Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inklination ... - Ordbøgerne: O - origan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
527
Inkvisitor—Innsbruck
528
orkester—ornament
og den sigtede paa en maade er undersøgelsesobjekt.
I modsætning til dette system, der hos os i det
væsentlige var gjældende, til straffeprocesloven af 1 juli 1887
traadte i kraft, staar anklagesystemet, hvorefter
anklagemyndigheden (paatalemyndigheden) maa tage initiativet
og begrænser undersøgelsens omfang samt under denne
ligeoverfor sigtede væsentlig indtager stillingen som part
mod part.
Inkvisi^tor, leder af en inkvisitionsdomstol.
In majorem Dëi glo riam (lat.), «til større ære for
Gud». (Jfr. Ad majorem Dei gl or i am.)
In medias res (lat.), midt ind i begivenhederne,
bent paa sagen; udtryk fra Horats («Ars poetica», v. 148).
In memoriam (lat.), til erindring.
In me’nte (lat.), i tanke, i erindring.
Inn, øvre Donaus største tilløb, udspringer 2500 m. o. h.
af en liden fjeldsjø paa Lunghino i Graubünden i Schweiz,
hvor den strømmer gjennem Sils-, Silvoplana- og St.
Moritz-sjøerne, som i over det halve aar er isdækket. Dens dal
i Graubünden kaldes Engadin (Øvre-, Nedre-Engadin).
Fra Graubünden løber I. ind i Tirol forbi Landeck, hvor
Stanser-dalen (jernbanen gjennem Arlberg) forener sig
med I.-dalen, og forbi Innsbruck, hvor Wipp-dalen og
jernbanen fra Brenner støder til. Gaar videre, idet den
gjennembryder kalkalperne, gjennem Bayern, hvor den
optager Salzach, og danner grænsen mod Østerrige.
Munding i Donau ved Passau, 512 km.
Inna (den langt indenfra kommende), flere steder
forekommende navn paa norske elve; særlig nævnes: 1. Bielv
til Værdalselven, udspringer af Billingen og det 4.36 km.^
store Insvand, nær grænsen mod Sverige, flyder i
nordvestlig, senere i nordlig retning og falder ved Vuku
i Værdalselven. Nedslagsdistrikt 459 km.^, opgives for
tiden (1910) at repræsentere 1600 eff. hk. 2. Bielv til
Orkla, udspringer fra Store og Lille In sjø en, s.v.
for Kvikne kirke, flyder i nordvestlig, senere i nordlig
retning og falder ved Inset annekskirke, nær grænsen
mellem Hedemarken og Søndre Trodhjems amter, i
Orkla.
In natura (lat.), i naturlig tilstand; betale en afgift
i. n. er at betale med varer (korn el. 1.) i modsætning
til penge.
Innernberg, se Eisenerz.
Innervation (lat.), nervernes indvirkning paa organerne.
Innocens, paver. 1. I. I, den hellige, pave 402
—17, en af de første paver, som søgte at begrunde og
gjennemføre den romerske biskops krav at være hele
kirkens overhoved. Helgendag 28 juli. — 2. I. II, pave
1130—43, opr. Gregor Paparesci, blev kort efter sin
op-høielse til pave fordrevet fra Rom, flygtede til Frankrige
og blev efterhaanden, navnlig ved Bernhard af Glairvauxs
hjælp, anerkjendt som pave i alle lande udenfor Italien.
1133 førte den tyske konge Lothar I. med vaabenmagt til
Rom, hvorefter paven kronede ham som keiser. 1139
holdt han et Laterankoncilium, hvor bl. a. Arnold af Brescia
blev fordømt. Han førte en uheldig krig med kong
Roger af Sicilien. — 3. I. (III), modpave 1179. — 4. I. III,
pave 1198—1216, opr. Lothar, greve af Segni, f. 1161(?),
en af middelalderens mægtigste paver, fremragende baade
som teolog og jurist. I Italien herskede han ubestridt,
navnlig efterat han var blevet den senere keiser Fre-
drik H’s formynder. I Tyskland støttede han først
Otto IV, hvem han 1209 kronede som keiser, men lyste
ham siden i ban og sendte Fredrik II som modkonge
til Tyskland. I Frankrige tog han sig med kraft af Filip
Augusts forskudte dronning, Ingeborg (s. d.). I England
blev Johan uden land 1213 tvunget til at tage sit rige
til len af pavestolen. I. laa i strid med den norske
konge Sverre, hvis modstand det ikke lykkedes ham at
kue. Han gik skarpt frem mod kjetterne og fremkaldte
den blodige krig mod, albigenserne i Syd-Frankrige. Han
gav stødet til det fjerde korstog. 1215 holdt han den
fjerde glimrende Lateransynode (s. d.). — 5. I. IV, pave
1243—54, opr. Sinibaldo af siegten Fiescho, førte en
forbitret kamp med den tyske keiser Fredrik II, maatte
flygte til Frankrige og fortsatte efter Fredrik I I’s død
kampen med hans sønner. — 6. I. V, pave 1276, opr.
Peter af Tarentaise, en lærd dominikaner, søgte at
befæste unionen med den græske kirke, som var afsluttet
i Lyon 1274. — 7. 1. VI, pave 1352—62, opr. Stefan
Aubert fra Limoges, den bedste af paverne i Avignon,
en streng, sedelig natur og fremragende jurist; fjernede
mange misbrug i Avignon og Kirkestaten. — 8. 1. VII,
pave 1404—06, opr. Cosimo Migliorati, blev under det
avignonske skisma valgt til pave af italienske kardinaler;
en tid lang fordrevet fra Rom. — 9. I. VIII, pave 1484
—92, opr. Giovanni Battista Cybo, var en uværdig pave,
fader til mange børn, som han søgte at sørge for ved
vidtdreven nepotisme. 1484 udstedte han en bulle mod
troldom og hekseri, hvorefter hekseforfølgelserne blev
sat i system. Hans forsøg paa at stanse husiternes
fremgang i Böhmen faldt til jorden. — 10. 1. IX, pave
1591, opr. Antonio Fachinetto. — 11. I. X, pave 1644
—55, opr. Giovanni Battista Pamfili, støttede sig navnlig
til Spanien, medens han havde flere sammenstød med
Frankrige og fordømte jansenismen. — 12. I. XI, pave
1676—89, opr. Benedetto Odescalchi, var en from og
streng, sedelig karakter, som ved gjennemført
sparsommelighed søgte at forbedre pavestolens finanser;
modstander af jesuiterne. Han kom i en alvorlig strid med
Ludvig XIV om gallikanismen (s. d.). Han understøttede
Østerrige med pengehjælp mod tyrkerne og havde den
glæde at opleve Wiens befrielse 1683. — 13. I. XII, pave
1691—1700, opr. Antonio Pignatelli, modarbeidede med
kraft nepotismen og søgte at reformere klostrene og
Kirkestatens styrelse, tog sig med stor omhu af de
fattige og sluttede fred med den franske kirke. — 14. I. XIII,
pave 1721—24, opr. Michele Angelo Conti, var uvillig
stemt overfor Jesuiterordenen, som han forbød at optage
nye medlemmer, og gik strengt frem imod jansenisterne.
In nomine Dëi (lat.), i Guds Navn.
Innovation (lat.), nyhed, forandring, indførelse af
noget nyt.
Innsbruck, Østerrige, by ved Inn, 574 m. o. h.,
hovedstad i Tirol; 41 000 indb. (med Hotting 47 000). I., som
er hovedbyen i Inndalen og knudepunkt paa jernbanen
Kufstein—Ala, har talrigt fremmedbesøg, megen industri
og handel. Universitet (1677), handelsakademi, sæde for
statholderen over Tirol og Vorarlberg, for landdagen i Tirol
o. s. V. Paa Inns venstre bred ligger Hotting, tre broer
fører over elven. Navnet I. betegner byen som
brostedet (t. Brücke) ved Inn. (Se Illustration næste side.)
de, pouvoir, être de force (de
taille) à.
orkester — (t) Orchester n —
(g) orchestra, Orchester, band - (f)
orchestre m.
orkidé — (t) Orchidee f — (e)
orchid — ® orchidée f.
orle (î) m, list, kant.
orlog — (t) Orlog, Seekrieg,
-dienst m — © war(fare); sea-
service; (fare til o.s) serve in the
navy - (^ guerre f; (fare til o.s)
servir dans la marine.
orlogsmand, -skib — (t)
Orlogs , Kriegsschiff n - (g
man-of-war - ® vaisseau, bAtiment (m)
de guerre.
orlop-deck (S banjer(dæk).
orlov — ® Urlaub m — (g
furlough, leave of absence — ®
congé m.
orm — ® Wurm m; Schlange
f - (e) worm - (f) ver m ; (kaal-)
chenille f.
ormaie (f) f, almelund, -skog.
orme (f) m, alm(etræ).
ormeau (f) m, (ung) alm.
orm i ère (?) f, mjødurt.
ormille(gf almplantning,-hæk.
ormolu (e) musivguld.
ormstukken, -ædt - ®
wurmstichig — (e) worm eaten, wormed
— ® piqué des vers, vermoulu;
(frugt) véreux.
ornament — Ornament n
— @ ornament — (f) ornement m.
ornament © prydelse;
udsmykning; (pl) (talens) blomster;
(vb) pryde, (ud)smykke; dekorere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
