Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Istind ... - Ordbøgerne: P - paaberaabelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
617
A. Penck u. E. Brückner, «Die Alpen im Eiszeitalter»
(Leipzig 1909).]
Istind, flere steder forekommende navn paa fjeldtoppe,
der stikker op af isbræer, særlig nævnes: 1. 1. i den
østlige del af Svartisen, 1577 m., Mo herred, Nordlands
amt. 2. 1. paa grænsen mellem Bardo og Maalselven i
Tromsø amt, 1500 m. 3. I. i Maalselven, Tromsø amt,
1420 m.
Istrien, kronland i Østerrige, med titel markgrevskab,
danner en halvø i Adriaterhavet, grænser i n. til Triest,
Görz og Krain, i ø. til Kroatien, Fiume og
Quarnero-bugten, i s. og v. til Adriaterhavet og i n.v. til
Triest-bugten. Sammen med Görz og (iradisca, byen Triest og dens
rmraade udgjør det det østerrigsk-illyriske kystlandskab
(11 Litorale). Med de tilhørende øer i Quarnerobugten
(Veglia, Cherso, Lussin o. fl.) udgjør I. 4951 km.^ med
369 464 indb. (1906), hvoraf 55 pet. er slaver og 39 pet.
romaner. Landet er bjergfuldt. 1 n. udbreder sig
Karst-plateauet, som i s.v. begrænses af en langstrakt ryg, der
gaar fra Triest til Fiume, med toppen Monte Maggiore
(1394 m.). Quieto i v. og Arsa i ø. er halvøens
hovedelve. Den vestre kyst har bekvemme bugter og havne,
blandt dem krigshavnen Pola, og en mængde smaa
stæder og byer, men den østre er steil, rig paa klipper,
smaa øer og grunde og er mere end den vestre udsat
for de skadelige virkninger af de to herskende vinde,
sciroccoen fra s.s.ø. og boraen fra n.ø. Klimaet er varmt
og tørt. Jordbunden er ikke ufrugtbar, men saavel
jordbrug som kvægavl vanskjøttes. Der udføres ek, bøk,
kork, raasilke, vin og olje. Industrien indskrænker sig
til skibsbygning og indvinding af salt. Der findes 295 km.
jernbane. I administrativ henseende deles I. i 7
distrikter: Gapodistria, Parenzo, Rovigno, Pisino, Pola,
Volosca og, for øerne, Lussin. Til det østerrigske
rigs-raad sender 1. 5 repræsentanter. Hovedstaden er Triest.
Isturïz, Francisco Javier de (1790—1871), sp.
statsmand; deltog i Riegos oprør 1820, medlem af cortes
1822 og formand i dette aaret efter; stemte for Ferdinand
VH’s afsættelse, derfor dødsdømt og flygtede til England.
I. vendte hjem 1834, paany liberalt medlem af cortes og
en kort tid 1836 førsteminister, samt igjen 1846—47 og
1858. I. anvendtes ogsaa som gesandt 1850—54 og 1858
— 61 i London, 1857’i St. Petersburg og 1863—64 i Paris.
Istvæoner, en gruppe oldtyske stammer, nærmest
lig frankerne, med en mytisk stamfader Istio, søn af
Mannus (s. d.). Navnet var allerede paa Kristi tid ophørt
at have praktisk gyldighed.
Isvolski, Aleksander (1856—), rus. statsmand.
1886 regjeringens agent ved pavehoffet; 1894
ministerresident ved dette, idet den 1863 afbrudte diplomatiske
forbindelse da gjenoptoges. 1897 udsendt minister i
Belgrad, s. a. i München, 1902 i Kjøbenhavn, mai 1906
udenrigsminister og har senere spillet en betydelig rolle
i Verdenspolitiken. Han havde væsentlig andel i, at krig
ikke udbrød mellem Serbien og Østerrige efter dette
riges anneksion af Bosnien og Herzegovina 1908, og i
Ruslands tilnærmelse til Italien, beseglet ved tsarens reise
til Raconigi høsten 1909.
Itaci^sme (græ.) betegner den udtale af gammelgræsk,
ved hvilken man udtaler eta (ë) som î og i det hele
slutter sig nær til den nygræske udtale.
Istind—Italien 618
paaberaabelse—paafaldende
Itagäki, T a i s u k e, greve (1837—), japansk statsmand ;
deltog i revolutionen 1868 mod taikunen (s. d.) som
adjutant hos overgeneralen, havde en ministerpost 1871 — 73,
dannede Japans første politiske parti, rishisha, og virkede
som fører for det store liberale parti, dsjijuto, ivrig for
indførelsen af den frie forfatning (1889). Greve 1884,
indenrigsminister 1896 i et kabinet Ito og 1898 i
kabinettet l.-Økuma (s. d.). Trak sig 1901 tilbage fra
partikampene, men har stadig bevaret stor indflydelse.
Itakolumi^t er en skifrig grundfjelds bergart væsentlig
bestaaende af kvartskorn. Disse griber paa en
eiendommelig maade ind i hverandre; paa grund heraf er
tynde plader af bergarten til en vis grad bøielige. Af
vigtige underordnede bestanddele kan nævnes guld (de
sydlige atlantiske stater i Nordamerika, Brasilien) og
diamanter (Brasilien og staterne Georgia og Syd-Carolina),
rtala, se Bibeloversættelser.
Italia (af viiulia, kvægland) betegnede i oldtiden opr.
kun sydvestspidsen af det nuværende Italien (nu
Kala-brien), men bredte sig efterhaanden mod nord, indtil
det fra 1 aarh. f. Kr. baade geografisk og politisk om
fattede halvøen indtil Alperne. Hovedmassen af beboerne
hørte til det italiske folk, der sj^nes indvandret fra
nord; de beseirede efterhaanden alle ikke-italiske
stammer, saaledes etruskerne og de paa Posletten indvandrede
galler samt grækerne i S^^d-Italien. De italiske folk delte
sig i flere grene; gunstigst var forholdene for dem, der
slog sig ned paa vestkysten med sletteland og havne, og
fra Latium bredte efterhaanden latinere og romere sin
magt over det sabelliske folk i øst og syd. 266 f. Kr. var
hele Italien forenet under Rom undtagen Posletten; aar
90 fik alle italikere romersk borgerret, og under Cæsar
indlemmedes Nord-Italien. Fra Augustus’ tid skjelnede
man_mellem Øvre-, Mellem- og Nedre-Italien.
Italia irride’nta, se Irridenta Italia.
Italien er halvøen mellem Adriaterhavet og det
Toskanske hav. Til kongeriget I. hører ogsaa halvøens
fortsættelse, Poelvens vanddistrikt, op til Alpernes kam,
samt øerne Sicilien og Sardinien. (Corsica, som
geografisk hører til I., hører politisk til Frankrige.)
Endvidere hører til kongeriget I. kolonierne Erythræa (s. d.)
ved det Røde hav og Somallandet (s. d.) ved det Indiske
hav. Paa halvøen danner den lille republik San Marino
en egen stat. Kongeriget I. (uden kolonierne) er 286 682
km.’^ med 34 mill. (1908 beregnet til 33 909 776) indb.;
118 pr. km.2 Kolonierne er’ tiis. 490 000 km.^ med
antagelig 680 000 indb. Af riget udgjør fastlandsstykket
236 465 km.2 (deraf den egentlige halvø 150 000 km.^),
Sicilien 25 461 km.^ Sardinien 23 833 km.^, det øvrige
er smaaøer, som Elba, Ischia, Capri, de Lipariske øer
o. a., hørende til den ene eller anden af de før nævnte
hoveddele. Længden er omtr. 1000 km., bredden af
halvøen er 150—200 km. I syd deles halvøen ved
bugten ved Taranto i to grene, halvøerne Kalabrien i
vest og Apulien i øst. Øvre-Italien optages for største
delen af Posletten med en længde af 500 km. og en
bredde i vest af 85 km., i øst af 200 km. I vest hæver
sig op af sletten (mellem Turin og Casale) Montferrats
aasland (716 m.), en ved elven Tanaro fraskilt del af
Apenninerne, i øst Colli Euganei (v. f. Padua) og (noget
vestligere) Monti Berici (419 m.), vulkanrester. Ved
beziehen - © appeal (refer) to;
quote (the authority of); plead,
urge - (f) s’en rapporter (se ré
férer, s’en remettre, en appeler) à,
invoquer.
paaberaabelse — (t) Berufung,
Bezugnahme f — (ê) plea; appeal,
reference (to) — (f) référence (à),
invocation f (de).
paabud - ® Befehl m. Order,
Verordnung f, Gebot n — (e)
injunction. order - (f) ordre m,
prescription f.
paabyde — ® verordnen,
anordnen, befehlen, gebieten - (e)
enjoin, command — (f) ordonner,
prescrire (à q de faire qc);
décréter, statuer (qc).
paadigte - ® andichten — @
falsely charge with (impute) to) —
(g) attribuer (imputer) faussement
(qc à q).
paadrage — ® verursachen,
(sich) zuziehen; (p. sig gjæld) in
Schulden geraten - (e) (sig) incur
iresponsibility), bring on himself,
catch (a cold) — (f) (s’)attirer.
causer, susciter (qc à q); (sig) ogs.
attraper, gagner (une maladie);
contracter (une detteV encourir (le
blâme).
paadutte — ® eim. otw. schuld
geben - @ father it on him - (f)
imputer (qc à q).
paadømme (en sag) — (t)
entscheiden — (e) adjudge, decide —
® juger.
paafaldende ~ ® auffallend,
auffällig, befremdend - (e) strange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
