Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerez de los Caballeros ... - Ordbøgerne: P - passenger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
731 Jern—Jernalderen
passe-sauce—passion
I 1850 udgjorde Storbritanniens produktion over 50 pct.,
medens i de senere aar de Forenede stater er gaaet langt
foran de øvrige (43.1 pct.), og Tyskland (21.5 pct.) siden
1903 er kommet foran England (16.6 pct.). I
raajerns-ovnen tilføres malm og brændmateriale, koks i Sverige
trækul), periodisk saaledes, at de i ovnens indre danner
afvekslende lag. Nogle meter over bunden indblæses
luft opvarmet til ca. 750°, og noget høiere oppe
forbrænder koksen til kuloksyd (CO), som stiger op
gjen-nem ovnen og berøver malmen dens surstof, reducerer
den, medens den selv omdannes til kuldioksyd (GOg).
Den opadgaaende gasstrøm indeholder derfor høiere oppe
foruden kvælstof (N) fra den indblæste luft en
gasblanding af CO og GO2, hvis indhold af GO^ tiltager mod
ovnens øvre ende, hvor gasen (saak. gigtgas) bortledes
for at nyttiggjøres. Temperaturen i ovnen aftager
opover fra ca. 1400° ovenfor lufttilførselsstedet til ca. 300°
ved dens øvre ende. Da den reducerende virkning af
CO er afhængig af gasblandingens indhold af COg og af
temperaturen, vil den synkende malm reduceres trinvis,
saaledes at den surstofrige forbindelse j.-oksyd (FcgOJ
reduceres til j.-oksydul (FeO), som derefter længere nede,
hvor gasblandingen er rigere paa GO, reduceres til j. i
form af j.-svamp. Denne optager kulstof dels ved
berøring med det opvarmede brændsel, men særlig derved
at endel af GO-gasen paa dette sted omformes til GOg
og G, som i form af et fint pulver optages af j.-svampen,
hvis smeltetemperatur derved nedsættes. Ved den noget
lavere nede herskende høiere temperatur vil j,-svampen
smelte til raa-j., som samles i ovnens nederste parti og
udtappes periodisk. — De mineraler, som ledsager
j.-forbindelsen i malmen, vil, naar de i ovnen er opvarmet
til en bestemt temperatur, smelte sammen til en
glasagtig masse, som kaldes slagg. Betingelsen herfor er, at
de kiselsure bestanddele (kvarts) er tilstede i passende
mængde i forhold til kalk, magnesia og lerjord. Da
dette oftest ikke er tilfælde, maa man som regel tilsætte
særegne mineraler (mest kalksten), saak, tilslag.
Sammensmeltningen til slagg maa foregaa efter reduktionen af
malmen, da denne ellers hemmes, og endel malm opløses
i og bortføres med slaggen. Endel af de mineralske
bestanddele vil reduceres og optages i raa-j. Det fra ovnen
flydende raa-j. danner ikke en helt igjennem ensartet
masse, men bestaar af en gruodmasse, hvori der under
af kjølingen udskiller sig forskjellige særegne j.-sorter.
Ogsaa efterat j. er størknet, forandrer det sig i denne
henseende, og forandringen er afhængig af den
hurtighed, hvormed afkjølingen foregaar. De forskjellige
kuljernforbindelser i en j.-sort bestemmes bedst ved
metallo-grafien (s. d.; udførlig behandlet af H. Freiher v.
Jûpt-ner, «Grundzüge der Siderologi», Leipig 1900—1904).
I raa-j., som har stort kulstofindhold (over 2.3 pct), vil
der ved 1130° udskille sig rent kulstof, som grafit, i
grundmassen, der hovedsagelig bestaar af en
kuljernforbindelse, cementit. Man erholder da j., hvis brudflade
er krystallinsk og med mørkfarve, graat raa-j.
Betingelsen herfor er langsom afkjøling, og at j. indeholder
en betydelig mængde silicium i forhold til dets
manganindhold. Ved hurtig afkjøling eller ved stort
manganindhold vil brudfladen faa straalet struktur og lys farve,
hvidt raa-j. Ved hensigtsmæssig blanding af forskjel-
732
lige malmsorter og bestemte tilslag kan man fremstille
forskjellige raajernsorter. Som typiske eksempler anføres :
.Jernsorte
Kul- Sili- Man- 1 Fos-
slof. cium. ! gan. for. Svovl
Tysk støberiraajern .... 3.9 3.3 0.8 i 0.50 1 0.02
Bessemerraajern............3.9 2.9 1.2 0.08 ! 0.18
Thomasraajern..............3.5 0.45 1.7 i 2.4 i 0.05
Speiljern....................4.5 0.3 11.3 0.16 ^ 0.01
Af disse j.-sorter anvendes støberiraa-j., som er graat
raa-j., til fremstilling af almindeligt støbegods, men
omsmeltes da først i en kupolovn (s. d.) og heldes i former
af sand (se Formning). Foregaar støbningen i en
metalform, blir overfladen haard (med lys brudflade, idet
grafitdannelsen hindres), og der erholdes «haardstøbt
støbegods». Bessemerraa-j. og thomasraa-j. er hvidt raa-j.
og adskiller sig ved sit fosforindhold. De anvendes alene
som raamateriale for staalfremstilling, eftersom denne
udføres i ovn med sur eller basisk foring (se Staal), og
speil-j. anvendes alene som tilsætning ved
staalfremstilling. Foruden de nævnte sorter fremstilles ogsaa
ferro-mangan eller mangan-j. og ferrosilicium eller kisel-j.,
der ligeledes anvendes som tilsætning ved
staalfremstilling (se Jernforbindelser). Til 1 ton graat raa-j.
med-gaar 1.05—1.15 ton koks, og for hver ton koks tilføres ca.
2.5 tons malm. Blæsttemperaturen er høi, 900—1000°.
Værdien af 1 ton er omtr. 45 kr. Hvidt raa-j. trænger
mindre koks, 0.9—0.95 ton pr. ton raa-j. Pr. ton koks
tilføres ca. 2.8 tons malm. Blæsttemperaturen er 750—
850°. Værdien er omtr. 27 kr. pr. ton raa-j. Om
raajern-omdannelse til sveis-j. se under Pu dl in g. — Af den i
ovnen ved tilførelsen af varm luft indførte (20 pet.) og
ved koksforbrændingen frembragte varme medgaar 40 pet.
til selve reduktionsprocessen og 11 pet. til
vandfordampning etc., medens den øvrige varme bortføres af raa-j.,
slagg og gas eller tabes ved ledning og straaling. Ved at
lade endel af gigtgaserne cirkulere (bortføres oventil og
indføres nedentil i ovnen) eller tilføre færdigdannet
kul-oksyd kan koksforbruget mindskes. Dette kan ogsaa
opnaaes ved, at ovnen tilføres varme ved elektrisk strøm
(se M as ovn, elektr.). — I Norge blev et stort antal j.-verker
anlagt i midten af det 17 aarh. De indstilledes omkr.
1870, da driften ikke længer var lønsom, fordi det
anvendte brændsel (trækul) blev for dyrt. I de perioder,
da j.-produktionen stod høiest (1760—1807 og 1825—65),
var den hele produktion ved samtlige j.-verker tilsammen
7500 til 90 000 tons raa-j. pr. aar. Nu drives alene Nes
jernverk (s. d.) pr. Tvedestrand som raajernproducerende
verk. Indførselen af raa-j. til Norge har været sterkt stigende :
1870 5 416 tons ; 1900 20 844 tons ; 1907 23 345 tons
1880 5 765 — i 1905 20 828 — 1908 26 106 —
1890 18 227 — I 1906 20 197 —
(Se planche Jernfabrikation.) [Litt.: W. Olssøn,
«Jern og staal» (Kra. 1910).]
Jern. Alle kem. j.-artikler, se Jernforbindelser.
Alle i med. brugte j.-forbindelser, se Jernpræparater.
, ern-al, se Al.
^ ernalderen kaldes den tredje, og sidste, hovedperiode
i menneskets forhistoriske kulturudvikling (se Nordiske
treperiodesystem); den følger efter broncealderen
passe-sauce ® m, saucesil.
passe-temps (f) m, tidsfordriv,
passe-thé ® m, tesil.
passeur (f) m, færgemand,
passe-velours (î) m, (bot.)
hanekam.
passe-volant (^ m, ubuden
gjest, snyltegjest.
Passgang ® m, pasgang.
Passgänger, Passgeher ®
m, pasgjænger.
passiar - ® Geplauder,
Geschwätz, Gewäsch n - © talk,
gossip, chat — ® causerie f,
bavardage, propos m pl.
passiare — ® plaudern - ©
gossip, chat — ® causer, bavarder,
jaser.
passibilité (f) f, passîbility
@ følsomhed, modtagelighed.
passible © & (f) følsom,
modtagelig.
passierbar ® passabel,
fremkommelig.
passieren ® passere (forbi,
igjennem), hænde, ske.
passif®, passive © uvirksom,
passiv ; (sb m) passiv ; (f) ogs. passiva.
passiflore (g f, (bot.)
passions-blomst.
passing © forbigaaende ;
overordentlig; forbipassering ;
vedtagelse.
passing-bell © ligklokke.
passing-note (e)
gjennemgangs-note.
passion — ® Passion,
Leidenschaft f — © & (f) passion f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
