Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerez de los Caballeros ... - Ordbøgerne: P - passenger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
729
Jerez de los Caballeros—Jern
730
pass
høiere borgerskole, bibliotek, teater, cirkus for
tyre-fegtning og er bekjendt for sin vin. — Byen er meget
gammel; i dens nærhed laa den romerske koloni Hasta
Regia. Her seirede 19—25 juli 711 araberne under
Tarik over vestgoterne under kong Roderich. Araberne
kaldte byen Scherisch.
Jerez de los Caballeros [^éres de los kahaljéros],
by i Spanien, prov. Badajoz, Estremadura; 10 271 indb.
(1900). Har kvægavl og akerbrug. J. har tidligere tilhørt
tempelherrerne.
, erez-vin [liéres-J, se Sherry.
, ergeni, se Ergen i.
/erichau, d. kunstnerfamilie, hvis ældste og mest
bekjendte medlem er billedhuggeren Jens Adolf J.
(1816—83). Han fik sin uddannelse ved akademiet i
Kbh. under Freund og kom 1838 til Rom, hvorfra
Thorvaldsen netop reiste hjem, men hvor han modtog
mange impulser i dennes kreds. Under indtrykket af
den antike kunst frembragte han her frisen «Alexanders
og Roxanes indtog» til Kristiansborg, de udmerkede
statuer «Herkules og Hebe» og «Panterjægeren», og blev
1849 professor ved akademiet. 1857—63 var han dettes
direktør. I Danmark udfoldede J. en ganske betydelig
virksomhed, men hans bitterhed og ensomhed gav ham
en isoleret stilling, og han tilbragte sine sidste aar alene
paa en liden bondegaard. Kunstnerisk har J. modtaget
afgjørende indtryk fra Thorvaldsen, men hans ynde og
formelle finfølelse giver ham en selvstændig stilling, og
han rager i flere henseender over sin mere produktive
samtidige Bissen. Hans hustru, den tyskfødte malerinde
Elisabeth Marie Anna, f. Baumann (1819—81), fik
sin uddannelse ved akademiet i Düsseldorf, og hendes
brogede, men langtfra smaaskaarne billeder vandt aldrig
helt indpas i Danmark, hvor meget hun bestræbte sig
for at være dansk. Fru J. var en egte kunstnernatur;
hun reiste meget, og har skrevet et par talentfulde bøger
(«Brogede reisebilleder», «Om Harald J.»). Af deres
sønner var Harald Adolph Nicolai J. (1851—78)
en meget lovende maler, som døde, før han havde naaet
sin fulde udvikling. En anden søn Holger Hvitfeldt J.
(1861—1900) tilbragte sin meste tid i udlandet og har
udført en række landskaber, som dog ikke kommer op
mod broderens.
Jeriko, by i Palæstina, laa i en frugtbar oase (deraf
navnet «Palmestaden»). J. var den første by, som
israeli-terne erobrede under Josva (Josva 6). Herodes den store,
som residerede og døde i J., prydede den med mange
pragtbygninger. Den omtales hyppig i evangelierne
(Mark. 10, 46; Luk. 10, 30; 19, 1). I 4 aarh. e. Kr. omtales
J. som sæde for en kristen biskop. Nu er der kun en
ubetydelig landsby. Erika, tilbage. I de aller sidste aar
har professorerne Sellin og Watzinger paa vegne af det
tyske orientselskab ved J. foretaget udgravninger, som
bl. a. har bragt for dagen en svær mur, samt israelitiske
vaaningshuse og husgeraad.
Jerikorose (bot.) kaldes to i Afrikas og Asiens
ørkenegne hjemmehørende planter, anastatica hierochantica og
asteriscus pygmæus, som begge udmerker sig ved
hygroskopiske egenskaber. Den første bøier efter
frugtmodningen sine grene sammen ind mod midten og faar
derved form som en kugle, der let rives løs af vinden
ger—passe-rose
Jerikorose: 1. Planten: 2. do.
i tør tilstand; 3. do. udbredt
efter at have ligget i vand.
og føres ofte lange
strækninger gjennem ørkenen. Under
fugtige forhold breder
planten atter sine grene ud. Hos
kurvblomsten asteriscus er
det de lange svøbblade, som
i tørveir lukker sig om de
modne frugter; naar de bliver
fugtige, aabner de sig igjen.
Jermo^lov, Alexei
Pe-trovitsj (1777—1861), rus.
general, deltog i de polske
og persiske felttog 1794—96,
var derefter tre aar forvist
fra Petersburg, deltog siden
i Napoleonskrigene og
afsluttede 1817 som transkaukasisk guvernør en handelstraktat
med Persien. 1826—27 ledede han kampene i Kaukasus,
men afløstes af Paskievitsj og levede siden i Moskva.
Jern tekn.) kjendtes allerede før broncealderen, men
først i sidste aartusen f. Kr. begyndte j. for alvor at fortrænge
broncen. Man forstod alene at fremstille smedbart j.
direkte af malmene. Smedekunsten stod høit. Først i
slutningen af det 15 aarh. kunde man fremstille raa-j. til
støbning og omdanne det ved «pudling» til sveis-j. Efter
Bessemers og Martins opfindelser i 1855 og 1858
for-maaede man at fremstille smedbart j. og staal i flydende
tilstand og i store mængder. Anvendelsen af elektrisk
strøm til jernfremstilling skriver sig fra 1904 (Kjellin,
Heroult, Stassano). J., i dets mangeartede tekniske
anvendelse til bygninger, transportmidler, verktøi og
maskiner, er ikke rent metal, men indeholder altid endel
andre stoffe, hvoraf de vigtigste er kulstof (G), silicium
(Si), mangan (Mn), fosfor (P) og svovl (S). Det sidste
stof ønsker man altid skal findes i mindst mulige
mængder, medens de øvrige kan meddele j. egenskaber, som
gjør det egnet til specielle anvendelser. Alt j. fremstilles
nu af j.-malme som raa-j. el. ru-j., og dette omformes
ved videre behandling til de forskjellige j.- og staalsorter,
der kommer til teknisk anvendelse. Den til omtr. 1865
fortsatte fremstilling af smedbart j. direkte af malm var
uøkonomisk og kun brugbar for smaa mængder.
Raajern-fremstillingen foregaar i en raajernsovn eller m as ovn
(s. d.), som paa grund af sin store høide ogsaa kaldes
høiovn. Ovnens størrelse og produktion har tiltaget
overordentlig. Medens man i 1800 kun havde ovne, som
med 6 m. høide og 30 m.^ indhold leverede 3 tons
pr. døgn, har man nu ovne med 20—30 m. høide og
400—1100 m.’^ indhold og en produktion af 200—300
tons raa-j. pr. døgn. Produktionen er i sterk stigning.
Verdens raajei ’ns- De Forenede stater 26.2 mill, tons
produktion Tyskland..... 13.0
1850 4.4 mill. tons Storbritannien . . 10.0 — » —
1860 7.4 — » — Frankrige..... 3.5 — » —
1870 11.9 — » — Rusland...... 2.8 — » —
1880 18.0 — » — Relgien...... 1.4 — » —
1890 27.2 — » — Østerrig-Ungarn . 1.4 —» —
1900 40.1 — » Sverige....... 0.6 -T>-
1905 54.0 — » — Andre lande . . . 1.3 -» —
Sum 60.2 mill, tons
(à); sortable; de mise, à sa place,
à propos; (sømmelig) décent;
(rigtig) juste; (egnet) propre (à).
passenger @ passager
(ombord).
passenger-pigeon (e) vandre
due.
passenger-trade (e)
passager-fart.
passe-parole ® m, (mil.)
løbeordre.
passe-partout (g m,
hoved-nøkkel.
passer - ® Zirkel; (tilsjøs)
Passer m — (§ (pair of) compasses;
dividers pl — ® compas m.
passer (?) gaa, komme, reise,
seile forbi, igjennem; blive
vedtaget (lov); blive (valgt, udnævnt
til); gjælde, være gangbar; gaa an;
(om tid) gaa; høre op; sige pas;
fordrive (tid); (fig.) overskride;
(jur.) afslutte, opsætte, udfærdige;
forbigaa. se p. (tid) gaa;
forsvinde; falme, visne, tabe sig;
gaa for sig.
passerage (f) m, (bot.) karse.
passer(-by) (e) forbireisende,
-gaaende.
passere — ® passieren — @
pass (by, through); (hænde) occur,
happen — (D passer, traverser;
franchir; (gaa an) passer; être
passable; (hænde) arriver, se
passer, avoir lieu.
passereau (î) m, spurv,
passerelle (f) f, smal bro,
klop; (jernbane) viadukt.
passe-rose ® f, (bot.) stokrose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
