Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jelabuga ... - Ordbøgerne: P - partition ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
719
parveny—paschen
Jemen, den sydvestlige kyststrækning af Arabien fra
Bab el Mandebstrædet nordover langs Rødehavet.
Vila-jetet J. har et fladeindhold af omtr. 191 000 km.^ med
et folketal anslaaet til 750 000. J. var i tiden før Kristi
fødsel og senere et meget blomstrende land med en høi
og eiendommelig kultur. Der laa her to større riger,
hvoraf det ene var det berømte Saba. Folket i J. drev
i denne tid udstrakt handel over hele Øst-Afrika, og
deres indflydelse strakte sig lige til Abessinien, som blev
koloniseret fra J. Den politiske selvstændighed gik
imidlertid tidlig tabt, og landet har senere været
gjenstand for mange kampe. Det tilhører nu Tyrkiet, som
imidlertid har store vanskeligheder at overvinde her,
saa at det tyrkiske herredømme ofte er næsten bare
nominelt. England har ogsaa taget et stykke af J.
omkr. byen Aden.
Jemeppe [zæmæp], by i Belgien, prov. Lüttich, ved
Maas, forbundet med den lige oyerfor liggende Seraing ved
en smuk hængebro; 10825 indb.(1905). J. har kulgruber,
jernindustri og glashytter. i
Jemtland, se Jämtland. |
, en, se Japan, mynt, maal og vegt.
^ ena, by i storhertugdømmet Sachsen-Weimar, i en
smuk egn, omgivet af høie kalkfjelde, ved Saale, 165 m.
o. h.; 36 000 indb. (1909). I den indre by har man den
sengotiske St. Michaelskirke (15—16 aarh.), mindesmerke
over Johan Friedrich, universitetets grundlægger, og
Bismarckfontæne. I den nye del af byen, der har brede
gader, findes universitetsbygningen, biblioteket, talrige
mindesmerker og den smukke botaniske have. Af byens
gamle befæstninger findes endnu nogle taarne, medens
de tidligere grave er omdannet til prægtige promenader.
J. har gymnasier, to realskoler, universitet (anlagt 1558,
med 1498 studenter 1908), bibliotek (249000 bd.), museum,
berømt optisk verksted (Karl Zeiss), glasteknisk
laboratorium (Jenaglas), liden industri (vaselin, sæbe,
pianoforter), men betydelig boghandel. I nærheden ligger
Hausberg, Lichtenhain og Ziegenhain med betydelige
hvidtølbryggerier. — Her blev preusserne i 1806 totalt
slaaet af Napoleon.
Jenatsch, Georg (1596—1639), schw^eizisk kriger;
reformeret prest fra Graubünden. Førte et bevæget liv
i kamp for sin fødekanton, dels mod Østerrige-Spanien,
dels mod Frankrige; det lykkedes ham at sikre
Graubündens frihed, og han stod som dets første mand, da
han 1639 blev dræbt ved et gjestebud.
Jendi (Yendi), tyrk. Vest-Afrika, by i Togo-lands indre,
ca. 390 km. fra Slavekysten, 210 m. o. h. Før hovedstad
i mandingo-riget Dagomba.
, enil, se G en il.
, enissei, elv i Sibirien, opstaar i Mongoliet (den
kinesiske prov. Kobdo) af de to kildeelve Beikem og
Ghuakem, som begge rinder i vestlig retning. Efter
foreningen gjennembryder elven de Sajanske fjelde paa
grænsen af Sibirien og rinder saa i nordlig og nordvestlig
retning gjennem det store sibiriske lavland ud i Ishavet.
Dens største bielve kommer fra øst, Øvre Tunguska eller
Angara, som rinder ud af Baikalsjøen, den stenede
Tunguska og Nedre Tunguska. Ved mundingen udvider den
sig til en stor bugt, 15—20 km. bred og henved 400 km.
lang. Længden er omtr. 4750 km., vandomraadet
Jemen—Jennings
720
mill, km.^ Ved Krassnojarsk gaar isen op omkr. 1 mai,
ved mundingen først omkr. 10 juni. J. er seilbar helt
til Minussinsk, 3000 km. fra havet, og er i den isfri tid
livlig befærdet af skibe af alle slags. Engelskmændene
har i de senere aar gjort flere forsøg paa at føre sjøskibe
op gjennem elven og dermed aabne landet omkring for
handelen.
Jennissei-ostjakerne hører til Asiens hyperboræiske
folk og udgjør en egen sprogfamilie; med de egentlige
ostjaker har de ikke meget fælles. I udseende minder de
mest om de tyrkiske folk. Deres oprindelige hjem var
egnen om øvre Jenissei, den nordlige del af Mongoliet
og de nordøstlige dele af Altaï; men de er længst
fordrevet af de fremtrængende tyrkiske folk, forsaavidt
de ikke er gaaet op i dem. De lever nu i et antal af
ca. 1000 ved Jenissei og bielve, hovedsagelig af fiskeri,
pelsjagt og rensdyravl. Deres oprindelige shamanistiske
religion lever trods kristendommen.
Jenisseisk, guvernement i Sibirien, omtr. 2 550 000
km.^ med 672 600 indb. (1907). Det ligger omkring
Jenissei og strækker sig helt fra sydgrænsen af Sibirien
til Ishavet. I nord er landet fladt, men i syd er det
opfyldt af fjelde, hvoraf de høieste er Sajanfjeldene paa
grænsen mod Mongoliet. Klimaet er meget strengt med
stor forskjel paa aarstiderne. De indfødte udgjør bare
en liden del af befolkningen; de bestaar af tunguser,
samojeder, tspapogirer, ostjaker etc. Den største del af
befolkningen er russere, mest frie indvandrere,
dernæst ogsaa endel forviste. De bor mest langs elvene
(Jenissei og dens bielve) og lever af jordbrug. I nord
ved Ishavet er der ufrugtbare tundraer, men i syd
er der god jord, og her dyrkes korn, selv hvede.
Husdyrholdet er betydeligt, og i elvene fiskes meget,
medens jagten aftager. Af metaller findes jern, kobber,
sølv og guld i temmelig betydelige mængder.
Hovedstaden er Krassnojarsk (ved Jenissei) med omtr. 33 000
indb. (1900).
Jenner [dzend], Edward (1749 — 1823), eng. læge.
Praktiserede i sin hjemstavn fra 1772. Medens man før
hans tid i almindelighed kun havde brugt variolation
(indpodning af lymfe fra
koppepatienter), foretog
han, efter et langvarigt
studium af forholdet
mellem ko- og
menneskekopper, 14 mai 1796
indpodning paa en liden gut
med lymfe fra kokopper
som beskyttelsesmiddel
mod koppesygdommen.
Dette blev
udgangspunktet for den nu overalt
indførte vakcination. J.
blev rigelig belønnet af
sit fædreland inden sin
død og derefter hædret
ved forskjellige
mindesmerker (Monteverdes
statue i Genua).
Jennings [dze’nir]z],
Sarah, se Mariborough.
Edward Jenner.
parveny — ® Emporkömmling
m — (e) upstart, parvenu — (|)
parvenu m.
parviflore (f) smaablomstret.
parvis — (t) paarweise — @ in
pairs, in couples — ® deux à
deux.
parvis (f) m, kirkeplads (foran
kirke); templets forgaard; tempel,
paryk — ® Perücke f — (ê)
peruke, (peri)wig — ® perruque f ;
(liaar) toupet m.
paryktid - ® Zopfzeit f - (e)
the rococo age — ® époque (f) de
la perruquerie.
Parzelle ® f, jordlod, parcel,
pas (fjeld-) - ® Pass, Engpass
m - © pass(age), defile - ®
défilé, pas m, gorge f.
pas (reise-) — ® Pass, Reisepass
m — (§ passport — ® passeport m.
pas (pleie) - ® Wartung, Pflege
f — © care, attention, tending —
® soins m pl ; (af hest) pansage m.
pas! (i spil) - ® ich passe
-© I pass - ® (je) passe!
pas ® m, skridt, trin;
fremskridt; fodlag, marsch; fodspor;
gjennemgang, passage; (fjeld)pas,
skar; stræde, sund; terskel.
pas (ne . . .) p., (ne) p.
ikke.
pascal paschal © paaske-.
Pasch ® m, terningspil;
saa-dant terningkast, at to eller flere
terninger viser lige mange øine.
paschen ® spille terninger,
doble; smugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
