Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isometri ... - Ordbøgerne: O - overvegt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
611
Isouard—Israel
612
overvære—ovn
Isouard [izuar], Nicolo, «fra Malta» (1775—1818),
fr. komponist, meget populær i Paris med sine talrige
operaer, særlig «Gendrillon», «Jeannot et Collin» og
«Jo-conde». Ogsaa messer, motetter, salmer, sange. Han
rivaliserede med Boieldieu, men blev beseiret.
Ispahan (Isfahan), by i Persien, før landets hovedstad,
ved elven Sende-Rud, 1585 m. o. h. I. har omtr. 80 000
indb. og er Persiens tredje største by (efter Teheran og
Tabris), men den skal i sin glanstid have havt det
tidobbelte indbyggerantal. Den er endnu omgivet af en
næsten 40 km. lang mur, men store vidder indenfor denne
er helt øde, og store dele af byen ligger i ruiner. Gaderne
er trange og skidne, men der er mange vakre bygninger
fra storhedstiden, moskéer med forgyldte kupler, slotte,
vakre broer o.s.v. Der er stor industri i byen, den
frembringer silke- og bomuldsvarer, vaaben, mosaikvarer etc.
Da byen ligger paa hovedveien fra Teheran til den
Persiske bugt og ved flere andre hovedveie, er handelen
noksaa livlig. — Sjah Abbas (1586—1626) gjorde I. til
Persiens hovedstad, og den var dette til begyndelsen af
det 18 aarh. Byen har lidt meget ved jordskjælv og
borgerkrig.
Ispân, se Gespanschaft.
Ispil, norsk benævnelse paa en stok med jernspids,
hvormed man støder hul i isen. Ordet er en forvansket
form, svarende til d. isbild, sv. ishill (oldn. Mldr, jern til
aareladning).
Isplante (mesembrianthemum crystallinum), en
sydafrikansk plante af familien aizoaceæ; de 30—50 cm.
lange, krybende stængler er ligesom bladene kjødfulde
og dækket af smaa funklende haar, der ser ud som
isdraaber og tjener planten som vandbeholdere. I. dyrkes
som prydplante og egner sig særlig paa stenhøi eller
som potteplante.
Israel, hebr. jisrâ’ël, som sandsynligvis oprindelig
betyder «(den for hvem) Gud strider», og ikke «den
som kjæmper med Gud» (1 Mos. 32, 29). 1. Senere
navn paa patriarken Jakob; som personnavn forekomn-ier
det dog sjelden udenfor 1 Mos. — 2. Navn paa det fra
Jakob afledede folk (oftest betegnet som «I.s sønner»,
et udtryk, der ogsaa findes i koranen, og som der sigter
til jøderne). — 3. Efter rigets spaltning (1 Kong. 12,
16 ff.) betegnelse for det nordlige rige, bestaaende af 10
stammer og udgjørende folkets hovedmasse. — 4. Efter
det nordlige riges undergang betegnelse for Juda stamme;
saaledes især hyppig i Esras og Nehemias bog, i
Krønikebogen og i første Makkabæerbog. I brevet til gaiaterne
6, 16 kaldes den kristelige menighed «Guds I.». De
ældste hidtil foreliggende ikke-bibeLske efterretninger om
I. eller enkelte israelitiske stammer skriver sig fra
Amarna-brevene, saafremt det i disse breve anvendte udtryk
habiru er identisk med hebræer (s. d.). I en ægyptisk
indskrift fra farao Ramses I I’s søn Merneptah (anden
halvdel af 13 aarh. f. Kr.) forekommer navnet 1. i
formen i si-r-’l; de saaledes betegnede forudsættes
aaben-bart allerede at være bosiddende i Kanaan. I.s historie
kan fordeles paa fire perioder. 1. Første periode, fra
udtoget af Ægypten indtil kongetiden (ca. 1300 — 1000).
Erobringen af Kanaan foregik ikke sya raskt og totalt,
som det fremstilles i de yngre kildeskrifter; man maatte
møisommelig tilkjæmpe sig plads, og der forekom ogsaa
nederlag; ved siden af I. fandtes der et sterkt og længe
selvstændigt, kananæisk element (Dom. 1 og 9). Det
baand, som under disse omstændigheder sammenholdt
I.s adsplittede stammer, var dette, at de alle følte sig
som tilhørende Jahve, I.s gud, hvem man vistnok
fornemmelig forestillede sig som en krigens gud,
repræsenteret af paktes-arken. 2. Anden periode, det fælles
israelitiske kongedømmes tid (ca. 1000—933). Indførelsen
af kongedømmet var nærmest foranlediget ved det
voksende tryk som øvedes af filisterne. Sauls
kongemagt var endnu væsentlig udtryk kun for et sta m
me-kongedømme. David derimod, som først, og rimeligvis
som filisternes vasal, havde været stammen Judas konge,
med Hebron som residens, blev efter mordet paa Sauls
søn Isboseth udraabt til konge over hele I., hvorpaa
han erobrede jebusiterborgen Sion. Hid henlagde han
nu residensen for det nye rige, som han gjennem heldige
krige mod filisterne, edomiterne, moabiterne,
ammo-niterne og aramæerne hævede til et kulminationspunkt
af magt og hæder. Allerede før og under hans søn
Salomos glimrende, men for folket trykkende regjering
viste sig tegn paa indre splittelser og tvedragt. Og efter
Salomos død (ca. 933) kom det ogsaa i det ydre til en
spaltning mellem stammen Juda i syd paa den ene side
og de 10 stammer (efter hovedstammen oftere benævnt
Efraim) i nord paa den anden. Medens de sidstnævnte
betragtede sig som de sande arvinger efter det gamle I.
(5 Mos. 33, 7), opfattede judæerne spaltningen som et
frafald fra Juda (Esaias 7, 17). 3. Tredje periode, de
to jevnsides bestaaende rigers tid, indtil ødelæggelsen af
Samaria (ca. 933—722). I det nordlige rige herskede
urolige tilstande; af de 19 konger besteg 9 tronen som
usurpatorer, deraf 7 efter at have myrdet sin forgjænger.
Indtil Omris regjering (ca. 880) bestod bittert fiendskab
overfor Juda, senere blev det afløst af venskab, ja endog
svogerskab mellem dynastierne; Juda var da blevet I.s
vasal og ydede det sin bistand i krigene mod moabiterne
og aramæerne. Særlig var man i det nordlige rige
optaget af de langvarige kampe med aramæerne; de førtes
med vekslende held; undertiden blev aramæerne angrebet
af assyrerne, eller disse beskyttede I. som sin vasal. 1
rigets indre førtes en heftig kamp af Jahves profeter
mod den af dronning Isebel (Jesabel) begunstigede
dyrkelse af guden Baal. Denne kultus blev 842 af Jelm
fuldstændig udryddet samtidig med blodbadet paa Akabs
siegt. Efter Jerobeam I I’s død (ca. 743) gik det hurtig
nedover med det nordlige rige. Der rasede borgerkrig;
og assyrerne deporterede 734 en del af befolkningen.
Efter tre aars beleiring indtog assyrerkongen Sargon 722
hovedstaden Samaria (tidligere havde Sikem og Thirza
været residensstæder) og foretog en ny deportation. Af
blandingen mellem de 1 landet tilbageblevne og de fra
øst indflyttede kolonister (2 Kong. 17, 24) fremkom det
samaritanske folk. I Juda rige, hvor den hele tid det
davidiske dynasti forestod regjeringen, var der i denne
periode forholdsvis rolige og stabile tilstande. Dog blev
Jerusalem 928 plyndret af farao Sisak og 810 truet af
Hasael af Damaskus. Kong Amazja af Juda beseirede
edomiterne, men blev efter slaget ved Bethsemes ydmyget
af kong Joas af I. Allerede i denne periode øvede
tempel geistligheden i Jerusalem utvilsomt en betydelig
presence of — (f) en présence de;
devant.
overvære — ® (bei der
Trauung) anwesend (zugegen) sein;
beiwohnen (m. dat.) — (e) be present
at, attend, witness — ® assister
(être présent) ä.
overvættes — (t)
ausser-ordentiich, unermesslich ; überaus,
ungemein - (e) exeessive(ly), ex-
eeeding(ly), extreme(ly) — (f)
immense, excessif; extrême(ment).
overwatched (ë) forvaaget.
overweening @ overmodig,
anmassende.
overwhelm @ overvælde,
overwind (e) trække for sterkt
(ur).
overwork (e) overanstrenge;
ekstraarbeide ; overanstrengelse.
overwrought (è) altfor ud-
arbeidet (studeret); besat (overalt),
f. eks. med pryd Iser.
overøse - (t) (mit Geschenken)
überhäufen, -schütten - (e) heap
upon, overwhelm with, shower
upon – (f) accabler ; combler (de).
overøvrighed - (t)
Oberbehörde f - (e) superior magistracy
— ® autorité (f) supérieure.
ovicular_@ eg(ge)-.
oviduct (e) egleder.
oviform @ egformet.
ovin (f), ovine (è) saue-, faare-.
ovipare (f, oviparous (e)
eg-læggende.
ovn - ® Ofen m - (é) oven ;
(smelte) furnace; (kakkel) stove;
(tørre-, brænde-) kiln - ® four:
fourneau; (kakkel-) poêle m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
