Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Infantil ... - Ordbøgerne: O - orbit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
511
orden—orderless
Influe’nslinjer (jfr. Grafisk statik). Naar en
enkeltlast, f. eks. et jernbanehjul, bevæger sig henover en bjelke
el. 1., udøver denne last, alt efter lastens stilling, en
større eller mindre indflydelse paa de forskjellige
størrelser, der er bestemmende for bjelkens styrkeforhold
(oplagertryk, bøiningsmoment o. s. v.). Fremstilles denne
vekslende indflydelse paa en bestemt størrelse grafisk
paa den maade, at der for hver stilling af lasten i lastens
angrebspunkt afsættes en ordinat af længde tilsvarende
nævnte indflydelse, og forbindes alle ordinaters
endepunkter med en linje, fremkommer en i. Ved hjælp af
denne i. kan saa indflydelsen af mange laster af
forskjellig størrelse og i hvilkensomhelst stilling (f. eks. et
jernbanetog) med lethed beregnes.
Influe^nsmaskinen (elektr.) er en elektrisermaskine,
som blev opfundet i 1864. Den egner sig til at
frembringe forholdsvis store elektricitetsmængdcr ved hjælp
af influens (s. d.). Den bestaar i det væsentlige af to
fernisserede glasplader, hvoraf den største staar fast, og
den mindste roterer. Foran denne staar
opsamlersystemet. Maskinen faar sin første elektriske ladning fra en
negativ elektrisk plade af vulkaniseret gummi.
Influe’nza (fr. la grippe) er en epidemisk sygdom, som
efter nogle forf. første gang optraadte i Europa i 1510,
men efter andre tidligere. Ingen sygdom er saa
tilbøie-lig til at optræde i «verdensepidemier» som denne. Den
er, som en læge (Huxham) allerede udtalte i 1754, «den
mest epidemiske af alle sygdomme» (morbus omnium
maxime epidemiens). Skjønt epidemierne ofte har vist
sig at tage sit udgangspunkt i de russiske besiddelser i
Asien, synes dette ikke altid at have været tilfældet;
stundom har nemlig sygdommen begyndt samtidig i
Nord-Amerika og Europa. Den sidste store epidemi kom til
Europa i 1889; siden den tid har der sammesteds med
kortere og længere mellemrum jevnlig optraadt en
sygdom, som i hvert fald i høi grad ligner i.; dog har den
ikke optraadt saa udbredt og heftig, og der hersker ikke
fuld enighed om identiteten. Epidemier af i. pleier at
vare 6—8 uger, hvorpaa de temmelig pludselig slutter.
Sygdommen ytrer sig oftest ved en katarrh i luftveiene,
d. e. snue og hoste med feber, hvortil hyppig kommer
smerter i forskjellige dele af kroppen (i hovedet, ryggen
og lemmerne). Tildels kan hertil slutte sig en
mave-tarmkatarrh (med brækninger, diarrhoe og mavesmerter),
som en sjelden gang kan optræde uden snue og hoste.
Men noksaa ofte, kanske i 25 pet. af tilfældene, mangler
enhver katarrh, og sygdommen ytrer sig bare ved feber;
tildels kan denne være ledsaget af mere eller mindre
udtalte nervøse symptomer som smerte i forskjellige dele
af legemet og søvnløshed (i.s «nervøse» form). Under
epidemier af i. stiger ofte den gjennemsnitlige dødelighed
betydelig; dette skyldes bronkiter og lungebetændelser,
som ikke sjelden forlænger sygdommens forløb.
Sygdommens smittestof er en eiendommelig bakterie
(«i.-bacillen»), som udbredes ved de katarrhalske afsondringer
fra luftveiene. Nogen vakcine eksisterer hidtil ikke;
heller ikke nytter det at isolere de angrebne paa
S3^ge-lius. Antipyrin, aspirin o. 1. lindrer smerterne; ellers
synes det ofte at hjælpe at lægge sig tilsengs. — I. hos
hesten er en smitsom sygdom, der ikke synes at staa i
forbindelse med menneskelig i. Lidelsen optræder med
Influe’nslinjer- Infusionsdyr
511.
aars mellemrum epizootisk og angriber da som oftest
største delen af hestebesætningerne i den smittede
landsdel eller egn. Kan dog ogsaa, især mod slutningen af
en epizooti, optræde mere sporadisk. I. ytrer sig ved
stor mathed og slaphed, høi feber, øienbetændelse samt
ved sterk hævelse, ledsaget af stivhed og ømhed i
lemmerne. Forløbet er hurtigt, 6—10 dage, og i. forløber i
reglen godartet, men kan dog ogsaa kompliceres med
forskjellige andre lidelser, saasom lungebetændelse,
mave-og tarmbetændelse m. fl., og bliver da alvorligere.
Influere (lat.), have indflydelse paa, indvirke paa.
Information (lat.), undervisning, efterretning;
informator, (hus)lærer; informere, under\ ise, -rette.
Informitêt (lat.), uformelighed.
Infralapsarier, tilhængere af en mildere form af den
calvinske prædestinationslære (s. d.). Medens
supralap-sarierne lærte, at syndefaldet var et led i Guds evige
forudbestemmelse, lærte i., at syndefaldet var et
mysterium, som ikke kan forklares. Denne opfatning seirede
paa Dordrecht-synoden (s. d.).
Infrarødt, d. s. s. ultrarødt (s. d.).
Infül (lat. infula) er hos romerne navnet paa et hvidt,
uldent pandebind, som prester, vestalinder og ofrende
bandt om hovedet. I den kristne kirke er i. navnet
paa bispehuen, almindelig kaldt «mitra».
Infus er et planteudtræk, som i regelen tilberedes
ved at slaa kogende vand paa vedkommende findelte
plantesubstans i et passende kar. Dette hensættes
tildækket paa vandbad i 10 minutter, hvorpaa vædsken
efter af kjøling frasiles.
Infusion, se Indsprøitning.
Infusionsdyr, en meget udbredt og artsrig gruppe af
sirlig byggede, encellede dyr, forsynet med flimmerhaar
(s. d.). I. benyttes af enkelte som betegnelse for saavel
flagellater (s. d.) som ciliater, som regel dog kun for de
sidste. I. har i mods. til slimdyrene en bestemt
legems-form, hvilket skyldes, at det yderste lag af protoplasmaet
er fæstnet til en cuticula («pellicula») af større
eller mindre fasthed; den er klædt med talrige
flimmerhaar (ci li er). Da næringen ikke kan passere
cuticu-laen, findes der en mundaabning (cytostom), som fører
ind til et tragtformigt spiserør. Ved flimmerhaarenes
bevægelse omkring munden og i spiserøret drives en stadig
strøm af vand med deri indeholdt næring ind i røret.
Paa dettes bund mangler cuticulaen, og næringen
optages her af protoplasmaet i form af en næringsblære,
og føres rundt i legemet for at fordøies og assimileres. De
ufordøielige rester fjernes fra et bestemt sted paa
overfladen (cytopyge). Legemets stofskifteprodukter samles
i en eller flere blærer af konstant beliggenhed; radiære
kanaler fører ind til blærerne; disse kontraktile el.
pulserende vacuoler tømmes fra tid til anden fra
overfladen. De mangler hos adskillige saltvands-i. samt
hos snyltende former. Mange i. har muskeltraade
i et lag indad for cuticulaen ; de foraarsager raske,
rykkende bevægelser af dyrene, Af interesse er kjernens
forhold (se art. Celle). Hos i. findes konstant to, i
størrelse og fysiologisk betydning ganske forskjellige kjerner,
den aflange, ofte perlesnorformede storkjerne eller
somatiske kjerne (macronucleus) og lillekjernen
eller kjønskjernen (mie r o nucleus).— Formeringen
orden Ordnung f ; (række-
følge) Reihe f; (o.stegn) Orden m
- (e) order ; (rækkefølge) sequence;
(o.ssans) orderliness, punctuality;
(for) regularityCs) sake); (bringe i
o.) ogs. put right (to rights),
adjust, arrange; (det er gaaet i o.)
it is settled; (høre til dagens o )
be of everyday occurrence - (f)
ordre m ; (tugt) discipline ; (o.stegn)
ogs. décoration f; (for o.s skyld)
pour la forme; (tiøre til dagens
o.) avoir lieu (arriver) tous les
Orden ® m, (geistlig) orden;
orden(stegn).
ordensbaand — (t)
Ordensband n — © ribbon - (f) ruban ;
(over skulderen) cordon m.
ordenssans — (£) Ordnungs-
sinn m — © sense of order — ®
esprit (m) d’ordre.
ordentlig — ® ordentlicti,
regelmässig — © orderly, regular,
regulated - (f) qui a de l’ordre;
(regelmæssig) régulier, réglé; (som
lever o.) rangé, sage; (pen, bra)
honnête; (punktlig) exact : (i orden)
bien tenu.
ordentlich ® ordentlig.
order (ê) orden ; forordning,
forskrift, bestemmelse; ordre;
anvisning ; I samfunds)klasse, stand ;
adgangstegn ; ordne ; bestemme (ved
lov); befale; ordinere; anvise (penge i
bestille (hos): forskrive.
Order, Ordre ® f, ordre,
ordering (e) ordning, bestyrelse,
orderless @ uden orden,
uordentlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
