Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Infusoriejord ... - Ordbøgerne: O - orderliness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
Infusoriejord—Inge Baardssøn
514
sker som regel ved en tverdeling af de mere eller mindre
langstrakte dyr; den indledes ved en deling af kjernerne,
først af den lille, derpaa af den store. Munden falder
i den forreste del og maa nydannes i den bagre; ogsaa
flere andre celleorganer maa nydannes i de unge
individer. Naar formeringen gjennem talrige slegtled har
foregaaet paa denne ukjønnede maade, afbrydes den af
en eiendommelig kjønnet proces, som kaldes
konjuga-tion (s. d.) eller kopulation, og ved hvilken
lille-kjernen spiller hovedrollen, medens storkjernen gaar
tilgrunde for senere at nydannes af lillekjernen. I mange
tilfælde har man fundet, at den kjønnede proces
fortrinsvis indtræder, naar livsbetingelserne for dyrene er
udtømt, saaledes som det let indtræder i de stillestaaende
vandhuller, hvor i. væsentlig holder til. Efter processens
afslutning omgiver da dyrene sig med en kapsel og
gaar over i et hvilestadium, hvori de kan udholde baade
frost og indtørring og føres lange veie med vinden som
et fint støv. Kommer de atter i vand, svulmer kapselen
op og brister, og man finder da ofte, at dyrene har delt
sig talrige gange inde i den. Det er dette forhold, som
forøvrigt har sit sidestykke hos mange flercellede dyr,
som er underkastet de samme vekslende livsforhold (smig.
Hjuldyr), som har givet i. deres navn. Man fandt nemlig
tidlig, da i. endnu var lidet kjendt, at hvis man
over-heldte tørret græs el. 1, med vand (dannede et infus) og
satte det hen, blev vandet snart fyldt af mikroskopiske
smaaorganismer, og man opfattede dette som en
«urav-ling». — Efter flimmerhaaren es forhold deles i. i følgende
grupper: 1. Holotrichæ, hvor cilierne er ensartet over
hele legemet; hid hører de Vs—mm. lange
para-mæcier (tøffeldyr), som forekommer meget
almindelig i ferskvand, hvori der findes forraadnende dele, og
lever af forraadnelsesbakterier. 2. Heterotrichæ, hvor
cilierne ligeledes er udbredt over hele legemet, men
danner en særlig udviklet krans omkring mundpartiet
’W
A. 1. a Paraniœciuni eau datum ; h samme i deling; g gat; m mund;
n næringsblære. 2.Vorticeller paa en algelraad; a udstrakt; b
sammentrukket; c i deling; d i kopulation. 3. Sti)loni)chia nnjtilus, krybende. -
B. Stentor polijmorphus. a, b peristomfelt; t fordybning til o mun-
den; r flimmerkrans; n—n kjerne; g pulserende blæi’e.
orderliness- ordinance
(peristomfeltet); særlig karakteristisk er stentor
(trompetdyret), som bliver over 1 mm. lang og er
rigelig forsynet med muskeltraade, som betinger en
betydelig formforanderlighed ; vor almindelige art er
grøn-farvet af alger (zoochloreller), som lever i protoplasmaet
(smig. Ferskvandspo.lyp). 3. Peritrichæ, hvor cilierne
væsentlig er indskrænket til peristomkransen ; fastsiddende,
for det meste kolonidannende dyr, overordentlig
almindelig paa algetraade o. 1. i ferskt og salt vand (eks.
vorticeller, som er forsynet med lange, hule stilker,
hvori muskeltraade; kolonierne kan ofte sees med blotte
øie). 4. Hypotrichæ, hvor legemet er affladet med en
bug- og en rygside, hvoraf kun den første bærer cilier;
disse er ofte sterkt udviklet og sammenklæbet til
lemme-lignende vedhæng (c i r r e r), med hvilke dyrene behændig
kryber eller løber om (eks. stylonychia). 5. En afvigende
gruppe er suk tor i er ne eller suge-i., som mangler
cilier og mund; de er fastvokset til alger, hydroider o. 1„
ofte med en lang stilk, og har eiendommelige
sugefødder, ved hvis hjælp de dræber og udsuger andre
dyr. De unge individer fremkommer ved knopskydning
af de gamle og svømmer en tid frit om ved hjælp af cilier.
Infusoriejord (diatomacéjord, kiselguhr) er en jordart,
som næsten udelukkende bestaar af skaller af kiselalger
(diatomacéer). Er hvid eller brunlig af farve.
Forekommer hos os i større mængde i nogle vande ved Sandnes
pr. Stavanger og ved Farsund. Af udenlandske forekomster
kan nævnes de lag, som ligger under Berlin, i
Lûneburger-hedens torvmyrer (paa sine steder optil 12 m. mægtige).
Disse er ferskvandsafleiringer. Flere steder i Nordamerika,
f. eks. under byen Richmond i Virginia, findes mægtige
lag af i., men her af marin oprindelse. I. anvendes ved
dynamitfabrikation og som isoleringsmiddel ved
damp-kjedler, bagerovne o. s. v.
Inga kongemoder var af god æt fra Varteig i
Smaalenene ; hun kom i kjærlighedsforhold til kong
Haakon Sverressøn og fødte ham 1204 en posthum søn,
den senere norske konge Haakon Haakonssøn. Med
ham sendtes hun i slutningen af 1205 til kong Inge
Baardssøn og birkebeinerne i Nidaros, hvor hun giftede
sig og fik en søn Olav. Underkastede sig i 1218 paa et
høvdingemøde i Bergen jernbyrd for at godtgjøre Haakons
arveret til tronen. Opholdt sig derpaa ved kong Haakons
hird til sin død 1235. Hendes frænder blev efterhaanden
sterkt fremhjulpet af kongen.
Inga, planter besiegtet med mimosa og har ligesom
den dobbeltfinnede blade. De brunrøde, hvide eller gule
blomster er samlet i kuglerunde eller skjermformede
stande. Et par arter er prydplanter, saaledes z. fulgens
og i. pulcherrima. Nogle store arter plantes som
«skygge-trær» i kaffeplantagerne. Af i. vera, hjemmehørende i
Vestindien, spises det søde frugtkjød.
Inge (d. 1202), baglernes konge, hyldedes paa
Borgarting 1197 og paa Øreting 1198, men led nederlag ved
Strindsjøen og blev overfaldt og dræbt af
Oplands-bønderne paa Helgeøen i Mjøsen. Af sine partifæller
blev I. udgivet for at være en søn af kong Magnus
Erlingssøn, medens birkebeinerne sagde, han var dansk
og egentlig hed Torgils Tueskit.
Inge Baardssøn (1185—1217), Norges konge 1204—
17, søn af Baard Guttormssøn paa Rein og Cecilia,
orderliness (e) orden,
orderly @ ordentlig;
tjenstgjørende; jourhavende; ordonnans;
gadefeier.
ordflom — ® Wortschwall m
— @ torrent of words — ® flux
(m) de paroles; verbosité f.
ordforraad - (t) Wortvorrat
m - (e) stock (store) of words,
vocabulary — (f) vocabulaire m.
ordføiningslære - (t)
Wortfügungslehre, Syntaxis f - @
syntax - (?) syntaxe f.
ordfører — ® Wortführer m
— (e) spokesman ; exponent — ®
harangueur ; président ;
porteparole m.
ordgyderi — (t)
Schwatzhaftig-keitf, Wortschwall m — ©wordi-
ness, verbosity, verbiage - (?)
loquacité, verbosité f.
ordholden — (t) zuverlässig,
treu; (ein Mann) von Wort - (e)
true to (as good as) one’s word —
(?) qui tient sa parole.
ordholdenhed - (t)
Zuverlässigkeit f — @ adherence to one s
word, trustworthiness — (g sûreté f.
ordinaire (î), ordinary @
(sed)vanlig, almindelig; daglig(dags),
hverdags-; tarvelig; (sb m) rette
vedkommende, (ordentlig) dommer ;
(daglig) kost; (?) ogs. stiftsbiskop;
post(dag); (e) ogs. ordentlig,
regelmæssig.
ordinal @ & ® ordens-; @ ogs.
ordenstal = nombre O. (f);
ritual.
ordinance @ forordning, be-
17 — Illustreret
■sk k(
versationsleksikon
IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
