Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islimje ... - Ordbøgerne: O - overtagelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
607
Isobarer—Isomeri
608
overtrumfe—overvalue
Isobarer, linjer paa et kart gjennem de steder i samme
niveauflade (f. eks. havfladen), som har samme lufttryk.
Isobaromëtrîske linjer, linjer paa et kart gjennem
de steder, hvor lufttrykkets svingninger i en vis tid er
lige store.
Isobäser er linjer, som inden et omraade, hvor der
finder eller har fundet sted en hævning af landet,
forbinder punkter, der har været lige meget hævet. Se
Niveauforan dringer.
Isobäter, linjer paa et kart gjennem de steder, hvor
dybden af havbunden under havfladen er den samme.
Isobro^nter, linjer paa et kart gjennem de steder,
hvor et tordenveir samtidig bryder ud.
Isocy^kliske forbindelser kaldes i den organiske
kemi stoffe, hvis molekyler antages at indeholde en ring,
bestaaende udelukkende af kulstofatomer. Indgaar
derimod andre atomer, som svovl-, surstof- eller
kvælstofatomer i ringen, kaldes forbindelserne heterocykliske.
Den vigtigste af de i. f. er benzol og deraf afledede stoffe,
der indeholder en ring af seks kulstofatomer, hvert
forbundet med et vandstofatom.
Isodynäme linjer, se Magnetisme.
Isoëtes (brasengræs,
iglegræs), planteslegt af familien
isoctaceæ, som hører til
kraake-fodklassen af
karsporeplanterne. Den knoldformede,
ugre-nede stængel er optil kronet
af et antal oprette, sylformede
blade, og disse er nedtil
skede-formig udvidet og bærer her
en grube, hvori sporehusene
har sin plads, et paa hvert
blad. Der er to slags
sporehuse, makrosporangier, som
sidder paa de yderste blade,
og mikrosporangier paa de
inderste blade, begge med
talrige sporer. lait 50 arter i
tropiske og tempererede egne,
flere af dem er vandplanter,
saaledes vore to arter i. lacustre
og i. echinosporiim.
’ IsogeoteVmer, linjer i et
oprids gjennem de punkter i
jordens indre, der har samme
jordtemperatur.
Isogone linjer, se Magnetisme.
Isohyëter, linjer paa et kart gjennem de steder, hvor
nedbørhøiden (regnmængden) i samme tid er lige stor.
Isokardialer er et 1er, som har navn efter muslingen
isocardia cor. Denne er nu omtrent uddød ved vore
kyster og findes først igjen ved Holland. Fossil i
lerlagene er den fundet helt op til Namdalen. I. er afsat
i en lid efter istiden, da klimaet var varmere end nu.
Isoka^smer, linjer paa et kart gjennem de steder,
hvor jordskjælv er lige hyppige.
Isokinolîn er et stof, der har samme sammensætning
som kinolin (s. d.), ligner dette meget og forekommer i
stenkulstjære. Det kan ogsaa fremstilles kunstig.
Isoklïne linjer, se Magnetisme.
Isoëtes lacustre: c sporehus
med mikrosporer; d sporehus
med makrosporer; f makrospore.
Iso^krates (436—338 f. Kr.), berømt attisk taler,
discipel bl. a. af Gorgias; kunde paa grund af svag stemme
ikke selv tale, men skrev retstaler for andre og aabnede
390 en skole for veltalenhed, der bragte ham baade
penge og ære. Politisk indflydelse søgte han ved at
udgive flyveskrifter i form af festtaler (ikke virkelig holdte).
Han sultede sig selv ihjel (?) efter slaget ved Chæronea,
det siges af sorg over, at Grækenlands frihed var tabt.
Hans betydning ligger i hans fine sprogbehandling;
bevaret omtr. ^0 taler.
Isokromätisk fgræ. isos, lige, chroma, farve), ensfarvet,
af samme farve, bruges undertiden i Optiken om
lys-straaler af samme farve. Ogsaa, men sjelden, [-ensbet}-dende-] {+ensbet}-
dende+} med ortokromatisk, naar talen er om særlig
præparerede fotografiske plader (se Fotografi).
Isokrön, ligetidig; ved svingende bevægelse siges
svingningerne at være i., naar svingetiden er den samme ved
større som ved mindre amplituder (s. d.). Jfr. Pendel.
Isola beila. Isola madre, se Borromeiske øer.
Isola grossa (el. Isola beila), ø i Adriaterhavet,
udenfor den dalmatiske kyst; 91 km.^, 3853 indb. (1900).
Isolani, Johann Ludwig Hektor von, greve (1586
—1640), keiserlig general. Af cyprisk siegt, kom tidlig
i keiserens tjeneste; 1625 oberst over et kroatisk
rytterregiment, 1632 chef for alle kroatiske tropper tilhest. Var
i høi gunst hos Wallenstein, men forraadte ham 1634;
blev til løn greve. Hans senere felttog mod svensker og
franskmænd udartede mere og mere til de rene plyndringer.
Isolation, elektrisk, se Elektrisk isolation.
Isolatiönsmodstand (elektr.) er modstanden fra en
leder gjennem en isolator, isolerende lag el. 1. til en
anden leder. I.s størrelse afhænger meget af den
anvendte spændings størrelse. I. mellem en kabels
kobber-kjerne og jorden kan beløbe sig til ét eller flere tusen
millioner ohm pr. km. I. af en elektrisk husinstallation
kan være én eller flere millioner ohm.
Isolator, et legeme, som beskytter et legeme mod
virkning af en eller andet art fra et andet legeme. Jfr.
Varmeledning, Elektriske isolatorer og
Elektricitet.
Iso^lde, se Tristan.
Isolering (ital. isolare, af isola, ø, holme, afstænge fra
berøring med nogen eller noget); i medicinen betegner
i. anbringelse af patienter med smitsom sygdom saaledes,
at de ikke kommer i berøring med andre hverken direkte
eller indirekte (ved brugsgjenstande o. a.). I. kan ske
i særskilte rum eller i særskilte bygninger
(epidemihospitaler). — I. i fængsel, se Fængsel.
Isolëringsskikt er et tyndere skikt eller lag af et
stof, der isolerer mod fugtighed, kulde eller varme.
Udtrykket benyttes specielt om det lag, der ved bygninger
anbringes i murene lige over terrænhøide for at forhindre
grundens fugtighed i at trænge op i murverket. Udføres
som et lag, der mures i sterk cementmørtel, eller et
skikt af cement, asfalt eller et andet vandtæt stof.
Isomaltöse (C12H22O11) er en sukkerart, der opstaar
ved mæskningen og derfor findes i vørter og øl. Det
faaes ogsaa ved indvirkning af saltsyre paa druesukker.
Isomerï kaldes det hyppige fænomen i kemien, særlig
i den organiske kemi, at to forskjellige kemisk rene
legemer har samme procentiske sammensætning og samme
overtrumfe — ® übertrumpfen
- @ outdo, cap, distance — (f)
surcouper; (fig.) surpasser;
renchérir sur.
overtræde - (t) übertreten
-(ê) transgress, trespass against,
contravene, break (through) — (g
enfreindre, transgresser;
contrevenir à.
overtrædelse - (t) Übertretung
f — @ infraction (à),
transgression (de); contravention f (à).
overtræder — ® Übertreter
m — @ breaker, contravener,
transgressor — ® transgressent ;
contrevenant m.
over træffe se overga a.
overtræk se betræk,
overtrække — ® überziehen,
beziehen; bekleiden - (e) cover;
(med papir) paper; (med fernis)
varnish — (f) (re)couvrir, revêtir,
garnir, tapisser (de); (med et lag
af noget) enduire (de).
overtræt — (t) übermüde —
exceedingly tired — (f) excédé
de fatigue.
overture @ forslag, tilbud;
ouverture ; (pl) tilnærmelse, under-
handlinger; træde i forhandling
med.
overtænke, overveie - ®
überdenken, bedenken, erwägen ;
überlegen — (e) weigh, ponder,
reflect upon ; consider - (f) réfléchir
sur, à; méditer, peser, considérer,
overuse (e) overdreven brug.
overvalue (e) overvurdere,
(an»-sætte for høit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
