Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jenny-maskinen ... - Ordbøgerne: P - pas-d'âne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
723
(Fot. af L. Forbech.)
Gustav Jensen.
passager—passe
hedsliv» (1887) og hans «Indledning i prestetjenesten»
(3 opl. 1902), der ogsaa er oversat paa finsk og tysk.
Sammen med sin ven W. K. Hesselberg (s. d.) udgav han
«Udkast til en forandret
høimesseliturgi» (1883)
og tog væsenth’g del i
udarbeidelsen af den nye
norske alterbog (1889).
Som prædikant nyder
J. overordentlig anseelse.
Han har udgivet to
prækensamlinger:
«Prædikener» (1898) og «Fra
menighedsforsamlingen »
(1905). Af hans øvrige
skrifter kan nævnes :
«Kristenlæren» (3 opl.
1905) og «Tanker og
opgaver» (4 opl. 1908) samt
hans lille
betydningsfulde piece «En feil ved
den nyere teologi» (1908).
Var i en aarrække
medredaktør af «Luthersk
kirketidende» og øvede
ogsaa derigjennem stor indflydelse paa vort kirkelige liv.
Gjentagne gange har J. ved bispevalg været udpeget til
biskop, men har afslaaet denne ære.
Jensen, Harald (1867—), n. ingeniør, se Jensen,
Jens Jakob.
Jensen, Harald Otto (1851—), d. socialdemokrat,
redaktør. I ungdommen typograf og fra 1875 bosat i
Aarhus, hvor han 1876 blev formand for byens
typografiske forening. Senere i en aarrække formand for
dansk typografisk forening. Grundlagde 1883 et ugeblad,
der fra 1884 blev dagblad under navnet «Demokraten»,
hvis redaktør han fremdeles (1910) er. 1890—92 første
socialdemokratiske rigsdagsrepræsentant fra landet, 1895
—1906 for Aarhus søndre kreds, senere landstingsmand.
J. er en af det danske socialdemokratis ledende mænd.
Jensen, Henning (1839—), d. prest og publicist,
afsattes 1879 fra sit presteembede paa grund af
revolutionære udtalelser, var 1886—92 medlem af folketinget,
hvor han tilhørte Hørups gruppe, og redigerede bladet
«Enhver sit» (1886—90), samt siden 1897 dagbladet
«Kjøbenhavn». En udpræget kirkefiendtlig holdning
indtager han i sit verk «Jesu liv» (1890—93), og lignende
tendenser gjenfinder man ogsaa i hans skjønlitterære
produktion, «Kapellanen» (1891) m. fl.
Jensen, Hjalmar (1865—), d. botaniker; 1898—1900
ansat ved den badensiske landbrugsforsøgsstation i
Karlsruhe. Da han ikke fandt en passende stilling i Danmark,
tog han ansættelse som botanisk konsulent for de
hollandske tobaksavlsselskaber paa Java. Har leveret
betydelige arbeider om tobaksplanten og bl. a. paavist, at
fermentationen kan finde sted uden medvirkning af
mikroorganismer.
Jensen, Jens (1859—), d. socialdemokratisk politiker.
Oprindelig malersvend 1876—84, fra 1880 i Kbh., hvor
han 1883—88 var formand i malernes fagforening og
1886 gav stødet til de Samvirkende fagforeninger i Kbh.
Jensen
724
og 1898 til de Samvirkende fagforbund i Danmark; i
begge foreninger formand indtil 1903. Desuden 1893—
1903 medlem af kommunestyret og 1895—1903 af
folketinget. 1903 borgermester for Kbh.s magistrats 2 afdeling,
som omfatter finansvæsenet m. m., og har i denne stilling
lagt meget initiativ og stor dygtighed for dagen.
Jensen, Jens Arnold Diderich (1849—), d.
sjø-officer, leder af flere ekspeditioner til Grønlands vestkyst.
Særlig bekjendt er hans vandring sammen med Kornerup
1878 paa indlandsisen til «Jensens nunatakker». Siden
1889 navigationsdirektør.
Jensen, Jens Jakob (1817—90), n. industridrivende.
Drev først som omreisende mekaniker med at bygge
bondemøller. Slog sig 1841 sammen med broderen,
Andreas J. (1821—73) og anlagde et lidet mekanisk
verksted. Dette vokste hurtig, og 1849 kjøbte de eiendommen
«Myren» ved Akerselven, hvor de 1 okt. s. a. henlagde
sin bedrift. Denne blev efterhaanden Norges betydeligste
industrielle virksomhed i sit slags. 1870 anlagdes en
filial i Fredrikstad, navnlig for bygning af dampmaskiner
og kjedler samt dampskibe, motorbaade etc., medens
hovedanlæggene paa Myren leverer alle slags maskiner
for sagbrug, cellulose- og papirfabriker, møllerier,
turbiner, elektriske maskiner o. 1. Kort efter at bedriften
var flyttet til Myren, optoges svogeren Knud Dahl (1823
—94, s. d.) i firmaet, som fra 1863 af hed J. & A.
Jensen og Dahl. Det beskjæftiger i de senere aar omkr.
1200 mand. Efter J.s død lededes firmaet af Andreas
J.s søn, ingeniør Anders Werner J. (1858 — 1908), i de
senere aar i forening med forhenværende bureauchef
Knud Marius Dahl (1862—), ovennævnte Knud Dahls
søn og nu (1910) bedriftens øverste chef. Den egentlige
tekniske leder har dog en aarrække været ingeniør
Harald J. (1867—), søn af J. J. J.
Jensen, Johannes Vilhelm (1873—), d. forfatter.
Allerede i hans første romaner «Danskere» (1896) og
«Einar Elkær» (1898) finder man et af grundmotiverne
i hans forfatterskab tydelig udtalt, idet begge disse bøger
bæres af en lidenskabelig trang til at frigjøre sig fra den
drømmende, virkelighedssky selvbetragtning, der for ham
staar som en særlig dansk nationalsvaghed. Som en
mod-vegt mod denne fremhæver han i de to samlinger
«Him-merlandshistorier» (1898 og 1904) den danske, særlig den
jydske bondes foragt for æsteticisme og filosofisk
spekulation og hans sans for realiteterne som de egenskaber,
der skal bære landets fremtid i den internationale
kappestrid (se den Jydske bevægelse). En historisk
begrundelse for sine teorier søgte han at give i romantrilogien
«Foraarets død» (1899), «Den store sommer» (1900) og
«Vinteren» (1902), sammenfattet under titelen «Kongens
fald». 1901 udkom programskriftet «Den gotiske
renaissance», en begeistret forherligelse af den
anglo-ameri-kanske races udadvendthed, selvsikkerhed og
ekspan-sionstrang, og i talrige senere avisartikler, delvis samlet
i «Den ny verden» (1907), har han søgt at eftervise den
nordiske bondes slegtskab med den ovenfor
karakteriserede verdenserobrende mennesketype. Digterisk har
han givet disse tanker udtryk i «Madame d’Ora» (1904)
og «Hjulet» (1905). Ingen af disse bøger, der henter
sine emner fra moderne amerikansk liv, maa betragtes
som realistisk fortællekunst, de er begge rent lyriske,
gang, -reise; overgang, (-)fart,
(-)reise; forbigang, -reise; vei,
adkomst, passage ; gang, korridor ;
sted (i bog); færge-, bro-,
bompenge, passagerafgift, fragt;
passage, sats (i musik); @ ogs.
tildragelse, begivenhed ; vedtagelse ;
dyst; © ogs. vandring; (fugles)
træk; opflytning (i skolen);
forandring.
passager — (t) Passagier m —
(e) passenger — ® voyageur m,
(kvindelig) voyageuse f; (ombord)
passager m, passagère f.
passager ® paa gjennemreise ;
(flg.) forbigaaende, flygtig,
kort-(varig); forgjængelig; m, passager,
oiseaux (m pl) p.s trækfugle,
fortifications (f pl) passagères
feltskanser.
passant @ (i heraldiken)
fremadskridende.
passant ©befærdet, livlig; m,
forbigaaende, -dragende; reisende,
vandringsmand, en p. i
forbigaaende.
passat — ® Passat m — @
trade-wind — ® vent (m) alizé.
passation (f) f, udstedelse,
udfærdigelse.
passavant (f) m, kobrygge,
landgang; toldpas, følgebrev,
pass-book (^ kontrabog,
pass-check @ udgangsbillet,
passe — (D (ab)passen,
anpassen ; warten, pflegen ; besorgen ;
(die rechte Zeit) wahrnehmen ; (das
Vieh, das Haus) hüten ; (dem
Hauswesen) vorstehen; (seinen
Geschäften) obliegen; (p. en op) eim. auf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
