Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernkontoret ... - Ordbøgerne: P - pawl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
761
Jernkontoret—Jernmalme
762
eller façonjern, der indbyrdes forbindes med tverstivere
af tyndere jerndele. Jernet forbinder sig meget intimt
med cementen og danner en homogen, vandtæt masse.
Disse armerede j. kan udføres i alle mulige former og
passes ind i alle stilarter. De kan ogsaa let dekoreres
paa forskjellig vis og synes at ville danne fremtidens
mest karakteristiske bygningskonstruktion.
Jernkontoret, en svensk institution, som har til opgave
at ophjælpe og understøtte den svenske jernverksindustri.
Institutionen traadte i virksomhed allerede 1748 og har ved
private bidrag efterhaanden erhvervet sig en millionformue
(i 1908 6.9 mill, kr.), som er tilveiebragt derved, at næsten
alle svenske jernverker, der er medinteressenter i
institutionen, har betalt en afgift, fra gammel tid af bestemt
til 1 daler for hvert skippund færdigt jern
(«jernkontors-daleren»). I den første tid var j.s hovedvirksomhed at
understøtte interessenterne med pengelaan, men senere
har virksomheden mere og mere gaaet ud paa at vaage
over ethvert fremskridt i jernverksindustrien og ved
hjælp af undersøgelser, opfindelser, forbedringer, forsøg,
stipendier o. 1. at støtte den svenske jernverksindustris
udvikling. Institutionen har været af overordentlig stor
betydning for Sverige, idet den har havt en væsentlig
andel i, at den svenske jernindustri staar saa høit, som
den gjør. Mange af landets ypperste bergmænd og
metallurger har været knyttet til j., og i løbet af henimod
halvandet aarh. er der offentliggjort en række tildels
epokegjørende arbeider, som siden 1817 for det meste
er publiceret i det høit anseede tidsskrift «Järnkontorets
annaler». J.s interessenter pleier at drøfte sine
fælles-anliggender i de saak. «jernkontorrigsdage», som i alm.
holdes i j.s stilfulde bygning i Stockholm. Til j. er
knyttet en mønstergyldig indrettet prøveanstalt paa
Liljeholmen ved Stockholm. — For fortjenstfuld virksomhed
inden jernverksindustrien pleier j. at uddele belønninger
i form af penge eller medaljer (i sølv eller guld).
Jernkorset, se Ordener.
Jernkrone kaldtes den krone, hvormed de
longo-bardiske konger lod sig krone; den benyttedes siden af
Karl den store og de fleste tysk-romerske keisere ligesom
af Napoleon 1805. J. er en diamantbesat, grønt emaljeret
guldring, hvori et tyndt jernbaand, efter sigende af en
nagle fra Kristi kors. Nogle anser j. for oprindelig at
have været en armring og mener, at den først stammer
fra 9 aarh. Opbevares i Monza.
Jernlegeringer (ferrolegeringer) er blandinger og
forbindelser af jern med andre stoffe, særlig med andre
metaller. J. anvendes dels til desoksydation ved
fremstilling af Staal, dels for at meddele staal visse værdifulde
mekaniske egenskaber (fasthed, seighed, haardhed o. s. v.).
Nogle j. anvendes ogsaa som tilsætning til jernet i
støberier. (Se ogsaa Jern og Staal.) Særlig efterat tekniken
har begyndt at anvende elektriske ovne, har fremstilling
af j. taget et stort opsving. Blandt de vigtigere j. bør
nævnes : S p e i 1 j e r n (t. Spiegeleisen) med 5—20 pet.
mangan og ferromangan med 30—80 pet. mangan. Begge
har ganske høi kulstofgehalt. Siliciummangan jern
(t. SilicoSpiegel) med 10—25 pet. silicium og vekslende
mangangehalt. Samtlige ovennævnte fremstilles som oftest
i masovn. Ferrosilicium, med helt op til 80 pet.
silicium, fremstilles nu omtrent udelukkende i elektrisk
pawl—paysage
ovn ved sammensmeltning af skrabjern, kvarts og koks.
Silicium fortrænger kulstof af jern og skiller det ud som
grafit. Eksport af ferrosilicium fra Norge var 1908 ca.
2000 tons. Ferrosilicium indeholder ofte forurensninger,
der med fugtighed kan udvikle giftige eller eksplosive
gaser. J. med krom, wolfram, nikkel, bor,
molybdæn, titan, uran, vanadin fremstilles alle ved
reduktion af de tilsvarende surstofforbindelser i digel, i
elektrisk ovn eller, hvor man ønsker en kulstoffri legering,
ved reduktion med aluminium (aluminotermi). Alle
ovennævnte legeringer finder anvendelse ved fremstilling
af specialstaal.
Jernmalme. De i naturen forekommende
mineralforbindelser, hvoraf jern lader sig udvinde med
økonomisk fordel, er ikke mange, naar hensyn tages til dette
metals store udbredelse i jordskorpen. I de fleste stofl’e
er nemlig gehalten for liden til, at det lønner sig at
udvinde jernet, og i en del andre stoffe med en betydelig
jerngehalt er der bestanddele, som vanskeliggjør
fremstillingen af brugbart jern. Svovlkis f. eks. holder næsten
47 pet., men egner sig desuagtet ikke til fremstilling af
jern, idet selv en liden gehalt af svovl gjør jernet
ubrugbart. Først efterat svovlet ved en række processer er
fjernet fra kisen, erholder man det saak. purpie øre,
som kan bruges til jernfremstilling. I praksis er det
væsentlig kun de i naturen forekommende oksyder og
karbonater, der tjener som j. Af disse maa først nævnes
magnetit el. magnet jernsten (s. d.), Fe304, med
72.4 pet. jern. Denne erts, som er den rigeste j., og som
i Sverige gjerne kaldes «svartmalm», forekommer paa
mægtige leier især i de ældste geologiske lag. De største
kjendte forekomster ligger i svensk Norrland (Kiruna,
Luossavare o. s. v.). I Norge er magnetjernsten
hovedmalmen i de gamle gruber i Arendal—Kragerøtrakten
o. fl. a. st. Andre kjendte gruber, som drives væsentlig
paa denne slags j., er Danemora, Striberg, Grängesberg,
Norberg, Persberg m. fl. i Mellem-Sverige samt gruber i
Ural, de Forenede stater og Canada. — En anden vigtig
j. er jernglans (r ø d j e r n s t e n, s. d.), FcgOg, med
70 pet. jern. Denne er hovedmalmen i flere af de store
forekomster i Norge (eks. Dunderlandsdalen) og i Sverige,
hvor den gjerne kaldes «blodstensmalm». De to nævnte
oksydertser pleier forøvrigt paa en hel del j.-leiesteder at
forekom.me ved siden af hverandre. Andre kjendte
jern-glansforekomster er paa Elba, hvor allerede etruskerne
drev grubedrift paa samme, og videre brydes jernglans
i Nord-England, Westfalen, de Forenede stater m. v. —
Efter de paa de naturlige leiesteder iblandede fremmede
mineraler forholder det sig meget forskjellig med hensyn
til de nævnte j.s smeltbarhed og metallurgiske
behandling, hvorfor man i Sverige pleier at skjelne mellem
følgende smeltemalme: 1. Torstene med forholdsvis
megen iblanding af kvarts, 2. kvikstene med augit,
hornblende el. 1. mineraliblanding samt 3. blandstene,
der udmerker sig ved en betydelig kalkgehalt. Videre
skjelner man ogsaa skarpt mellem fosforrige og
fosforfattige malme, som faar en temmelig forskjelligartet
metallurgisk behandling. — Ved siden af de to nævnte
oksyd-malme spiller ogsaa brunj ernsten (s.d.) en vigtig
rolle som jernmalm. Denne bestaar af jernhydroksyd
(HßFegOß) og indeholder i ren tilstand 60 pet. jern.
pawl (g) sperhake, pal; hive
pal; sætte pal (for),
pawlbitt (e) palstøtte,
pawn (i) (haandfaaet) pant;
bonde (i schak); sætte i pant,
pawn-broker (e) pantelaaner.
pawnee (ê) panthaver,
pawner (e) pantsætter, -stiller,
pawn-ticket @ panteseddel,
pay (e), payer (g betale; bøde.
und^jælde; gjengjælde; © ogs.
betale sig; betaling, lønning; sold,
gage, løn. p. de mine (f) se godt
ud. p. de belies paroles spise
en af med ord. p. de sa
personne vaage sit liv. se p. qc
koste, ofre, spandere, rive i noget
paa sig selv.
payable © & (f) betalbar;
forfalden (til betaling).
pay-bill © gage , lønningsliste,
pay-day © lønningsdag,
paye (?) f, betaling; lon(ning),
hyre, sold.
payement ® m, betaling, løn.
payer ©, payeur (D m,
(ud)-betaler.
paying © regningssvarende,
som lønner sig.
paymaster © kasserer; (mil.)
kvartermester ; (ombord)
(proviant)-forvalter.
payment ©betaling; indfrielse,
pay-office © kassekontor,
pays (g m, land; fædreland,
hjemland.
pays(e) (?) m (f),
landsmand-(inde).
paysage ® m, landskab ;
landskabsbillede, -maleri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
