Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insektlim ... - Ordbøgerne: O - orthoépie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
Ortscheit—oser
Inshallah (arab.), d. s. s. in shâ’a-llâh, «om Allah vil»,
udtryk for rettroende muhammedaneres bevidsthed om,
at alt staar i Allahs haand.
Insi^gnier kaldes de fastsatte ydre værdighedstegn,
som gjerne er knyttet til høiere embeder, og ærestegn
knyttet til stand eller grad. I. forekommer saagodtsom
paa alle kulturtrin og til alle tider, er mest udbredt,
hvor det ceremonielle præg i det offentlige liv er særlig
udviklet. De kongelige i. er krone, rigsæble og scepter;
de biskoppelige bestaar af bispehue (s. d.), stav, ring,
kors; ridderstandens i. er skjold (vaabenskjold) og hjelm.
Af andre i. kan eksempelvis nævnes marskalkstav, scepter
og rektorkjede (ved universiteter), akademisk doktorhat,
kinesiske mandariners knapper og paafuglefjær, tyrkiske
pashaers hestehale.
Insinua^nt (lat.), indsmigrende, sledsk; insinuation,
indsmigring, ærekrænkende beskyldning, som man kun
antyder uden at bevise; indgivelse af et skrift i retten;
insinuere, beskylde paa en snedig maade,
antydningsvis ærekrænke en; tilstille, indgive.
Insistërejlat.), staa fast ved, holde fast ved.
Inskriptjön (lat.), indskrift, paaskrift.
Insolation, l. (Meteo.). Den straalende solvarmes
virkning paa jorden Beror paa solens varmekraft, afstand fra
jorden, høide over horisonten, længden af solstraalernes
vei gjennem atmosfæren, dagens længde, vanddampenes
mængde i luften, skydækket. — 2. (Med.), se Solstik.
In solidum. Efter norsk ret er det den almindelige
regel, at flere medforpligtede svarer i. s. (solidarisk), d. e.
én for alle og alle for én, for den hele forpligtelse; i
modsætning hertil er ansvar pro rata, hvor hver
med-forpligtet blot svarer for en del.
Insolve’ns (lat., af solvere, løse, afvikle, betale) er
manglende betalingsevne som følge af, at passiva (gjælden)
i et givet øieblik overstiger aktiva (formuen) eller den
del af disse, hvorover skyldneren kan raade i rette tid.
En i. behøver ikke nødvendigvis at medføre fallit, at
skyldneren «opgiver sit bo», den kan nemlig være
forbi-gaaende; i saadanne tilfælde vil skyldneren undertiden
kunne reddes ved en rimelig henstand, der tillader ham
i mellemtiden at opnaa fortjeneste eller gjøre faste
midler flydende.
In Spe (lat., «i haabet»), tilkommende, fremtidig.
In spe’cie (lat.), i det enkelte; i rede penge.
Inspektion, den personlige kontrol, som en militær
chef fører med de ham underlagte personer og afdelinger
i deres virksomhed.
Inspektiônssystem, se Karantæne.
Inspiration (lat., «indaanding») betegner i kirkelig
sprogbrug alm., at Guds aand oplyser mennesket om Gud.
Specielt lærer den kristelige teologi, at den hellige skrift
er inspireret, d. e. at dens indhold skyldes den
Hellig-aand. Ordet i. stammer fra Vulgatas oversættelse af 2
Tim. 3, 16. Den senere jødedom betragtede det gamle
testamentes skrifter som Guds umiddelbare verk og
derfor som inspireret. Denne betragtning overtog oldkirken
og overførte den ogsaa paa det nye testamentes skrifter
uden dog at udvikle en fast teori om i. Det samme
gjælder den middelalderlige teologi, som heller ikke
havde brug for en saadan teori, da den praktisk
sidestillede den hellige skrift og den kirkelige overlevering.
Inshallah—Insti’nkt
536
Denne sideordning blev fastlaaet paa Tridentinerkoncilet,
som lærte, at den hellige skrift og overleveringen i lige
grad var inspireret. Reformationen forkastede den
kirkelige tradition og henholdt sig til den hellige skrift
som eneste og høieste autoritet. Denne skriftens
betydning søgte den lutherske ortodoksi at begrunde ved en
strengt gjennemført i.s-lære. Bibelen er baade efter form
og indhold et umiddelbart verk af den Helligaand.
Denne teori (bogstav-i.) er imidlertid i aabenlys modstrid
med den hellige skrift selv. Den ser ganske bort fra de
enkelte forfatteres individuelle eiendommeligheder og de
vanskeligheder, som den historiske og den tekstkritiske
undersøgelse nødvendig støder paa. Indenfor teologien
er denne opfatning alm. opgivet, selv om den endnu har
stpr udbredelse blandt lægfolk i de evangeliske kirker.
Den nyere teologi søger gjerne at udvikle læren om de
bibelske forfatteres personal-i., d. e. at de har været
saaledes gjennemtrængt og opfyldt af Guds aand, at de
har kunnet give ufeilbar oplysning om alt, hvad der
angaar Guds rige. Man begrænser herved i. til den
hellige skrifts religiøse og moralske indhold, medens det
indrømmes, at den paa alle andre omraader er bestemt
af den datidige tankegang. En fast gjennemført dogmatisk
teori har teologien hidtil ikke formaaet at give. [Litt. :
W. Sanday, «I.»; J. A. Robinson, «Nogle tanker om i.»
(Kbh. 1909).]_
Inspirationsmenigheder (inspirerede) er navnet paa
nogle sværmeriske samfund, som ca. 1700 dannede sig
i Tyskland, navnlig i Wetterau, tildels som udløbere af
den franske kamisardbevægelse (s. d.). Navnet skyldes,
at de mente at modtage umiddelbare aabenbaringer fra
Guds aand. Derimod tillægger de kun sakramenterne
ringe betydning. I 19 aarh. oplevede disse menigheder
en religiøs vækkelse, som bl. a. førte til, at mange
udvandrede til Amerika, hvor de 1841 grundede en
blomstrende koloni Ebenezer ved Buffalo i New York. Herfra
udgik den kommunistiske sekt amanterne, som 1855
grundlagde kolonien Amana i Iowa.
Inspirere (lat.), beaande, begeistre, paavirke.
Installére (lat.), indsætte i et embede, indrette (i. s i g,
indrette sig i en bolig eller forretning); installation,
indsættelse i et embede (især geistligt); indretning af en
bolig eller forretning; indlægning f. eks. af elektr.ledninger.
Insta’ns. Afgjørelse af underordnede domstole (og
andre myndigheder) kan i en række af tilfælde
indbringes for overordnet domstol (myndighed). I. bruges
som betegnelse, navnlig hvor det gjælder domstole,
fortrinsvis inden denne rækkefølge: under-i, over-i, høieste i.
Insterburg, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Gum-binnen, Østpreussen, ved Angerapp; 28 902 indb. (1905).
I. har fire evangeliske og en katolsk kirke, synagoge,
linspinderi, maskinfabrik, jernstøberi, ølbryggeri,
landbrugs-forsøgsstation, stutteri; driver betydelig handel med korn,
kvæg og heste. 3 km. fra I. riddergodset Georgenburg.
Instillation, inddrypning af medikamenter i øine, ører,
urinrør o. s. v.
Insti^nkt kalder man i dyrepsykologien den gaadefulde
impuls til hensigtsmæssige handlinger, som ikke kan
forklares ved individets erfaring eller forstand, idet der
synes at forudsættes en viden om handlingens formaal,
som dyret umulig kan have. 1. maa derfor skyldes med-
Ortscheit (t) n, vognhummel.
Ortskenntnis ®f,
lokalkundskab.
ortskundig (Î) kjendt paa
stedet, lokaliseret.
Ortssinn ® m, stedsans,
orval @ (bot.) tvitand.
orvale ® f, (bot.) (slags) salvie,
orvet (f) m, staalorm.
orviétan (f) m, universalmiddel.
marchand (m) d’o. kvaksalver.
OS — ® uns — us ; ourselves
~ ® nous.
OS 1 se munding.
OS II — (t) Qualm m - (e)
smoke (of lamps, candles, etc.) —
® fumée (de lampe), vapeur (de
charbon); odeur f.
OS ® m, ben, knokkel,
oscheocele @ pungbrok.
oscillate (e), osciller ® svinge;
vakle.
oscillation (e) & ® f, svingning;
vaklen.
oscillatoire oscillatory
© svingende, svingnings-.
osculant @ tæt
sammenhængende; umiddelbart mellemliggende.
osculate (jê) kysse(s}; (geom.)
berøre (hinanden).
OSCule liden mund.
ose — (Î) qualmen — (^ smoke,
(lampe) burn black — ® fumer;
(lampe) filer.
Öse (£) f, malje; greb, ring,
oseille ® f, (bot.) syre;
mynt-(sorter).
oser ® turde, vove; vaage ;
driste (understaa) sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
