Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isometri ... - Ordbøgerne: O - overvegt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609
Isometn -Isotropt
610
overvegt- overvær
molekylarvegt. Saaledes er ætylalkohol og metylæter
isomere forbindelser, videre vinsyre, druesyre og
meso-vinsyre, fumarsyre og maleinsyre. Man forklarer i. ved
at antage, at atomerne i de isomere stoffes molekyler er
de samme, men indbyrdes forbundet paa forskjellig
maade (se nærmere under Struktur og Stereokemi).
Har to stoffe samme procentiske sammensætning, men
forskjellig molekylarvegt, kaldes de polymere (s. d.).
Isometrï, lighed i maal; iso metrisk, som maales
med samme maal.
Isometröpe glas, brilleglas af et sterkt lysbrydende
glas; har paa grund af denne egenskab svagere
krummede flader, men er bløde og derfor mindre holdbare.
Isomorfi kaldes det krystallografiske fænomen, at
to forskjellige stoffe med analog kemisk sammensætning
krystalliserer i samme krystalformer med næsten de
samme vinkler. For i. i strengere forstand forlanges
derhos, at de to stoffe skal kunne erstatte hverandre
saaledes, at der kan dannes blandingskrystaller, der
indeholder de to stoffe i vekslende mængde. Saaledes er
zinksulfat (ZnSO^ + TH^O) og magnesiumsulfat (MgSO^
+ VHqO) isomorfe i strengere forstand. En stor del af
mineralerne er isomorfe blandinger.
Isomslag, is pi Iler, ispose, se Is (med.).
Isomyäria, se Di my aria.
Isonëfer, linjer paa et kart gjennem de steder, der
har samme skydække.
Iso’nzo (slovenisk Soca), elv i det østerrigske grevskab
Görz og Gradisca; 128 km lang fra kilderne i de Juliske
Alper til udløbet i bugten ved Triest.
Isop (hyssopus officinalis), læbeblomstret, fleraarig urt
fra Mellem-Europas fjeldegne; de paa den oprette stængel
tætsiddende, lancetformede og helrandede blade er
ligesom det blaablomstrede aks vellugtende. Anvendes i
medicinen.
Isoperimëtrîsk (mat). Kurver, som har samme
længde, kaldes i. De saakaldte i. problemer gaar ud
paa blandt i. kurver at bestemme den, som har en vis
maksimums- eller minimumsegenskab. Specielt berømt
er det i. problem blevet, som Jaques Bernoulli
offentliggjorde i 1697, og som gav anledning til en mangeaarig
og bitter strid mellem ham og hans broder Jean.
Isopoder, orden af krebsdyr (s. d.), slaaes ofte
sammen med de nærstaaende amfipoder under betegnelsen
arthrosiroka el. ringkrebs (s. d.); det sidste navn
benyttes dog ofte om amfipoderne alene. I. udmerker sig
ved sin brede, tlade legemsform. De syv frie
krops-segmenter bærer ganglemmer, som mangler svømmegren;
de er hos hunnerne forsynet med brede plader, som
sammen danner en stor sugepose under legemet. Den
korte bagkrop bestaar af seks segmenter, som har stor
tilbøielighed til at smelte sammen ; de bærer spaltefødder,
hvoraf de fem forreste er respirationsredskaber;
indergrenen er gjelle, ydergrenen danner et laag over denne.
Hjertet ligger lige over gjellerne (i bagkroppen). — I. er
meget udbredt i salt og ferskt vand og findes endog paa
land, i fugtige jordhuller o. s. v. (se Bænkebidere).
Hos flere af de paa land levende former tjener de vel
tildækkede gjeller til aanding af fugtig luft; hos andre
har der i gjellelaagene udviklet sig et system af
luftkanaler svarende til insekternes tracheer. — Alm. ved
Aselliis aquattciis: a\ a^ forreste og bagerste
følehorn; md kjæve; I—VI sammensmeltede
hovedled; VII—XIIl kropsled; XIV-XX
sammensmeltede haleled; p^—p"^ kropsfødder;
pa^-pa^ halefødder; k gjeller; br rugesæk.
vore kyster er t a n g I u s e n e (idothea), i damme mellem
hensmuldrende plantedele den langbenede
bænkebideragtige asellus aquaticus. ~ 1. viser en sterk
tilbøielighed til snylteliv;
hos mange
fritsvømmende former er
mundlemmerne
omdannet til et
stikke-og sugeredskab, som
de borer ind i
huden paa fiske,
medens de holder sig
fast med
ganglemmernes kraftige klør.
Hos andre har
snyl-telivet medført en
forkrøbling af
lemmerne, som hos
fiskebjørnene
(s. d.). I gjellehulen,
paa huden eller i
det indre af tibenede
krebsdyr lever flere
i., hvis legeme er
meget sterkt
omdannet og ofte har
antaget et ganske
eventyrligt udseende
(f. eks. hopyrus,
eiito-niscus o.a.); disse er
hermafroditer, men
har desuden ganske
smaa, lidet
omdannede dverghanner. Ungerne er altid fritlevende og
viser det for krebsdyrlarver eiendommelige udseende.
Isopurpurïn, Gi4H502(OH3), er et antracenfarvestof,
nær besiegtet med alizarin, der erholdes ved at smelte
antrakinon-disulfosyre med etsnatron og klorsurt kali.
Isosmôtîsk el. iso tonisk kaldes opløsninger, som
har samme osmotiske tryk (se Osmose).
Isostasï er en teori, som gaar ud paa, at jordskorpen
svømmer paa en magmazone, og at alle dens dele er i
hydrostatisk ligevegt. Denne ligevegt ytrer sig derved,
at om en eller anden del af jordskorpen bliver bragt ud
af ligevegtstilstanden ved at tilføres eller berøves
materiale, saa vil deti synke eller stige. Sin væsentligste støtte
har teorien deri, at jordskorpen under oceanerne, altsaa
de dybtliggende dele, har en større tæthed end
kontinenterne eller de liøitliggende dele. Teorien er anvendt som
forklaring paa flere geologiske forhold, f. eks. den vældige
mægtighed af mange grundtv^andsafsætninger og den
almindelige hævning af landet efter en istid.
Isote’rmer, linjer paa et kart gjennem de steder, der
har samme lufttemperatur (reduceret til havfladen).
Isotropt kaldes et legeme, hvis fysiske egenskaber er
ens i alle retninger ud fra et punkt, f. eks. glas, i mods.
til de anisotrope el. heter o trope legemer, hvor
egenskaberne er forskjellige. Saaledes har en krystal
forskjellig elasticitet i forskjellige retninger. I alle krystaller
undtagen de regulære er ogsaa lysbrydningsevne,
varmeledningsevne o. s.v. forskjellig langs forskjellige retninger.
Ja
Entonisms porcellanæ: A fri dverghan;
B snyltende hun; c hjerte; ov egkjertel; he
lever; la rugesækkens blade, omdannet til
opsugningsredskab,
overvegt - (t) Übergewii ht n ;
(paa jernhanen) Überfracht f - (e)
over-weight; (paa jernbanen) ex
cess luggage — (g surpoids;
excédant m (de bagages)
overveielse - (t) Erwägung;
Überlegung f (ê) weighing,
deliberation, reflection; (take into)
consideration; (tage under o.) ogs.
think about, entertain; (tage under
fornyet o.) reconsider, think better
of, review; (efter nærmere o.) ogs.
on second thoughts - ® réflexion,
meditation, délibération,
considération f.
overveie se overtænke.
overvinde — (t) überwinden
— (ei vanquish, conquer, beat,
overcome — (î) vaincre, battre;
(fig.) ogs. surmonter, triompher de,
l’emporter sur.
overvintre — ® überwintern
- (e) winter - (î) hiverner,
overvintring — ® Überwintern
n, Überwinterung f @ wintering
- (g hivernage m.
overvurdere ® überschätzen
- (e^ overrate, value — (f) estimer
trop haut, surfaire; exagérer.
overvurdering — (t)
Überschätzung f - (e) overvaluation,
overestimate - d) estimation trop
élevée; trop bonne opinion f (de).
overvælde — © überhäufen,
überwäUigen — © overwhelm,
power, -come — (?) accabler;
écraser.
overvær: i o. af — ® im
Beisein (med gen.) - (e) in the
IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
