Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Industrialisme ... - Ordbøgerne: O - optrækkeri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
orage—orbiculaire
507
Industri-system—Infanten
508
(Se
og forskjellige sociale sider af det industrielle li^
Norge, iiidustri.)
Industri-system er en særlig i tidligere tider benyttet
betegnelse for det af Adam Smith grundlagte
socialøkonomiske system, som tager sit udgangspunkt i
aner-kjendelsçn af arbeidet (næringsfliden, lat. industria, eng.
industry) som nationalvelstandens kilde.
Industriudstillinger, se Udstillinger.
Indvandring er fast og varig indflytning af fremmed
lands undersaatter indenfor statens omraade. Indvandreren
maa underkaste sig det nye lands love. Vil han tillige
opnaa en borgers rettigheder i dette, maa han opfylde
visse nærmere bestemmelser (se Borgerskab). I. spiller
i enkelte lande er betydelig politisk, social og økonomisk
rolle ved at tilføre samfundet arbeidskraft i konkurrance
med den allerede tilstedeværende, opblande befolkningen
med fremmed blod og give fremmed sprog, religion
og levevis indpas. Dette kan medføre ulemper, som
gjør, at ikke al i. er lige velkommen (smig. Gule
fare). I flere lande har man derfor sat en begrænsning
for i. i regler, indvandreren maa opfylde for at faa
adgang til at betræde statsomraadet og slaa sig ned der.
I de Forenede stater kræves saaledes af indvandreren,
at han skal kunne godtgjøre at være i besiddelse af en
vis sum penge, at være læse- og skrivekyndig og ikke
være beheftet med smitsom sygdom eller sindssygdom,
ikke have dom paa sig eller staa under anklage for en
forbrydelse og ikke være kjendt som anarkist.
Kontrollen med, at disse bestemmelser overholdes, er dog meget
lemfældig. I Norge har vi i lov af 4 mai 1901 om
«Anmeldelse af reisende og fremmede» en, om end ikke
meget effektiv adgang til at kontrollere i.
Indviken, herred i Nordre Bergenhus amt, omkring
den indre del af Nordfjord, 502.31 km.’- med 3063 indb.;
6.21 pr. km.^ Herredet, der svarer til I. prestegjeld med
I., Utviken og Olden sogne, omfatter endel af Vestlandets
naturskjønneste partier. Særlig er Olden bekjendt for
sin storslagne natur: steile, mægtige fjelde (Gjerdeakslen
i øst er 1952 m. og Geciliekrone og Snenipa i vest er
1773 m. og 1848 m.), det vakre brævand (Oldenvandet)
med de mægtige bræarme (Briksdalsbræen og
Melkevolds-bræen) fra Jostedalsbræen ved vandets bund, o. s. v. Af
arealet opgives 17.4 km.’- at være aker og eng, 110 km.^
skog (væsentlig løvskog), resten er udmark, snaufjeld,
myr, vand (ferskvand ialt 8.9 km.-), evig is og sne (ialt
91.80 km.’^ hvoraf 44 km.^ falder paa Jostedalsbræen).
Den vigtigste næringsvei er fædrift; der drives en
betydelig kvæg- og hesteavl. Der er udmerkede beiter og
adskillig (5000 maal) til dyrkning skikket jord.
Frugtavlen har stigende bet^^dning. Fiskeri er heiler ikke en
uvæsentlig indtægtskilde; udbyttet i 1907 var saaledes
25 214 kr., hvoraf 21 920 kr. falder paa brislingfisket.
Der er endel industrivirksomhed, saaledes en
uldvare-fabrik, en benmølle, en Ijaafabrik, en tøndefabrik. Desuden
drives der endel baadbyggeri. I Utviken er skiferbrud
og i I. et kobberskjærp. Turisttrafiken bringer adskillige
penge ind i bj^gden. Herredet staar i dampskibsforbindelse
med Bergen og ved hovedveie med naboherrederne:
Hornindalen, Stryn og Gloppen. Oldfund fra ældre og
yngre jernalder. I. sparebank, oprettet 1882. Antagen
formue 1908 2 350 900 kr., indtægt 395 705 kr.
Indvolde (viscera) benævnes i alm. sprogbrug alle de
organer, der ligger i kropshulerne; i indvoldslæren
(splanchnologien) behandler man sedvanlig dog kun de
organsystemer, der staar i direkte forbindelse med
omverdenen, altsaa aandedræts-, fordøielses-, urin- og
kjøns-organerne. Disse organer er i principet bygget som et
med udbugtninger forsynet rør: indvendig er de alle
forsynet med en slimhinde (s. d.), og som oftest ligger
der udenpaa denne et muskellag og en bindevævshinde,
der paa de fleste i. er serøs (se Hinde). — Se ogsaa
Menneskets anatomi.
Indvoldsorme er den fælles betegnelse for cn mængde
snylteorme hørende til flad- og rundormenes klasser;
de snylter alle i indvoldenes hulheder, i lunge, tarm
0. s. v. Se Bændelorm, Ikter og Rundorme.
Indy [ædi’], Paul Marie Theodore Vincent d’
(1851—), fr. komp., fører for den ungfranske skole, elev af
César Franck, medstifter af en høiere musikskole i Paris,
en fornem, høitstræbende kunstnertj^pe og teknisk mester,
navnlig som harmoniker og Instrumentator. Symfonier,
ouverturer og andre orkesterverker, deriblandt «Le
chant de la cloche», som i 1885 fik den store
Pariserpræmie, kammermusik, dramatiske verker «Fervaal» og
«L’étrangei » m. m.
Indyr, handelssted med post, telefon og
dampskibs-anløb ved mundingen af Sørfjorden, Gildeskaal herred,
Nordlands amt. Paa stedet, der er en meget benyttet
tørreplads for klipfisk, bor der 154 mennesker i 31 huse.
1. eller, som det dengang benævntes, I.-godset hørte i
middelalderen til erkestolen i Nidaros og gik senere
over til kronen. I begyndelsen af det 17 aarh. hørte
der en række gaarde i Salten, Helgeland og Lofoten
under dette gods, der havde en skyld paa 36 vog og 6
mark. I. kom ved salget af kronens eiendomme i 1666
ind under Irgensgodset (s. d.).
In effigie (lat., «i billede»), navnlig henrette en i. e.,
en fremgangsmaade, der tidligere undertiden anvendtes,
naar forbryderen selv ikke kunde fanges.
Inerti, se Træghed.
In exte’nso (lat.), i hele sin udstrækning, i sin helhed.
In fa’cto (lat.), i virkeligheden.
Infalllbel (lat.), ubedragelig, ufeilbar (især om paven),
i n f a 11 i b i 1 i t ë t, ufeilbarhed ; i n f a 11 i b i 1 i s t, en tilhænger
af læren om pavens ufeilbarhed.
Infam, æreløs, skammelig; infamî, æreløshed.
Infant, infantinde (sp. infanie, hunkjøn infania,
af lat. infans, barn), titel i den sp. kongeslegt for yngre
sønner og døtre; anvendes ogsaa i Portugal.
Infantädo, Pedro Alcantara de Toledo del,
hertug (1773—1841), sp. statsmand; var en fiende af
Godoy (s. d.), derfor anklaget for høiforræderi 1807,
men frifundet. Sluttede sig først til kong Josef 1808,
men senere ivrig deltager i Mhedskrigen mod Napoleon.
Var efter 1814 en af Ferdinand VIl’s konservative
raad-givere og førte forsædet i Kastiliens raad, til revolutionen
1820 forviste ham. Kom til magten igjen ved den franske
invasion og var 1825—26 premier- og udenrigsminister,
men spillede siden ingen rolle.
Infanteri (af ital. infante, gut), fodfolk, hærens
hoved-vaaben saavel i antal som betydning. I. er lettere og
billigere at opsætte og uddanne end de øvrige vaaben; det
orage (f) m. uveir; tordenveir;
storm.
orageux (î) stormfuld;
stormende; oprørt.
oraison ® f, taie; bøn. o.
funèbre ligtale.
orakel - (t) Orakel n - @ &
® oracle m.
oral © & (f) mundtlig,
orange © & (?) f, appelsin;
pomerans; orangegul = orangé
© ogs. appelsin-;
appelsintræ.
orangeade @ & (f) f,
pomerans-vand.
Orangeat © & (|) m, syltede
pomeransskaller.
oranger® m, appelsin-,
pome-ranstrae.
oranger (?) m, appelsinsælger.
orangerie (?) f, orangery ©
orangelund; orangeri (drivhus).
orangutang — ® Orang Utan(g)
m - © & (D orang-outang m.
orateur (g m, orator © taler;
© spec, (universitetets) ordfører.
oration © (udarbeidet,
høitide-lig) tale.
oratoire oratorical ©
oratorisk, tale-; (f) m, bedehus.
oratorio © & ®m, (mus.)
oratorium.
oratory © talekunst; svada,
gode talegaver; bedehus.
orb ©, orbe (?) m, kreds, ring,
cirkel; (himmellegemes) bane, sfære;
klode; © (poet.) Ud, periode,
orbed (e) kredsdannet, rund.
orb-fish © kuglefisk = orbis,
orbiculaire orbicular ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
