Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Infantil ... - Ordbøgerne: O - orbit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
Infantil—Influe’ns
510
er selvstændigere end disse, idet i., om nødvendigt, kan
udkjæmpe en kamp alene. Med sin nuværende
bevæbning, gevær og bajonet, kan i. optræde baade som angriber
og som forsvarer, kjæmpe i fjern- saavel som nærkamp,
om natten saavel som om dagen; endelig kan i. kjæmpe
1 nær sagt alt slags terræn og bedre end sine søstervaaben
udnytte terrænet til dækning og skjul. Medens der i
gamle dage skjelnedes mellem tungt- og letbevæbnet i.
m. v., findes der f. t. praktisk talt kun ét slags i., et
enheds-i., ensartet udrustet og bevæbnet; alene
benævnelser og uniformering er delvis forskjellig,, væsentlig
for at opretholde ærefulde traditioner, der knytter sig
til gamle afdelingsnavne som fysilerer, musketerer,
grenaderer. Til jæger- og skytterafdelinger udskrives mange
steder særlig udvalgte folk. I England træffer man et
eget beredent i. Som i. maa nærmest ogsaa regnes
hjul-rytterafdelingerne (se Hjulryttere). Opstillings- og
kampform var for det tunge i. før i tiden altid den
massive, sluttede formation : hos grækerne falanksen,
hos romerne legion, kohort, manipel, hos skandinaverne
svinefylking; senere brugtes betegnelser som bataglier,
fähnlein, spanske og svenske brigader. Nutildags bruges
de sluttede former (kolonne, dobbeltkolonne,
marsch-kolonne, linje) alene for opstilling, samling og marsch.
Under kamp kan de forreste, virkelig kjæmpende
afdelinger om dagen alene optræde i spredt orden
(skytterlinje) paa grund af de kolossale tab, som sluttede
afdelinger ligeoverfor nutidens ildvaaben er udsat for
selv paa lang afstand fra modstanderen. Ogsaa de til
skytterlinjens forsterkning bestemte understøttelser,
reserver, som følger den paa 300 m.s afstand og mere,
rykker frem i skytterlinjeformation. I.s saakaldte
taktiske enhed er nu i alle arméer bataljonen paa ca. 1000
mand; den deles oftest i 4 (sjelden 6—8) kompanier,
der atter har 4 eller (som hos os) 3 pelotoner (mindste
officerskommando); pelotonen har hos os 2 troppe à 2
halvtroppe. 1 alm. udgjør 3, saaledes som det fremtidig
vil blive hos os, eller sjeldnere 4 bataljoner 1 regiment,
2 regimenter 1 brigade, der er største afdeling, bestaaende
udelukkende af infanteri. I.-divisionen omfatter ogsaa
kavaleri, feltartilleri m. v.
Infantil (med.), barnlig (den i. alder, d. e. barnealderen).
Bruges ogsaa for at betegne, at et organ hos en voksen
person ikke er mere udviklet end hos et barn (i.
livmoder). Infantilisme betegner, at den legemlige og
aandelige udvikling overhovedet, trods tiltagende alder,
bliver staaende paa et barnligt standpunkt; aarsagen er
dels arvelig belastning, dels visse sygdomme i hjertet
eller andre organer (leveren, skjoldbruskkjertlen,
kjøns-organerne).
Infa’rkt, en i regelen skarpt begrænset, kegleformet
blodinfiltration, der sedvanlig har sin oprindelse fra en
blodprop, som tilstopper en pulsaare, hyppigst i lungerne,
nyrerne, milten og hjernen.
Infektion er betinget af udviklingen i legemet af
indtrængte eller indførte formeringsdygtige væsener. Det
er oftest bakterier, men kan ogsaa være mugsoppe, gjær
eller visse dyreformer (protozoer, orme og trikiner, midder
eller insekter). Modsætningen til i. er in toks i kat ion.
I.s-sygdomme i videste forstand er de af i. fremkaldte
sygdomme; i snævrere, oftest forekommende betydning er
orbit—orddannelse
det kun de af bakterier eller formentlig af bakterier
fremkaldte febrile, af almensymptomer ledsagede
sygdomme (influenza, miltbrand, tyfus, kopper m. m.).
Infernalsk (lat.), djævelsk, helvedes-.
Inficere, paaføre smitte.
Infidèles, se Fi deles.
In f idem (lat.), til bekræftelse.
Infiks kaldes i sprogvidenskaben et ord- eller
form-dannende element, der optræder inde i ordene, som f. eks.
naar paa latin til jugiim (aag) svarer verbet jungo.
Infiltration kaldes den tilstand, som opstaar, naar
vævet indfiltreres med (gjennemsættes af) fremmede
bestanddele, særlig betændelsesprodukter (serøs vædske,
hvide blodlegemer o. a.). De «infiltrerede» partier
kjen-des haardere ud end normalt og tiltager i volum. De
pleier ogsaa at være ømfindtlige. «Infiltrater» i øiets
hornhinde sees som en mere eller mindre udbredt
fordunkling af samme.
In fine (lat.), i slutningen.
Infinitet (lat.), uendelighed, grænseløshed.
Infinitesimälregning, eg. læren om uendelig smaa
størrelser (af Leibniz kaldt quantitates infinitesimæ),
bruges som fællesnavn for differential- og integralregning (s. d.).
Newton og Leibniz har begge, uafhængig af hinanden,
opfundet i.; men de havde mange forløbere. Problemer,
som forberedte integralregningen, var allerede behandlet
af Eudoxos og Archimedes, senere af Kepler, Cavalieri,
Pascal o. a. ; problemer, som forberedte
differentialregningen, var behandlet af Fermat, Pascal, Roberval, Barrow o. a.
Infi^nitiv (gram.), navnemaade, den form af et
verbum, der bruges substantivisk (gerimdium og det lat.
supinum er i virkeligheden infinitiver).
Infirmitët (lat.), kraftløshed, ugyldighed, mangel (ved
en retshandel).
In flagra^nti (lat.), paa fersk gjerning.
Inflammation (lat.), betændelse; i n f 1 a m m ë r e, blive
betændt.
Inflationi’ster, nordamer, politisk parti, der efter
borgerkrigen modsatte sig inddragningen af de under
krigen udstedte papirpenge for derved at holde priserne
oppe i et usedvanligt niveau, derfor kaldt i., d. e.
«oppustere». Hensigten lykkedes ikke, og fra 1879 er
sedlernes indløselighed vedtaget.
Infleksiön (fys.), d. s. s. lysets diffraktion eller
bøi-ning (s. d.).
Infleksiônspunkt el. vendepunkt (mat.). Et punkt
paa en kurve kaldes i., naar det skiller mellem to dele
af kurven, som er konkave til hver sin side. Tangenten
i et saadant punkt, en vendetangent,
gjennemskjæ-rer kurven.
Infiue^ns (elektr.). Hvis man nærmer et med f. eks.
positiv elektricitet ladet legeme til en ledende kugle, som
er isoleret fra omgivelserne, saa tiltrækkes den paa
kuglen værende negative elektricitet, medens den positive
frastødes. Sætter man nu et øieblik kuglen i ledende
forbindelse med jorden, vil den frastødte elektricitet
strømme ned i denne, medens den negative vil holdes
tilbage. Den negative elektricitet vil nu, efterat det
positivt elektriske legeme er fjernet, brede sig ud over hele
kuglen. Man siger da, at kuglen er blevet elektriceret
ved i. eller fordeling.
kredsdannet, ringförmig, rund.
orbit ©, orbite (f) f,
(himmellegemes) bane; øienhule.
orbitaire (?) øienhule-.
orbital © bane .
orcanète ® f, orchanet ©
bot.) alkanna(rod).
orchard © (frugt)have.
orchestique (f) f, dans,
pantomime.
orchestra ©, orchestre (f)
m, orkester ; © ogs. (musik)tribune ;
® ogs. parket (i teater).
orchestral © & ® orkester-;
i (for) orkester; instrumental-.
orchestration ©
instrumentering, instrumentation.
orchestrer ® instrumentere,
udsætte for orkester.
ord - (t) Wort n - © word,
term, expression ; (glose) vocable ;
(request) leave to speak ; (føre o.et)
be the spokesman ~ ® mot m ;
parole f; (udtryk) terme m,
expression f; (O.et) le Verbe,
ord (?) skidden.
ordain © (an)ordne, indrette;
bestemme; prestevie.
ordainer © anordner,
bestemmer; ordinant.
ordalie ® f, ordeal ©
(uskyJds)-prøve, gudsdom.
ordbog se leksikon,
ordbøining - (t) Wortbiegung,
Flexion f — © inflection - ®
flexion f.
orddannelse — (t) Wortbildung
f — © the formation of words,
word-formation — (?) formation (f)
des mots.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
