Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Israëls ... - Ordbøgerne: O - ovoid ... - Ordbøgerne: P
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xygen — paaberaabe
615
Istel—Istiden
616
Istel, Edgar (1880—), t. komponist og forfatter, har
udgivet en række skrifter om musikalske emner og
personer, saaledes om det tyske melodrama, tysk romantik,
Rousseau, Wagner, Cornelius m. fl. Sangspilouverture,
komisk opera og anden teatermusik, romancer, kor, sange
med orkester.
Ister (d. flomme), det fedt, som bos svinet sidder i
bughulen, især omkring nyrerne og langs bugvæggen.
Smeltet og renset giver det svinefedt, smult.
Ister, se Donau.
Isterdalen, vildt dalføre i Grytten i Romsdalen, der
fra Veblungsnes skjærer sydover ind i et af Romsdals
vakreste og vældigste fjeldpartier. 1 øst begrænses dalen
bl. a. af Troldtinderne, Kongen (1616 m.) m. fl., i vest af
Finnan (1268 m.), Bispen m. fl. Dalen gjennemstrømmes
af den viltre fjeld- og bræelv Istra, der danner den
vakre Iste r foss. Langs fossen fører den bekjendte
fjeldvei Stegane.
Isteren, 39 km.^ stort fiskerigt vand straks vest for
Fæmund, ved dens sydende. 1., der ligger i en høide af
646 m., har gjennem Tryssilelven afløb til Klaraalf i Sverige.
Istersild er sild med
uudviklede kjønsorganer
og indvoldene omgivet
af et tykt ister- eller
fedtlag, der undertiden
helt kan fylde bughulen.
Se Fe d s i 1 d.
Isthmiske lege var
i oldtiden helleniske
kamplege, som feiredes
hvert andet aar paa
Isthmos (s. d.) til ære
for Poseidon ;
seiers-prisen var en grangren.
Isthmos (græ.),
landtange, særlig landtangen
ved Korinth mellem den
Saroniske og den
Korin-thiske bugt; mindste
bredde 6 km , største
høide 79 m.; bekjendt
helligdom for Poseidon
(se Isthmiske lege); en allerede i oldtiden paatænkt
gjennemskjæring ved en kanal blev først udført 1881—93.
Istiden er den ældste del af kvartærtiden, i hvilken
bræerne havde en langt større udbredelse end nu. Store
nu isfrie omraader var dækket av indlandsis, som
Grønland i vore dage. Merkeriie efter en saadan i. er
skuringsstriber i det faste fjeld, hvalskrotfjeld (s. d.).
morænedannelser og fluvioglaciale afleiringer, jettegryder
og flere eiendommelige landskabsformer (botner,
U-formede dale, fjorde og indsjøer) samt en arktisk flora og
fauna. Det var i slutten af det 18 aarh., at en større
udbredelse af isbræerne blev opstillet som forklaring paa
disse forhold, men først i den sidste halvdel af det
19 aarh. blev bræteorien almindelig anerkjendt, væsentlig
paa grund af studiet af polarlandene ((jrønland,
Spitsbergen). I. er paavist paa mange steder af jorden i de
kolde og tempererede zoner: Nord Europa, Alperne,
Karpaterne, Pyrenæerne, Nordamerika, Grønland, Spits-
Istiden: De nedisede omraader under istiden paa den nordlige halvkugle.
bergen, sydpolarlandene. I Europa har man havt flere
i. adskilt ved mildere saakaldte interglacialtider. I
Nord-Tj^skland, Danmark o. a. st. har man paa mange steder
flere over hverandre liggende moræner adskilt ved lag
indeholdende en tempereret flora og fauna. Fra disse
interglaciale lag har man ogsaa fund af menneskeben og
redskaber. Mennesket har levet i Europa under i.
sammen med tiere nu uddøde dj^rearter, som mammut
uldhaaret næshorn, urokse o. fl. I Alperne adskiller
man nu fire i. og tre interglacialtider. Den skotske
geolog J. Geikie mener, at der har været seks i. og fem
interglacialtider. Under sin største udbredelse (den store
i.) naaede isen til Volga, Don, Dnjepr i trakten ved
Poltava, Leipzig, Syd-Holland, Themsenmundingen. Den
Skandinaviske halvø udgjorde et centrum, hvorfra isen
flød udover i alle retninger. Med hensyn til i. i Norge,
se Norge, geologi. — Det amerikanske glacialomraade
er endnu større, omtrent tre gange saa stort som det
europæiske. Man har storartede endemoræner syd for
de store sjøer, særlig ved Erie- og Michigansjøen. Man
adskiller i Nordamerika seks i. og fem interglacialtider.
Den kvartære i. er ikke
den eneste, man har
havt; man finder spor
efter saadanne ogsaa i
de fleste af de andre
formationer. Saaledes
har man i Sydamerika,
Afrika, Indien og
Australien mægtige
konglomerater, der tydes
som moræner fra en
vældig karbonsk-permisk i.
Skotlands og Englands
silur- og devon
formation indeholder lignende
dannelser, som tydes
paa samme maade. 1
Finmarken findes ogsaa
et palæozoisk
morænekonglomerat. — Der er
meget, som t^’der paa,
at i. er regelmæssig
tilbagevendende fænomener, periodiske som fremstødene
af de nuværende bræer, kun af langt større
dimensioner. Angaaende i.s aarsager hersker der vidt
forskjellige meninger: forandring af polens beliggenhed,
landhævninger og en anden fordeling af land og hav,
under hvilken havstrømmene havde andre retninger,
formindskelse af luftens kulsyregehalt. Kulsyren i luften
virker nemlig som en glasplade over en mistbænk til at
hindre varmeudstraaling. Mange tilhængere har en teori,
som tilskriver aarsagen de sekulære forand ringer af
jordbanens ekscentricitet og ekliptikskraaheden. Atter andre
mener, at solflekkernes forandringer spiller en stor rolle.
Se forøvrigt Kvartærformationen og Glaciale
dannelser. [Litt. : James Geikie, «The great Ice-Age» 3 edit.
London 1894); G. de Geer, «Skandinaviens geografiska
ut^eckling etter istiden» (Sthm. 1896); F. E. Geinitz,
^Die Eiszeit» (Brannschweig 1906); G. F.Wright, «The
Ice-Age in North America» (4 edit , Nev^ York 1905);
oxygen oxygène ® m,
surstof.
oxygénable (D som kan
oksyderes.
oxygenate oxygéner (f)
forbinde med surstof, oksydere,
oxygenation (e), oxygénation
©f, forbindelse med surstof, oksy
dering.
oxygon (e) spidsvinklet triangel.
oxymel @ & ®m, eddikhonning.
oxymoron (e) oksymoron, (et
tilsyneladende) selvmodsigende ud
tryk.
oxyrrhodine (e) roseneddik,
oxyton CfJ m, oxytone ©
oksytont ord (med trykket paa
sidste stavelse).
oyant (f): o. compte den for
livem man aflægger regnskab.
oyer (ê) paahørelse.
o>ez! oyez! (e) stille!
oyster {è østers,
oyster-catcher @ kjeld (en
fugl).
oyster-dredge (e) østersskraber,
oyster-plant (ej gjetesbjeg,
stenfrø.
ozone © & (?) m, kondenseret
surstof, oson.
pa © papa.
paa - (t)auf; an; (ein Mädchen)
von (acht Jahren^ in (zwei Tagen)
© on, upon; in (the country);
in (French); (a woman) of
(twenty-five) — (X) sur; à (la campagne);
en (français); de (vingt ans),
paaanke se appel(lere).
paaberaabe : p. sig — (t) sich
auf etw. berufen ; sich auf einen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
