Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indre Sulen ... - Ordbøgerne: O - optagelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
501
Indre Sulen—Indsprøitning
502
dige og under i.-selskabet indordnede i.-foreninger. Kra.
forening for i. havde i 1908 et budget paa vel 100 000
kr. foruden et særskilt budget for det sociale arbeide
paa over 90 000 kr.
Indre Sulen, den største ø i Sulengruppen, 115.91
km.^ med 703 indb., Sulen herred. Nordre Bergenhus
amt. Øen, der ligger i mundingen af Sognefjorden, er
sterkt indskaaret af smale, dybt indgaaende fjorde. Ved
Hagefjorden, der skjærer nordenfra sydover, og
Nes-fjorden søndenfra nordover, er øen opdelt i to partier,
forbundet ved et 500 m. bredt, lavt eid. Fjeldene, der
er kollede og skogbare, naar i Polltind 555 m.
Bergarten er et eiendommeligt konglomerat. Paa øen er der
to kirker. Sulen hovedkirke i den sydlige del og Hersvik
annekskirke i den nordlige. Se nærmere Sulen herred.
Indre Vikten er den inderste (østligste) af de store,
træbare, flade og myrlændte Viktenøer, Vikten herred,
Nordre Trondhjems amt. Sammen med Mellem-Vikten,
som den er landfast med. udgjør den 121.30 km.^ med
1758 indb. Falkhetta, den høieste aasryg, naar 139 m.
Sydkysten er sterkt indskaaret. Ved Nærøsundet er øen
skilt fra fastlandet i øst. Gjennem dette sund gaar den
vanlige dampskibsled, og det kjendte handelssted Rørvik
ligger ved sundet paa I. V.s østside. Se Vikten herred.
Indrullering (jfr. Vernepligt). Alle sjøfolk
rulleføres ved de saakaldte i.s-kontorer, hvor ogsaa paa- og
afmønstring af skibsmandskaber foregaar. Denne
rulle-førsel er sat i forbindelse med marinens udskrivningsvæsen,
idet i. ogsaa har befatning med sjøvernepligtige mandskabers
udskrivning til orlogstjeneste. I.s- og sessions væsenet,
som denne kombinerede institution kaldes, staar under
ledelse af en generalkrigskommissær (fælles med arméen),
og riget er delt i syv i.s-distrikter med en i.s-chef for
hvert, distrikterne igjen i i.s-kredse, der bestyres af
i.s-betjente. Til nærmere opsyn med sjøfolks
vernepligts-forhold og deres fremmøde ved sjøsessionerne er
beskikket rodeforstandere.
Indsigelse betegner i rettergangen egentlig saadanne
indvendinger, der gaar ud paa, uden ligefrem at benegte
det af modparten anbragte, at gjøre gjældende, at dette
paa grund af særlige omstændigheder ikke har den
paa-staaede betydning; men ordet bruges dog ogsaa i alm.
sprogbrug om ligefremme benegtelser.
Indsjøer el. sjøer er vandsamlinger, der som oftest
helt eller delvis fadder fordybninger (bækkener) i
jordoverfladen. Disse bækkener kan opstaa paa forskjellig
maade. De kan opstaa ved bevægelser i jordskorpen
(forkastninger, foldninger). Eksempler paa disse saak.
tektoniske bækkener er det Døde hav og Baikalsjøen,
som ligger i store søkkegroper. Ved vulkansk
virksomhed dannes kratersjøer. og lavamasser kan ved at spærre
dale opdæmme sjøer. — Det rindende vand danner i.
ved akkumulation, naar afleiringerne i hoveddalen hæver
sig over bunden i bidalene og opdæmmer disses nedre
ender, eller en fra en bidal udgaaende
akkumulations-kegle kan afsnøre hoveddalens øvre ende. Videre kan i.
opstaa ved ufuldstændig udfyldning af deltaomraader og
i døde meanderbugter. — Bræerne kan udgrave dybe
bækkener; størsteparten af de norske indsjøbækkener
hører hid. Morænernes kuperede overflade giver ogsaa
ofte anledning til dannelsen af i., f. eks. i. i Nord-Tyskland.
optagelse—option
Endvidere kan bræafleiringer afdæmme ældre dale, f. eks.
ved at en moræne lægger sig tversover dalen. Endelig
kan bræerne selv lægge sig foran mundingen af en dal
eller udfylde dens nedre ende og saaledes opdæmme en
i. i den øvre (isdæmmede sjøer, s. d.). — Vinden kan
ved at danne dyner frembringe et kuperet terræn, i
hvis laveste partier vand kan samle sig. — I torvmyrer
dannes i. ved ulige tilvekst af torvdækket. — Havets
bølger kan give anledning til dannelsen af i. ved at
lægge strandvolde foran bugter (reliktsjøer, s. d.). —
I. optræder selskabelig. Særlig talrige er de i tidligere
isdækkede egne. 1 Finland udgjør i. 12.9 pet. af arealet,
i Sverige 8.2 pet., i Norge 3.2 pet. Arealet af alle jordens
i. er 2.5 mill, km.^ 1.8 pet. af landarealet. Den største
er det Kaspiske hav, 438 690 km.^ eller omtr. af Sveriges
størrelse. Europas største er Ladoga, 18129 km.^ Norges
største er Mjøsen, 359 km.^, dernæst kommer Fæmunden,
205 km.^, og Røsvandet, 191 km.^ Den dybeste i. er
Baikalsjøen, som er over 2000 m. dyb; dens bækken er
det faste lands dybeste, baade absolut og relativt (i
forhold til havfladen). De dybeste norske i. er
Hornindals-vandet, 486 m., Salsvandet og Tinsjø, 445 m., og Mjøsen,
443 m. Bunden af en hel del i. ligger under havets
overflade, saaledes samtlige de tre sidstnævnte norskes.
Sjeldnere og kun i tørre egne ligger ogsaa i.s overflade
lavere end havet. De mest bekjendte er det Kaspiske
hav, 26 m. u. h., og det Døde hav, 394 m. u. h. (se
Depressioner). — I. uden afløb har saltvand.
Saltgehalten er ofte betydelig: det Kaspiske hav 1.4 pet.,
det Døde hav 25 pet., Wan i Armenien 33 pet. Man
skiller mellem eg. saltsjøer med forherskende
klornatrium, n a tron sjøer og borakssjøer. — I. er
altid unge geologiske dannelser. De er fra sin opstaaen
af stadig udsat for ødelæggelse, som foregaar dels ved.
at afløbet skjærer sig ned og tilslut udtapper sjøen, samt
ved udfyldning af sedimenter, som tilløbene fører med
sig. — Studiet af i. har i de senere aar udviklet sig
sterkt og er nu en egen videnskab, limnologi.
Indskrifter, se Epigrafik.
Indskud, se Forfeit.
Indskydning kan være tre slags, 1. I. af helt nyt
skydevaaben for at bestemme dettes ballistiske egenskaber.
Herunder skydes større skudserier paa forskjellige
afstande, med optagelse af træfbilleder. — 2. I. af et
skydevaaben for at regulere dets sigtemidler. Hertil anvendes
et mindre antal skud, som regel paa en enkelt afstand.
— 3. 1. under skarpskydning, enten under kamp eller
til øvelse, for at udfinde den til skudvidden svarende
heldigste sigtestilling. Herunder er fremgangsmaaden
som regel den, at afstanden maales med afstandsmaaler
eller bedømmes efter øiemaal, hvorefter afgives skud
med den til denne afstand svarende sigtestilling. Der
lægges paa eller kortes af, eftersom skuddet falder for
kort eller for langt, indtil man har faaet maalet mellem
to grænser, der efter omstændighederne kan ligge 25—
100 m. fra hinanden (halveringsskydning, gaffelskydning),
hvorefter virkningsskydningen begynder.
Indsnit, se Incision.
Indsprøitning (injektion) foretages i medicinen paa
forskjellig vis. Saaledes foretages der ved betændelser
i. af forskjellige opløste lægemidler i haarsækkene, i
(i forening) ogs. recevoir; (i sit
hus) recueillir; (o. kampen) entrer
en lutte; (et laan) contracter;
(plads, tid) prendre, occuper;
remplir (six pagesn (sindet, tanken^
préoccuper; (o. somi interpréter,
regarder; (o.t) ogs. plein; complet.
Optagelse — ©Auf-, Einnahme
f; Antritt m — (e) admission,
reception; adoption - (?) adoption;
insertion ; admission, réception f ;
contraction f (d’un emprunt).
Optant (t) m, optant ® m,
optant.
Optatif (f), optative (ê)
ønskende, ønske-. Sb m, ønskende
maade, optativ.
Optegne — ® auf-, verzeichnen
— (e) note (seti down, record — (f)
noter.
Optegnelser — (t) Notizen pl
— (é) notes — (f) notes f pl;
mémoires m pl.
Opter optieren (t), vælge;
stemme (for;.
optic (e) synsorgan, øie ; pl^
ogs. synsevne ; syns ; optisk.
Optikus — ® Optiker m — @
optician - (f) opticien m.
Optimate(e) stormand, optimat.
Optime © & ® udmerket.
Optimisme — ® Optimismus
m — © optimism — ®
optimisme m.
optimist(isk) - ® Optimist
m, optimistisch - © optimist
-® optimiste (m).
option © & ® f, (ret til) valg;
ønske; option (paa fondsbørsen^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
