. eks. stensalt i
skiferler, krystallinsk kalk i grundfjeldsgneis.
Indlyd (gram.), stillingen mellem første lyd (eventuelt
første lydgruppe, konsonantforbindelse eller tvelyd) og
sidste lyd i et ord; smig. Udlyd.
Indlæg, betegnelse for skriftlig fremstilling fra en
part eller hans sagfører i en retssag. For høiesteret kan
hver part levere to i., for de underordnede retter har
lov af 4 juni 1892 ogsaa begrænset parternes adgang
til at levere i.
Indlægning, se Indlagt arbeide.
Indløb er den tragtformige kanal, hvorigjennem det
flydende metal tilføres til en støbeforms hulrum. Der
benyttes ogsaa betegnelserne «indgus» (fra tysk) og
< indgjöt» (fra svensk) samt sengehoved, da i. ogsaa skal
danne et magasin, hvorfra materiel kan suges ned i
formen.
Indmaning, se Indlager.
Indmark er den dyrkede, udmark den udyrkede
jord, som hører til en gaard paa landet. Dog maa
ogsaa uopdyrket jord, som er indgjærdet sammen med
opdyrket, regelmæssig regnes for i. Ifølge gjærdeloven
af 16 mai 1860 § 39 (jfr. § 16) er det strafbart at gaa
over andenmands i. i tiden mellem 30 april og 14 okt.
Jagtloven af 20 mai 1899 forbyder i § 28 at løsne skud
paa andenmands i. uden grundeierens tilladelse. Bare
i udmark, som ikke er indgjærdet for at frede det,
som vokser der, kan hvemsomhelst i henhold til
straffelovens § 400 plukke vilde nødder, som paa stedet fortæres,
vilde bær, sop, blomster, samt optage rødder af vilde urter.
Indmuring var i middelalderen straf for kvinder,
der lod sig forføre. Om virkelig i. nogensinde har fundet
sted, er dog tvilsomt; fra 16 aarh. betegnede ordet
ihvert-fald kun indespærring.
Indobritiske rige, se Indien.
Indoeuropæere er en sammenfattende betegnelse
for alle, som taler indoeuropæiske sprog, men betegner
ikke nogen raceenhed. I snævrere forstand bruges ordet
om det folk, som maa antages at have talt det
indoeuropæiske ursprog.
Indoeuropæiske sprog er betegnelsen for en sprogæt,
hvis repræsentanter fra først af er udbredt over et
om-raade, som strækker sig fra det vestlige Europa til Indien.
I Tyskland kaldes de indogermanske sprog, i England
ariske sprog, medens betegnelsen jafetiske sprog neppe
bruges mere. Denne store sprogæt, hvoraf enkelte grene
i nyere tid har bredt sig over det meste af jorden, og
hvortil hører folkeslag, der i umindelige tider har været
de førende i verdensudviklingen, omfatter i det
væsentlige følgende særskilte grupper: 1. keltisk, 2. germansk,
3. itahsk, 4. baltisk-slavisk, 5. albanesisk, 6. græsk, 7.
armenisk, 8. iransk og 9. indisk. Med undtagelse af 5,
6 og 7 er disse enkelte grupper atter delt i flere
tydelig adskilte sprog, men har opr. som disse været enheder.
De germanske sprog viser saaledes hen til et fællestrin,
der kaldes urgermansk, de slaviske sprog forudsætter
et urslavisk fællessprog o. s. v. Paa samme maade er
et sprog af den italiske gruppe, latin, efterhaanden blevet
til 8—9 romanske sprog. Alle de nævnte grupper
forholder sig indbyrdes paa nøiagtig tilsvarende maade og
er udviklet af et og samme grundsprog, som man
kalder det indoeuropæiske ursprog, og som muligvis atter
er et led af et endnu større hele. Det maa opr. have
været talt paa et begrænset omraade, men der er endnu
ikke fuldstændig enighed om, hvor dette skal søges; dog
holder de fleste nu paa det østlige Mellem-Europa som opr.
hjemsted. Til Indien er indoeuropæerne indvandret ca.
2000 f. Kr. Det vides heller ikke, hvor tidlig ursproget har
begyndt at spalte sig. Fælles for alle disse sprog er fra
gammel tid en vel gjennemført forskjel paa verber og
nominer, grammatisk kjønsadskillelse og et rigt og
indviklet bøiningssj^stem. Selv om enkelte sprog, f. eks.
engelsk, i nyere tid har opgivet det meste af dette, er
fællesskabet mellem dem endnu iimiskjendeligt. De viser
alle samme sprogbygning og stemmer overens i de
vigtigste sprogelementer som pronomener og talord,
betegnelse for legemsdele o. s.v. [Litt : Meillet, «Introduction
à l’étude des langues indoeuropéennesi» (Paris 1908);
Brugmann, «Grundriss der vergleich. Gramm, der
indogermanischen Sprachen».]
Indofenöler er en gruppe farvestoffe, som i
dannelses-maade og sammensætning svarer til indaminerne (s. d.).
Det vigtigste af dem er naftolblaat eller indofenol
(C^^H^ (.NgC^)’ faaes ved at oksydere en blanding af
para-amidodimetylanilin og a-naftol eller ved indvirkning
af nitrosodimetylanilin paa ci-naftol. Det er et blaat
pulver, uopløseligt i vand, men opløseligt i alkohol med
blaa farve. I. er meget egte farvestoffe ligeoverfor lys
og sæbe, men ødelægges let af syrer, hvad der sterkt
begrænser deres anvendelse som farvestoffe. I. er i den
sidste tid blevet vigtige udgangsmaterialer for fremstilling
af blaa svovlforvestoffe (s. d.).
Indogermäner, t. navn paa Indoeuropæerne (s. d.).
Indokina, se Fransk Indokina.
Indokinesere, fællesnavn paa de folkeslag, som bebor
Bagindien, med undtagelse af malaierne.
Indoksyl, G^H^ON, er et mellemprodukt ved den
kunstige fremstilling af indigo, da det let ved oksydation
gaar over til nævnte farvestof. Det fremstilles kunstig
opstyltet — (t) geschraubt,
geziert, gezwungen, gekünstelt - (e)
stilted, on stilts — ® guindé,
affecté, maniéré.
Opstyltethed — (t) Geschraubt-,
Geziertheit f - © sUlted language
— (f) affectation f; maniéré m.
OpStyr — ® Lärm, Spektakel
m, Getöse n - @ hubbub, tumult.
disturbance — ® tumulte, tapage,
vacarme m.
Opstød - ® Aufstossen,
Schlucken n — (g) eructation from the
stomach — (F) renvoi, rapport m.
opsummere — ® summieren,
zusammenzählen, -rechnen — @
sum up — (f) additionner; faire
l’addition de.
opsving — (t) Aufschwung —
@ rise; increase - (f) élan, essor;
(fremskridt) progrès; (udvikling)
développement m.
Opsvulmen — ® Anschwellen
n - (e) swelling - (f) enflure f,
gonflement m.
opsvulmet — (t)
(an)geschwol-len - (e) swelled, swoln — (f)
enflé; (elv) gros(si), gonflé.
opsyn — ® Aufsicht f — ©
inspection, superintendence, charge;
supervision — (Î) surveillance,
inspection f, contrôle m.
Opsynsmand — ® Aufseher
m — © inspector, superintendent,
overseer, supervisor - ©
surveillant (de); gardien; préposé m (à).
Opsæt — © Aufsatz m — ©
essay, paper, article — ® article m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
