Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indre Sulen ... - Ordbøgerne: O - optagelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
optional—optrækkende
503
Indspænding—Industri
504
organerne, i urinrøret og i endetarmen, ligesom man i
sidstnævnte indsprøiter vand, tynd sæbeopløsning o. a.
«klysterer» ved forstoppelse. Naar patienten ikke taaler
at spise, sprøiter man ogsaa stundom «næringsklysterer»
(melk, kjødsuppe, eg o. a.) ind i endetarmen. Endvidere
indsprøites opløsninger af forskjellige lægemidler (morfin,
«lokalt» bedøvende midler som novocain, difteriserum)
under huden, af og til f. eks. ogsaa i et hydrocele (s. d.; i.
af jod). En større i. under huden, f. eks. af saltvand (0.7
—0.9 pet.) hos patienter, som falder i afmagt («kollaberer»)
under blodtab og operationer, kaldes ogsaa infusion.
Indspænding betegner fastspændingen af et
arbeidsstykke i en verktøimaskine.
Indstilling, laudabilis med (eg. laudabilis
c u m 1 i 11 e r i s c o m m e n d a t i t i i s), er høieste karakter
ved universitetets embedseksamener. Benævnelsen i.
skriver sig fra, at der ifølge kgl. res. af 7 mai 1828 skal
gjøres indberetning til kongen, naar en kandidat har
taget embedseksamen med udmerkelse. Før 1828 hed
den tilsvarende karakter laudabilis et (fuidem
egregie. Fra 1813 til og med 1909 er de to
karakterer^ tilkjendt ialt 45 kandidater, nemlig 19 teologer
(deraf 15 før 1850), 3 jurister, 4 medicinere, 9 filologer,
9 realister og 1 bergkandidat.
Indtian, 4.73 km.^ stor træbar og myrlændt ø øst for
Frøya, Nordfrøya herred. Søndre Trondhjems amt. Paa
øen, hvis høieste punkt er 40 m., bor der 106 indb. i
14 huse. Bebyggelsen ligger samlet paa den svagt
skraa-nende sydkyst.
Indukta’ns (elektr.), se Impedans.
Induktion (logisk) kaldes en slutning fra samtlige
enkelttilfælde tii den alm. regel, hvori de kan
sammenfattes. 1 erfaringsvidenskaberne skyldes i. dog næsten
aldrig en ligefrem addition af samtlige enkelttilfælde;
thi hvor man mener at turde forudsætte lovmæssighed,
slutter man fra flere eller færre eksempler til hele arten.
Induktion. 1. (Elektr.). Den elektromotoriske kraft
(s. d.), som frembringes i en ledning ved relativ bevægelse
mellem denne og magnetiske kraftlinjer. I. er
proportional med det antal kraftlinjer, som skjæres pr. sek. Er
dette antal lig 1, bliver i. lig ^oo ooo ooo volt. — 2. (Magn.).
I. er i sin alm. den magnetiske virkning, som altid
ledsager elektriske strømme. Gaar en elektrisk strøm
gjennem en vikling, opstaar der en magnetiserende
kraft, som vanlig betegnes med H. Denne frembringer
sluttede magnetiske kraftlinjer (s. d.), hvis tæthed
afhænger af den magnetiske modstand (s. d.) i den
magnetiske kreds. Tætheden maales i det antal kraftlinjer,
som frembringes pr. cm.^, og kaldes den magnetiske i. B
eller feltstyrken.
Induktiônsfri kaldes en elektrisk strømkreds, naar
den ikke indeholder selvinduktion.
Induktiônsvegt (elektr.) bestaar af to med hinanden
forbundne induktionsspoler, som er saaledes indbyrdes
afpasset, at den induktionsstrøm, som paa grund af
afbrydelser i hovedstrømmen opstaar i den ene spole,
ophæves af den i den anden spole inducerede modstrøm.
For at konstatere dette indkobles som oftest en telefon.
Denne vil da være lydløs, saalænge strømmene ophæver
hinanden. Hvis dette ikke er tilfældet, vil man høre en
tone i telefonen. Strømmene i denne induktiônsvegt vil
kun ophæve hinanden, saalænge de metalliske egenskaber
i begge spoler er absolut lige. Bringer man f. eks. ind
en egte guldmynt i hver spole, saa forstyrres ikke den
magnetiske ligevegt derved, og telefonen vil fremdeles
være stum. Er derimod den ene mjmt falsk, vil dette
give sig tilkjende ved en lyd i telefonen. Man kan
altsaa ved dette apparat prøve eller «veie» metaller
mod hinanden.
Induktiv kaldes en elektrisk strømkreds, naar den
indeholder selvinduktion.
Indulge^ns (lat. indulgentia), eftergivenhed, skaansel,
benaadning, fritagelse for straf fjfr. Aflad).
Indulïner er en gruppe blaa farvestoffe, der opstaar
ved ophedning af saltsurt anilin med amidoazobenzol.
De saak. nigrosiner, der giver en mere graa nuance,
faaes ved at ophede en blanding af nitrobenzol, anilin
og metallisk jern. De fleste i. er uopløselige i vand,
men opløselige i spiritus; ved at danne de tilsvarende
sulfosyrer (s. d.) faar man vandopløselige i. 1. giver et
meget egte blaat paa uld, silke og bomuld; de anvendes
ogsaa til sorte fernisser og de vandopløselige til blæk.
In du^plo (lat.), i to eksemplarer.
Indur, se Indore.
Induration (med.), forhærdelse (s. d.), anvendes
hyppigst som betegnelse for den haardhed, der findes ved
den haarde chanker som første symptom paa syfilis.
Indus (sanskrit Sindhu, d. e. elv), elv i Indien,
begynder i Tibet n. f. Himalaja paa fjeldet Gangri (s. d.), hvor
ogsaa Brahmaputra og Sutlej udspringer; dens kilder
her er opdaget af Hedin paa hans sidste reise. I. rinder
forst n. f. Himalaja i nordvestlig retning gjennem Ladak
og Kashmir. 1 en vild tverdal bryder den saa gjennem
de vestligste af Himalajakjederne og rinder i sydvestlig
retning ned paa den store slette i Punjab. Ved Attock
optager den Kabul, den eneste store bielv fra vest, og
600 km. længer nede Panjnad, som opstaar ved
sammenløbet af de fem elve Jhelam (Dsjilam), Ghenab (Tsjinab),
Bavi, Bias og Sutlej (Satledsj). Ved sit udløb i det
Arabiske hav danner I. et stort delta, som stadig vokser,
men ingen af mundingsarmene er dybe nok for sjøskibe;
elven er ellers farbar for dampskibe fra Tatta i deltaet
til langt op i Punjab. I. er Indiens længste elv, men
i nedslagsdistrikt og vandrigdom staar den tilbage for
Ganges. Den taber meget vand i sit nedre løb, da den
her rinder gjennem en ørken, hvoraf en smal stribe
langs elven frugtbargjøres ved vanding.
Industri er den økonomiske virksomhed, som har
stofforædling til formaal. I.s opgave er at forandre
raa-stoffene for at forøge deres brugbarhed. Den adskiller
sig fra Urproduktionen, som frembringer selve raastoffene.
Landbrug, skogdrift, fiskeri, jagt og bergverksdrift er
Urproduktion; formaling, tømmerets bearbeidelse til
planker, bord o. s. V., hermetisk nedlægning af fiskevarer og
andre fødemidler, malmopberedning er i. Om i. taler
man navnlig, naar forædlingsvirksomheden foregaar i
stort og ved hjælp af maskiner i dertil indrettede fabriker,
hvor menneskets medvirken væsentlig bestaar i at passe
maskinerne; udføres dette arbeide alene eller overveiende
ved haandens hjælp, taler man om haandverk. Dette
har dog stedse betjent sig af mekaniske hjælpemidler.
Grænsen mellem i. og haandverk bliver stadig mere
optional (e) overladt til ens
valg, valgfri, frivillig.
Optique ® optisk, syns ; f,
optik ; perspektiv(kasse).
Optisk — ® optisch — (e)
optical - ® (d’)optique.
optog — (t) Aufzug m — (e)
procession, pageant — (J) cortège
m; (tilhest) cavalcade; (relig.)
procession f.
Optrin - ® Auftri«, Vorfall m
- @ scene - ® scène f.
Optryk - ® Abdruck m — ©
impression, reprint — (f)
réimpression f.
optrykke - (t) wieder
abdrucken - © reprint - ®
réimprimer.
optræde — ® auftreten — ©
appear, make one’s appearance.
come forward, come upon the
scene; (for) act in behalf of, take
one’s part ; (paa teatret) play, bear
a part ; perform — (?) se présenter,
se produire, figurer; se montrer,
(ogs. paa teatret) paraître; entrer
len scène); (opføre sig) se conduire,
se comporter, agir, se poser.
optræden — ® Auftreten n —
©appearance; (væsen) deportment.
demeanour; (handlemaade) (course
of) action; manner of proceeding
– (f) apparition; entrée f; début
m ; conduite f, comportement m,
manière d’agir; (tioldning) tenue;
attitude f.
Optrækkende (uveir) - ®
aufziehend - @ brewing - (î)
naissant, commençant; (truende)
menaçant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
