Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen ... - Ordbøgerne: P - passe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
725
Jensen—Jensen-Sønderup
726
passe—passe(lig)
vældige hymner til den nye tids seirende kræfter:
ma-skintekniken, storindustrien og den imperialistiske
rovpolitik. Her møder vi ogsaa for første gang fuldt udviklet
hans i nordisk litteratur uovertrufne evne til at finde
ord og billeder, der ved sin intense, suggererende magt
ligefrem overfører forfatterens sanseindtryk paa læseren,
en evne der ogsaa skjænker hans «Digte» (1906) en meget
høi plads i moderne dansk lyrik. Hans betydeligste verk
fra de sidste aar er «Bræen; myter om istiden og det
første menneske» (1908). — J., hvis vandrelyst har drevet
ham vidt omkring i verden, har ogsaa givet snart
digteriske, snart journalistiske skildringer af sine
reiseoplevelser i en lang række bøger: «Intermezzo» (1899),
«Skovene» (1909), «Myter og jagter» (1907),
«Singaporenoveller» (1908), «Nye myter» (1908), «Lille Ahasvérus»
(1909) og «Myter, ny samling» (1910). Høiest blandt
disse arbeider staar uden sammenligning de, der som
«Skovene» skildrer eksotiske egne.
Jensen, Karl Georg (1851—), d. maler, var først
i kleinsmedlære, men besøgte 1873—79 akademiet og
gjorde sig ved sin udtræden straks bemerket som en
dygtig landskabsmaler. Senere har han væsentlig virket
som arkitekturmaler, paa hvilket felt han staar den
Hammershøi’ske skole nær og har udført en række fine
billeder.
Jensen, Lauritz (1859—), d. billedhugger, afsluttede
i 1885 sin uddannelse paa akademiet, hvor han særlig
var Bissens elev. Han har vundet navn som
d^Te-billedhugger og har bl. a. udført de udmerkede to løver
foran Odense raadhus.
Jensen, Niels Peder (1830—), d. officer, deltog 1848
som frivillig i flere kampe og 1849 som sekondløitnant
ved Fredericia og Helligbæk, hvor han blev saaret. 1861
premierløitnant og førte kompani i krigen 1864. Faldt
1895 som oberst for aldersgrænsen. J. er meget anseet
som krigshistorisk forfatter og har bl. a. behandlet
Napoleons felttog 1812—15, den fransk-tyske krig 1870—71,
samt de slesvigske krige 1848—50 og 1864. Han havde
sæde i folketinget 1874—84 og er atter indvalgt 1909.
Jensen, Olaf Sc h eveland (1847—87), n. zoolog,
broder af Gustav M. J.; undersøgte 1870 med
stipendium vort lands ferskvands- og landmollusker og igler.
Var 1874—82 konservator i zoologi ved Bergens museum
og overtog 1882 statens praktisk-videnskabelige
undersøgelser af vaarsildfisket, men maatte allerede næste aar
af helbredshensyn opgive dette hverv. J. har skrevet
et par større arbeider over lavere dyr i norske
fagskrifter. Studerede fra 1882 flere aar i Würzburg og
Liège, og ofrede sig nu for det vanskelige studium af
sædcellernes bygning, hvorom han har skrevet flere meget
anseede arbeider i udenlandske fagtidsskrifter. Udnævntes
1885 til universitetsstipendiat ved vort universitet.
Jensen, Otto (1856—), n. prest. Efter sin teologiske
eksamen var han en tid lærer i Kristiania, blev 1883
adjunkt i Stavanger, 1888 resid. kapellan til Berg
(Smaa-lenene), 1898 dr. teol., 1899 resid. kapellan til Petri
menighed i Stavanger og 1905 sogneprest til Skjeberg. Det
følgende aar traadte han som kirkestatsraad ind i det
Michelsenske ministerium, i 1907 vendte han tilbage til
Skjeberg sognekald. J. har, foruden flere afhandlinger
i den teol. presse, skrevet en monografi om «Soning og
forsoning» (1898). I 1896 var han under prof. Petersens
sygdomsforfald konstitueret som forelæser i system, teologi.
Jensen, Peter Andreas (1812—67), n. prest og
forf., d. som stiftsprovst i Kristiania. Under sin
skolegang i fødebyen Bergen paavirkedes han sterkt af sin
lærer Lyder Sagen, og dennes æstetik blev, sammen med
indtrykkene fra Welhavens polemiske og digteriske
virksomhed, af afgjørende betydning for hans udvikling. Af
hans elskværdige, formelt ulastelige, men lidet
personlige skjønlitterære arbeider kan nævnes: «Et snes
digtninger» (1838), «Blade af min mappe» (1849),
«Dramatiske digtninger» (1852; heri «Huldrens hjem») samt de
religiøse poesier «Freidighed i Herren» (1855) og
«Kirke-aaret» (1861). Sin største betydning har J. havt som
udgiver af «Læsebog til brug for vore skolers nederste og
mellemste dasser» (Bergen 1843, 4 udg. 1860) og «Læsebog
for folkeskolen og folkehjemmet» (1863, 6 opl. 1881—82).
Den sidstnævnte vakte ved sin fremkomst sterk modstand
paa grund af sin «verdslighed». Medens tidligere
arbeider af denne art havde lagt hovedvegten paa det
religiøse og moraliserende, vilde J. først og fremst give en
norsk læsebog og tog derfor væsentlig sproglige og
litterære hensyn. Bogen trængte dog snart igjennem, og
dermed var en vigtig seier vundet for vor folkeoplysning.
Af stor kulturhistorisk og litteraturhistorisk interesse er
de «Autobiografiske meddelelser», han 1863 offentliggjorde
i «111. nyhedsblad» (udg. i bogform ved A. Krogvig 1908).
Jensen, Svend Holst (1846—1908), n. prest og forf.
Han var fra 1873—82 sjømandsprest (i Leith og London)
og blev 1882 sogneprest til Høivaag, 1895 til Grimstad,
tog 1898 afsked paa grund af sygelighed. J. har skrevet
og oversat en mængde artikler og digte, der findes spredt
i vore blade og tidsskrifter. Specielt interesserede han
sig for den nyere islandske, for den ungarske og for den
russiske litteratur. Paa grund af en afhandling om
Petöfi blev han udnævnt til æresmedlem af det ungarske
litterære Petöfi-selskab (1900).
Jensen, Wilhelm (1837—), t. digter og forf. J. er
født i Heiligenhafen i Holstein, studerede medicin, men
hans interesse drog ham til litteraturen. Han sluttede
sig til Geibels digterkreds og var især paavirket af
Wilhelm Baabe. J. var redaktør, først i Stuttgart og siden
i Flensborg, men levede fra 1872 for sin digtning og
bosatte sig 1889 i München. J. tilhører efterromantiken
i Tyskland, hans fortællinger er rige paa fantasi og
stemning, ofte teatralske i effekterne. Mest bekjendt er
«Minatka» (1871), «Eddystone» (1872), «Aus dem 16
Jahrhundert» (1877), «Nach Sonnenuntergang» (1879), «Der
Teufel in Schiltach» (1883), «Die Pfeifer vom Dusenbach»
(1884), «Bunensteine» (1888), «Die Rose von Hildesheim»
(1900), «Tamms Garten» (1905), «In majorem Dei
glo-riam» (1905).
Jensenius, Caspar Holten (1821—1902), d. af fødsel,
kom 1846 til Norge som lærer ved den nyoprettede
Bratsberg amts landbrugsskole. Blev 1852 reisende agronom
i Hedemarkens og Kristians amter, i 1863 statsagronom.
Ved sin udmerkede vandrelærer- og sin alsidige
forfattervirksomhed har han bidraget meget til landbrugets
udvikling i Norge; særlig var det fæavlen han viede sit arbeide.
Jensen-Sønderup, Jens (1862—), d. politiker. Siden
1896 folketingsmand tilhørende reformpartiet, blandt hvis
lauern, aufpassen; (p. paa)
achtgeben auf (eine Sache) - (e) fit,
adapt; (pleie, gjæte) tend; mind
lone’s business); (p. tiden) be in
time; (iionvenere) suit; (være
p.nde) be appropriate, to the
purpose ; (stemme overens) agree,
correspond (with); (p. paa) take
care of, look after ; (pas paa !) ogs.
beware! look out! (p. sig) ogs.
become; be proper, suitable — ®
(pleie) soigner ; donner des soins à;
(heste) panser; (vogte) garder;
(varetage) s’occuper de, veiller
(vaquer) à, avoir (prendre) soin de;
remplir (ses fonctions); (p. tiden)
observer (venir à) l’heure, être à
temps; (klæder o. I.) aller bien
(à q); (p. for en) aller (convenir)
à ; (p. paa) faire attention (à), être
attentif; (p. paa en, noget) veiller
à, surveiller, observer; (lure paa)
guetter, épier; (passe sig, d.e. være
passende) convenir (à q); être
convenable, de mise, à sa place.
passe (i spil) — ® passen —
© pass - ® passer.
passe ® f, fribillet, fripas ;
udfald (i fegtning); (magnetisk) stryg-
ning; (seil)led, rende; tilskud;
op-gjæld; indskud (i spil); tærepenge;
skygge, brem. mot (m) de p.
feltraab, løsen, être en belle
(bonne) p. have gode udsigter
(være godt paa vei).
passe(lig) (adj, adv) - ®
passend, hinlänglich — (e) suitable,
suitably, convenient(ly) - (Î)
con-venable(ment); juste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
