Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insektlim ... - Ordbøgerne: O - orthoépie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Insektlim—Insetfossen
534
eggerør, hvori enkelte celler udvikles særlig til eg. En
egleder paa hver side smelter sammen til en uparret
skede, hvorpaa en udposning, sædgjemmet, under
parringen modtager hannens sæd og opbevarer den kortere
eller længere tid, inden befrugtningen sker. Naar hunnen
maa bore et hul for at naa ind til et for egget passende
sted, har den sedvanlig en læggebrod (snylte- og galhvepse,
løvgræshopper). Hannens forplantningsorganer bestaar
af to testikler (testes) og de derfra førende to sædledere,
der nedentil kan forene sig til en fælles sædgang, der
udmunder i parringslemmet. Almindelig overføres ved
parringen den fri sædmasse til hunnen, men naar
parringslemmet er rudimentært (f. eks. hos græshopper),
overføres sæden som en sædpatron (spermatofor), idet
sædmassen er indesluttet i et hærdnet kjertelsekret. —
De fleste i. lægger eg. Nogle (f. eks. bladlus) er dog
levendefødende. Ud af egget kommer en larve, der hos
i. med ufuldstændig forvandling (f. eks. græshopper og
tæger) ligner det voksne dyr (imago), men dog mangler
vinger. Hos i. med fuldstændig forvandling, f. eks. biller,
hvepse, sommerfugle, er larven meget forskjellig fra
imago. Larven vokser ved gjentagne gange (alm. seks)
at skifte hud. Ved den ufuldstændige forvandling bliver
for hvert hudskifte ligheden med imago tydeligere,
vingerne bliver længere og længere, og ved det sidste
hudskifte fremkommer uden nogen forudgaaende dvaletilstand
det voksne dyr, imago. Ved den fuldstændige
forvandling forandres larvens karakter ikke ved hudskifterne,
men det sidste larvehudskifte efterfølges af et
puppestadium, hvor dyret (puppen) hviler temmelig ubevægelig
i nogen tid, for først derefter ved et hudskifte at blive
til imago. Imago skifter ikke hud og beholder derfor
den størrelse, den engang har faaet. Enkelte i. har
hypermetamorfose, idet larven ved et af hudskifterne
antager en ny skikkelse, saa at der altsaa er to
larveformer (f. eks. oljebillen). — I.s levevis (biologi) er meget
varieret. Nogle er planteædere (f. eks. bladbiller), andre
er rovdyr (vandkalve). Nogle er som larve planteædere,
som imago honningsugere (sommerfugle) o. s. v. Nogle
tager kun føde til sig som larver, men ingen føde som
imago (døgnfluer, mange smaahvepse). Mange larver
lever i galler, der yder dem beskyttelse og næring; andre
snylter paa el. i andre i., ja nogle er snyltersnyltere.
Nogle suger blod af pattedyr, andre lever i raadnende
stoff’e, nogle i jord, andre i vand o. s. v. De fleste lever
enkeltvis, nogle som myrer, termitter o. a., i samfund.
Medens der normalt skal en parring og efterfølgende
befrugtning til for at gjøre eggene levedygtige, kan nogle
i. forplante sig partenogenetisk, d. e. uden befrugtning, ja
der kan være skifte mellem partenogenetiske og kjønnede
generationer (galhvepse, bladlus), og hos nogle galmyg
for-maar larven at forplante sig, idet der danner sig larver
af en ny generation inde i dens krop. (Se pi. Insekte r.)
[Litt.: Blandt Norges bidrag merkes Siebke, «Enumeratio
insectorum Norvegicorum», fase. I—V (1874—80), og
arbeider af J. Sparre Schneider, W. M. Schøyen o. a.]
Insektlim (brumatalim) er en klæbrig masse, bestemt
til at holde igjen insekter, der vil krybe opover
frugt-trærnes stamme for at lægge eg. 1. bestaar af en
blanding af oljer, alm. harpiks, og svinefedt; maa kunne taale
regn og solskin og maa holde sig klæbrig i længere tid.
orthoépie- Ortschaft
Insektpulver er et udryddelsesmiddel for insekter og
utøi. Det bestaar i alm. af de meget fint pulveriserede
blomster af flere til chrysanthemum-sle gien hørende
planter. I. virker dræbende ved sine æteriske oljer,
maa-ske ogsaa paa grund af pulverets overordentlige finhed,
hvorved insekternes aandedrætsorganer tilstoppes.
Insektædende planter kaldes en del vekster, som
særlig udmerker sig derved, at de ved siden af at
assimilere kulsyre ogsaa ernærer sig af dyrisk føde. Ved hjælp
af egne fangstindretninger, forskjellige for de forskjellige
slegter, fanger disse planter smaa dyr, især insekter, som
de derpaa fordøier ved at udskille sekreter, der virker
opløsende paa dyrets eggehvidestoffe. De opløste emner
optages saa tilslut af planten gjennem kjertelhaar. Der
kjendes ialt omtrent 350 arter i. p., hvoraf de fleste
tilhører soldugfamilien, blærerodfamilien, kande
bærerfamilien og sa r racen fa ceæ (s. d.). De er
fordelt over hele jorden; ogsaa i Norge er der nogle i. p.,
nemlig blærerod, soldug og tættegræs. (Se ogsaa
Dionæa muscipula.)
Insektædere er en egen orden af pattedyrene.
Udmerker sig ved at besidde saavel for-, hjørne- og
kindtænder. Hjørnetænderne skiller sig ikke særlig ud fra
de andre tænder, og de er oftest mindre end fortænderne.
De forreste kindtænder er éntakkede, de bagerste
fler-takkede. 1. er for det meste smaa dyr med korte lemmer,
oftest indrettet til at grave med og tildels, som hos
muldvarpene, specielt bygget til dette brug. Øinene er ofte
meget smaa, undertiden helt rudimentære. Næsen er
hyppig snabelagtig forlænget. I. er alle saalegjængere.
Næringen bestaar oftest af insekter, sjeldnere af planter.
De fleste er natlige dyr, og mange arter bor i gange, som
de selv graver i jorden. Ligger tildels ogsaa i vinterdvale.
Antallet af arter beløber sig til ca. 150. De findes
fornemmelig i tempererede dele af Nordamerika og den gamle
verden. I Sydamerika og Australien mangler de ganske. —
I. deles gjerne i et halvt dusin forskjellige familier, hvoraf
de mest bemerkelsesværdige er pindsvinene, der
forekommer i Europa, Asien og Afrika, spidsmusene,
udbredt overalt undtagen i Australien og Sydamerika, og
muldvarpene, som findes i mange forskjellige slegter
og arter i Asien, Afrika, Europa og Nordamerika.
Inselsberg el. Inselberg, fjeldtop i den
nordvestlige del af Thüringerwald, 916 m., meget besøgt paa
grund af den prægtige udsigt.
Inserat («insendt» i en avis, af lat. inserere, indføie,
indrykke), en meddelelse gjennem en avis. Den kan være
bestemt for bladets tekstafdeling og indeholder da som
regel et bidrag til belysning af et eller andet
sær-spørsmaal, som angaar almenheden eller en større kreds
af bladets læsere, «fra publikum til publikum». Dette
er i Norge den alm. betydning af ordet i. Eller i. er en
annonce eller reklame, og da gjerne affattet som en
alm. notis, der opr. havde og endnu i vore dage
sommesteds har sin plads mellem bladets læsestof eller paa en
særlig, bedre betalt plads. Dette er den alm. betydning
af i. i Danmark, Tyskland og Frankrige (fr. insertion).
Insetfossen, vandfald i Bardoelven i dens øvre parti,
kort efter udløbet af Altevandet, opgives for tiden (1910)
at repræsentere 2070 eff. hk., der ved udbygning vil
kunne bringes op til 11 720.
orthoépie (f) f, orthoepy @
udtalelære, rigtig udtale,
orthogon @ retkant.
orthogonal © & (f) retvinklet,
vinkelret.
orthographe © f,
Orthographie ® f, orthography (e)
retskrivning.
orthographic(al) ©,
orthographique ® retskrivnings-.
orthographie (F) f, (ark.) profil,
orthopedic orthopédique
® ortopædisk.
orthopédie ® f, orthopedy
© ortopædi, kunsten at helbrede
misdannelser hos barn.
orthopedist orthopédiste
(f) m, ortopædiker.
orthophonie ® f, udtalelære;
rigtig udtale.
orthopny @ trangbrystethed ;
aandenød.
orthoptére ® (m), skindvinget
(insekt).
ortie ® f, (brænde)nesle ;
(dyr-lægeudtr.) haarsime.
ortodoks osv. se rettroende,
ortografi se retskrivning.
Ortler ® m, hjemføding.
örtlich ® stedlig, lokal.
Ortlichkeit (t) f, lokalitet, sted.
ortolan @ & (f) m, (zool.)
ortolan, hortulan.
ortsangehörig (t)
hjemmehørende (der paa stedet).
ortsansässig (t) bosiddende
(der paa stedet).
Ortsbehörde (t) f, stedlig
(stedets) øvrighed, myndighed.
Ortschaft (t) f, flekke, landsby.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
