Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jelabuga ... - Ordbøgerne: P - partition ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
717
Jela’buga—Jemappes
718
partition—parvenir
Poltava og Gharkov, mod øst til de Donske kosakkers
land, i s.ø. til Asovske hav og i syd til Taurien; 63 395
km.^ med 2 783 300 indb. (1907). J. driver akerbrug
(1902 1.3 mill. tons hvede, 351 400 tons rug, 837 500 tons
byg), kvægavl, bergverk, har jernindustri, møller og
lys-fabriker. — J. er først 1752 koloniseret af russerne og
kaldtes oprindelig Ny Serbien, fra 1764 Ny-Rusland og
fik 1783 sit nuværende navn. Af stor betydning for
kolonisationen har de tyske akerbrugskolonier været. —
J. deles i Alexandrovsk, Bachmut, J., Novomoskovsk,
Pavlograd, Slavjenoserbsk og Verchne-Dnjeprovsk.
Hovedstaden J. ligger ved Dnjepr; 135 552 indb. (1900). J. har
bergverkshøiskole, to gymnasier, realskole, presteseminar,
bibliotek, teater, 69 fabriker, talrige møller, flere store
hytteverker og bryggerier. — Byen blev anlagt 1784 af
Potemkin som sommerresidens for Katharina II,
Jela^buga, by i det østlige Rusland, guvern. Vjatka,
ved Kama; 11 209 indb. (1897). J. har klædesfabrik,
glasfabrik og driver betydelig kornhandel. I omegnen
findes talrige hunergrave.
Jela^tma, by i Rusland, guvern. Tambov, ved Oka;
8617 indb. (1897). J. driver handel med mel, korn, træ,
kvæg, hamp og taugverk.
Jele^z, by i Rusland, guvern. Orel, ved Sosna, bielv
til Don; 46 956 indb. (1907). J. har 16 kirker, to
gymnasier, skole for jernbaneteknikere, møller, teglverker,
stor industri i kniplinger og driver betydelig handel i
korn, kvæg, læder, uld, træ og jernvarer.
Jelissavetgra’d (Elisabeth-Grad), by i Syd-Rusland,
guvern. Gherson, ved Ingue, bielv til Bug; 61 488 indb.
(1907). J. har 6 rus. kirker, 10 synagoger, teater, har
flere møller, tobaksfabriker, talgkogerier, teglverker og
maskinfabriker og driver en stor korn- og melhandel.
— J. anlagdes 1754 som grænsefæstning, men nu er kun
rester af fæstningsverkerne tilbage.
Jelissave’topol. 1. Guvernement i det rus.
general-guvern. Kaukasien, syd for Kaukasusfjeldene omkr. elven
Kura; omkr. 44 000 km.^ med 964 500 indb. (1907).
Befolkningen bestaar mest af tatarer og armeniere,
dernæst endel kurder, russere, jøder etc., samt nogle tyskere
i et par landsbyer. Der dyrkes korn, bomuld, tobak,
lin, vin, silke o. m. Jernbanen Tiflis—Baku
gjennem-skjærer hele guvernementet. — 2. J., hovedstad i guvern.
J., ligger ved Gandsja, bielv til Kura, 175 km. s.ø. for
Tiflis; 33 625 indb. (1907). Mange moskéer, flere kirker
og skoler, livlig handelsby, stor russisk garnison. Var
før residens for en uafhængig fj^rste, blev erobret af
russerne i 1804.
Jellachich de Buzim [jelatsits -], Joseph, greve
(1801—59), østerr. felttøimester, spillede under
begivenhederne 1848 en fremtrædende rolle, kaaredes til
statholder i Kroatien, Slavonien og Dalmatien og deltog som
feltmarskalkløitnant i spidsen for 40 000 mand mod
ungarerne, som han slog, hvorefter han vendte sig mod Wien,
i hvis indtagelse han deltog. Blev derefter felttøimester og
fik kommandoen over sydhæren, med hvilken han rykkede
mod ungarerne; han blev efter en del heldige kampe
slaaet ved Hegyes og deltog ikke i den afgjørende kamp.
JelHnek, Georg (1851—), fremragende tysk
statsrets-lærer, f. i Leipzig, professor i Wien (1883), Basel (1889)
og Heidelberg (1890). Vigtigste skrifter: «Die rechtliche
Natur der Staaten vertrage» (1880), «Die Lehre von den
Staatenverbindungen» (1882), «Gesetz und Verordnung»
(1887), «System der subjektiven öffentlichen Rechte» (1892),
«Allgemeine Staatslehre» (1900).
Jelling, landsby nord for Veile i Jylland, er bekjendt
for sine to mægtige gravhauger, hvori kong Gorm og
dronning Tyre Danebod er hauglagt, samt for de to
store runestene, J.-stenene (s.d.) mellem haugene. Ved
arkæologisk undersøgelse er der bare i den nordre haug
fundet noget gravkammer; dette var bygget af ekeplanker,
men gravudstyret var plyndret i gammel tid.
Jellingstenene (se foreg, art.) bærer historiske
runeindskrifter, den største sten har tillige en indhugget
kristusfigur og en dyrefremstilling. Den mindste sten
har oprindelig staaet paa en af gravhaugene og bærer
indskriften: «Kong Gorm gjorde dette mindesmerke efter
Tyre sin kone. Danmarkebod». Den anden stens
indskrift lyder: «Kong Harald bød gjøre dette mindesmerke
efter Gorm, sin far, og Tyre, sin mor, den Harald, som
vandt sig alt Danmark og Norge og gjorde danerne kristne».
Jelsa, herred i Stavanger amt, nordøst for Stavanger
by, 257.27 km.^ med 2174 indb.; 8.66 pr. km.^ Herredet,
der svarer til J. prestegjeld med J. og Erfjord sogne, er
et fjorddistrikt omkring den midtre del af Ryfylkefjordene.
Terrænet er opspaltet ved flere trange, dybt indtrængende
fjorde og oversaaet med en række tildels ganske
betydelige vande; areal ferskvand ialt 6.35 km.^ Af arealet er
ca. 18 km.^ øer, deraf hører 16 km.^ til den 58 km.^
store Ombo. Fjeldene er kollede med som regel ganske
steile sider. Natlandsheia i nordøst naar op i en høide
af henimod 960 m. Bebyggelsen grupperer sig i klynger
langs kysten. I en liden bugt paa sydsiden af indløbet
til Sandsfjorden ligger strandstedet J. med 79 indb. i 20
huse. De vigtigste næringsveie er jordbrug og skogdrift
(der er mange sagbrug). Udbyttet af havebruget og
indkomster ved samling af vilde bær og ved hønseavl har
heller ikke ringe betydning. Der foregaar tildels et ganske
rigt brislingfiske; i 1907 var udbyttet af fiskerierne ialt
32 345 kr., hvoraf 23 400 kr. falder paa brislingfisket.
Opgave over fordelingen af aker og eng foreligger ikke.
I strandstedet J. er J. privatbank. Antagen formue 1908
1 676 000 kr., indtægt 230 205 kr. Herredet staar i livlig
dampskibsforbindelse med Stavanger. Faa oldfund.
Jelsa strandsted, se Jelsa herred.
Jeløen (det gamle Jol und), 19.23 km.^ stor
natur-skjøn 0 paa østsiden af Kristianiafjorden straks vest for
Moss og adskilt fra byen ved en smal kanal; fra
fastlandet i nord er øen skilt ved det smale Mossesund og
fra fastlandet i syd ved Verlebugten. Øen, der har en
langstrakt form med hovedretning i nord—syd parallelt
med kysten, er kuperet med skogaaser og dyrkede bakker
i vekslende partier. Paa østkysten ligger en række villaer
og bedrifter tilhørende byen Moss. Omtrent midt paa
øen ligger Orkerød barnehjem.
Jemappes [zæmåp], by i Belgien, prov. Hennegau,
ved Haine, bielv til Scheide; 13 418 indb. (1905). J. har
kulgruber, jernverker, glashytter og porcellænsfabriker.
— Her seirede 6 nov. 1792 franskmændene under
Du-mouriez og general Egalité (senere kong Ludvig Filip)
over østerrigerne, der mistede 7000 mand og otte kanoner
ogmaatterømme Belgien. Franskmændenetabte4000 mand.
partition ©deling; skille, dele,
delelinje: bolk, skillevæg; (jur.l
udskiftning; (af)dele.
partitur (mus.) - ® Partiturf
-©&(?) partition f; © ogs.
score.
partivæsen — ® Parteitreiben
n, Parteischaft f — © factions pl
- (D les partis m pl; coterie f.
partly © (til)dels.
partner ©deltager; parthaver;
kompagnon; makker; dame, herre
(meddanser); egtefælle.
partnership ©deltagelse,
fællesskab; kompani(skab), firma,
partout (D alle steder, overalt,
part-owner © med-, parteier,
parthaver; med-, partreder,
partridge © raphøne.
parturient © fødende; som
(snart) skal føde.
parturition © fødsel,
party © parti; selskab; (mil.)
(af)deling, detachement; tlok;
deltager; part (i retssag); person.
party-coloured © broget,
spraglet.
party-fence wall ©
mellemmur, -væg.
partyism © partivæsen,
party-jury (§ blandet jury
(halvdelen af hver nation),
party-wall © brandmur,
parureøf, prydelse, pynt, stas;
toilette; smykke; (pi) læderaffald.
parvenir (g komme frem (i
verden); slaa sig op ; trænge
igjen-nem. p. à naa (frem, hen (op)
til); (à qc) opnaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
