Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inklination ... - Ordbøgerne: O - origan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
525
Inklination—Inkvisîtîonsproce’s
526
Iiiklinatoriun
klipper. Her seirede 5 nov. 1854 englænderne og
franskmændene under Gathcart over russerne under Daurenberg.
Inklination. 1. (Astr.). Heldning, den vinkel, som
en planets (komets) baneplan danner med jordbanens
(ekliptikens) plan. De forskjellige kloders i. er underkastet
smaa forandringer i meget lange perioder. — 2. (Magn.).
Se Magnetisme. — 3. Tilbøielighed, hengivenhed.
Inklinatörium, instrument til
maaling af den jordmagnetiske
inklination (seMagnetisme);
en magnetnaal er ophængt ved
en horisontal akse gjennem dens
i||) tyngdepunkt, og denne akse
befinder sig i centrum af en inddelt
cirkel, som indstilles i den
magnetiske meridian. Man aflæser
paa cirkelen den vinkel, naalens
akse danner med horisontalplanet.
Inklinere (lat.), skraane, helde;
have tilbøielighed til; engagere til
dans (jfr. Inklination 3).
Inkludere (lat.), indeslutte, indbefatte.
Inklusive, indbefattet, medregnet.
Inko’gnito (ital.), ubekjendt^ under et paataget navn;
som substantiv; ubemerkethed, antagelse af fremmed navn.
Inkohære’ns, se Kohærens.
Inkommensurabel. To ensartede størrelser kaldes
inkommensurable, naar de ikke har noget fælles maal.
Allerede pythagoræerne kjendte eksistencen af
inkommensurable størrelser ; de beviste, at hypotenusen og en katet
i en ligebene^ retvinklet trekant var i.
Inkomparabel (lat.), uforlignelig (jfr. Komparation).
Inkompatibel (lat.), uforenelig. Inkompatibilitet
(uforenelighed) betegner i kirkelig sprogbrug visse
embeder og beneficier, som ikke kan indehaves af samme
person. Dette gjælder navnlig saadanne, som forpligter
indehaveren til personlig tilstedeværelse (residenspligt).
Omvendt kan andre embeder være kompatible, d. e.
overdrages samme person. Samme betegnelse benyttes
undertiden om borgerlige embeder.
Inkompete’ns, mangel paa beføielse; inkompetent,
ubeføiet.
Inkongrue’nt (lat.), uoverensstemmende, uregelmæssig,
upassende; inkongrue’ns, uoverensstemmelse.
Inkonsekve’nt (lat.), følgestridig, selvmodsigende;
inkonsekve’ns, følgestridighed, selvmodsigelse.
Inkonsiste’nt (lat.), ubestandig, usammenhængende,
løs, uoverensstemmende.
Inkonvenäbel (fr.), ubeleilig, som er til besvær; i
n-konveniens, ubeleilighed, besvær, bryderi, usømmelighed.
Inkorporation er folkeretslig indlemmelse af et rige
eller en statsdel i anden stat, regelmæssig ved særskilt
traktat; denne kaldes dog, naar et helt rige indlemmes,
kapitulation, f. eks. Boerrepublikernes i. i det
Britiske rige.
Inkorporere (lat.), indlemme, se Inkorporation.
Inkrustation (lat. in og cnista, skorpe). 1.
(Kunstindustri). I. er i møbelkunsten fremgaaet af intarsia (s. d.)
og betegnes ogsaa ofte som saadan. Medens ved intarsia
mønstret udhules i træpladen og derpaa indlægges, bliver
ved i. den hele flade dækket af et paaklæbet lag af
origan—orke
figurer (finering). — 2. (Kem.). Et legeme, som befinder
sig i en mineralopløsning, vil, naar opløsningsvandet
fordamper, blive overtrukket med en skorpe af mineralsk
natur. Denne proces kaldes i.
Inkubation (lat.) kaldes den handling at søge en
guddoms raad eller bistand ved at lægge sig til at sove
i hans helligdom; man haabede da paa, at guden vilde
aabenbare sig i en drøm. Særlig anvendtes i. i stor
udstrækning ved lægeguddommens helligdomme, saaledes
Asklepios’ berømte tempel i Epidauros (s. d.).
Inkubationstid (eg. udrugningstid) er den tid, der
forløber fra et smittestofs indtrængen i legemet til
sygdommens udbrud, d. e. de sygelige symptomers
fremkomst. I. er forskjellig for de forskjellige sygdomme,
men er nogenlunde bestemt for den enkelte, saaledes
for mæslinger 10—13 dage, for skarlagensfeber
gjennem-gaaende 2—4 dage, tyfus 2—3 uger.
Inkunabel, se Palæotyper.
Inkuräbe^l (lat.), ulægelig, uhelbredelig.
Inkvisition (lat., «undersøgelse»), kirkelig domstol i
romerkirken til at undersøge og udrydde kjetteriet. I
den ældste kirke var i. ukjendt. De græske keisere
forviste mænd af anden teologisk opfatning, men
straffede dem ikke med døden. Naar det en enkelt gang
hændte, som da Maximus lod Priscillian (s. d.) dræbe,
tog kirkens mest fremragende mænd, Ambrosius, Martin
af Tours og Chrysostomus, til gjenmæle herimod. Som
institution forekommer i. først i 12 aarh. Da katarerne
begyndte at udbrede sig, befalede pave Lucius III
bisko-perne og den verdslige øvrighed at opsøge kjettere og
at overgive dem til den verdslige magt, hvis de ikke
omvendte sig. Innocens III skjærpede disse bestemmelser
og opfordrede til at konfiskere kjetteres eiendom. Gregor
IX overdrog i. til dominikanerne. Senere har paverne
ogsaa benyttet munke af andre ordener til at lede i.
Dens domstole gik ofte frem med barbarisk strenghed.
Alle troende var forpligtede til straks at angive en kjetter.
1252 blev det tilladt at anvende tortur for at faa de
anklagede til at tilstaa. Sidst i 12 aarh. begyndte man
at brænde kjetterne. Selve udførelsen af dødsdommen
overlod i. den verdslige magt. Undertiden blev kjetteres
lig gravet op og kastet paa baalet. Skjønt i. ofte vakte
stor modstand hos folket, fik den overordentlig
indflydelse navnlig i de sydeuropæiske lande. Den spillede en
hovedrolle ved kong Filip den smukkes forfærdelige
proces mod de franske tempelherrer. I Spanien blev
i. organiseret 1478—84 under Ferdinand den katolske;
navnlig Torquemada gjorde sig frygtelig bekjendt som
storinkvisitor. Baade her og i Italien lykkedes det ved
i.s hjælp at tilintetgjøre de religiøse bevægelser, som
reformationen fremkaldte. I Spanien blev i. forst
definitivt afskaffet 1834, i Italien først 1859 efter kongeriget
Italiens oprettelse. Endnu bestaar i Rom i.s-kollegiet,
som skal vaage over lærens renhed og træffe afgjørelse
i visse vanskelige sager. [Litt.: Den amer. boghandler
H. Ch. Lea’s tre verker: «History of the Inquisition in
the Middle ages» (1888—1906; 3 bd.), «History of the
Inqusition of Spain» (1906 ff.; 4 bd.) og «The Inquisition
in the Spanish dependencies» (1908).]
Inkvisitiönsproce’s, det system i straffeprocessen,
hvorunder dommeren leder undersøgelsen paa egen haand,
origan @ & (f) m, origanum
@ (bot.) merian.
origin (e), origine ® f,
oprindelse, begyndelse ; opkomst ;
herkomst ; opliav.
original adj - ® original,
originell, natur-, urwüchsig - @
original; novel; især) excentric
-® original.
original sb — ® Original n -
© original, (person) ogs. character,
excentric – (f) original m; (jur.)
ogs. minute f.
originalitet — ® Originalität
f - © originality - ® originalité f.
originate © skabe ; afføde ; give
anledning (stødet) til ; have sin
oprindelse (fra).
origination © skabelse;
opkomst, oprindelse, fremkomst.
originator © skaber; ophav;
forslagsstiller.
orignal ® m, (kanadisk) elg.
orillard ® langøret,
orillon ® m, øre, hank; (pi)
kusma.
orin ® m, (sjøudtr.) bøielinje.
oriole © pirol, guldtrost.
oripeau (F) m, flitterguld; (fig.)
(flitter)stas.
orison bøn.
orkan - (t) Orkan m — @
hurricane — (f) ouragan m.
orkanagtig — ® orkanhaft,
orkanisch - (e) hurricanelike - (g
comme (pareil à) un ouragan.
orke — ® vermögen, können,
im Stande sein — (e) be able (to),
be capable (of) — (f) être capable
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
