Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernkontoret ... - Ordbøgerne: P - pawl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paysagiste—peaking
763
Jemmasken—Jernspat
764
Sedvanligvis findes den i gulbrune, jordagtige masser,
forurenset med 1er, kalk etc. Brunjernsten er let at
smelte og leverer et godt jern, hvorfor den brydes i store
mængder. De mest kjendte forekomster tør være de i
nærheden af Bilbao i Nord-Spanien, men ogsaa paa mange
andre steder udvindes denne j., som f. eks. i Schlesien,
Frankrige^ Ural, Algeriet o. s. v. En varietet af
brunjernsten er bønnemalm (s.d.) og den saak. minette,
hvoraf der aarlig brydes en betydelig mængde i
Luxemburg, Lothringen med tilgrænsende strøg. Andre sorter
af brunjernsten er raseneisenertz, som udvindes i
Nord-Tyskland, Canada m. fl. st., samt myr malm, hvoraf
man i gamle dage har fremstillet jern her i landet. —
Foruden de nævnte forbindelser er ogsaa
jernkarbonatet en vigtig j. Krystalliseret jernkarbonat forekommer
i naturen som mineralet jernspat, der imidlertid kun
sjelden er rent FeCOg, men i almindelighed forurenset
af mangan, magnesium og kalk, hvorfor jerngehalten
pleier at være lav. Men da jernspat er en letsmeltelig
j. og forekommer i store leier, brydes en mængde heraf,
særlig i Steiermark (bergstaden Eisenertz) og Kärnten,
men ogsaa ved Müsen i Westfalen, i Spanien o. fl. st. En
uren jernspat opblandet med 1er, kalk og sand er den
saak. lerj ernsten, der brydes som en meget vigtig j.
især i England og Skotland, hvor den tildels forekommer
blandet med en forholdsvis høi gehalt af kul
(«kuljern-sten» el. black-band). — Endvidere maa ogsaa nævnes,
at t i tan j er n sten (s. d.) har betydning som j. Denne
erts er en isomorf blanding af Fe^O^ med FeTiOg, hvor
imidlertid jernet ofte erstattes af magnesium, og
forekommer tildels paa betydelige leier, saaledes hos os flere
steder, f. eks. i labradorstenen i Egersund—Sogndaltrakten.
Som j. er titanjernstenen meget tungtsmeltelig, hvorfor
den hidindtil har havt en begrænset anvendelse, men
det er sandsynlig, at den bliver mere anvendt, eftersom
den elektriske jernsmeltning udvikles.
Jernmasken, manden med, kaldes en
hemmelighedsfuld bastillefange fra Ludvig XIV’s tid. I 18 aarh.
fremkom mange forskjellige gisninger om denne fange.
Voltaire mente, at det var en ældre broder af Ludvig XIV
(en uegte søn af Anna af Østerrige). Senere mente man
almindelig, at det havde været en tvillingbroder af
Ludvig XIV. Det synes imidlertid nu godtgjort, at det var
den italienske (mantuanske) minister Mattioli, der ved
Frankriges erhvervelse af Gasale spillede en tvetydig rolle,
og som Ludvig XIV derfor 1679 lod fængsle. Betegnelsen
«manden med j.» hidrører fra, at det i de første
fantastiske fortællinger om ham hed, at han altid skulde
have en j. for ansigtet, en paastand, der neppe er rigtig.
[Litt.: Funck-Brentano,«Légendes et archives de la Bastille»
(1899); H. H. V[ogt], «Gaadefulde personer fra
verdens-historienv> (1909).]
Jernmønje, se Engelskrødt.
Jernnikkelkis, en i naturen forekommende erts, der
kemisk er et jern-nikkel sulfid: 2FeS + NiS (42 pet.
jern og 22 pet. nikkel). J. har en god spaltbarhed efter
oktaederfladerne og er lys, tambakbrun, omtrent som
magnetkis. Er først paavist i Norge, hvor den fandtes
i den nu nedlagte Espedalen nikkelgrube. Senere er
den fundet flere steder og tør være almindeligere end
man ved, idet den meget let forveksles med magnetkis.
Jernnætter, norsk navn paa tre frostnætter i sidste
halvdel af august (særlig 27—29), kaldt saa paa grund af
sin strenghed. Paa enkelte steder i Tyskland skal
nætterne mellem 20 og 24 mai kaldes Eisenmänner.
Jernokker, naturlig forekommende pulverformige
jernforbindelser. Gul j. er en varietet af brunjernsten
(s. d.), rød j. en varietet af jernglans (s. d.).
/ernoksyd, jernoksydül, se Jernforbindelser.
^ ernoolit bestaar af rundagtige løsere eller fastere
sammenkittede korn af lerholdig brunjernsten eller
rød-jernsten. J. forekommer især inden juraformationen og
brydes paa enkelte steder som f. eks. i Luxemburg, hvor
den anvendes som jernmalm.
Jernopal (Jaspopal), en slags opal (s. d.), som holder
en betydelig mængde jern, optil 40 pet. FcgOg.
Jernpiller, se Jernpræparater og Blauds piller.
Jernplatin, en i naturen forekommende gedigen
pla-tinasort, som foruden Pt holder 5—13 pet. jern.
Jernporten kaldes det omtr. 130 km. lange skar, i
hvilket Donau gjennembryder Karpaterne; særlig kaldes
stykket nedenfor Orsova for J. Enkelte steder er elven
her sammensnævret til en bredde af 200 m., og den
rinder med saa sterk strøm, at skibsfarten er næsten
umulig. Flere gange, særlig i 1890—96, har Ungarn
med store omkostninger ladet foretage store
reguleringsarbeider, og nu er der skabt en brugelig skibsvei (dog
bare 3 m. dyb) op gjennem strykene.
Jernpræparater anvendes særdeles meget ved
blodfattigdom (anæmi og klorose) og under de forskjelligste
former. Det menneskelige legeme erholder gjennem den
daglige næring nogle faa centigram jern, og det daglige tab
af det i organismen optagne jern udgjør nogle milligram.
Jernet findes væsentlig i de røde blodlegemer, som hurtig
øges ved brug af j.; ligesom det sandsynligvis magasineres
i milt og lever og benyttes af organismen efter behov. Den
samlede jernmængde i et voksent menneske er ca. 3 gram.
Blandt de i medicinen først anvendte j. var anorganiske
salte, som klorjern og jernsulfat. Disse indehar fremdeles
sin hevdvundne plads, og det sidstnævnte anvendes i de
kanske hyppigst brugte j., nemlig Blauds piller og
jernmikstur (Griffiths mikstur). Af andre j. kan nævnes
jernjodyr, som anvendes i syrup og piller (Blancards
piller). De her nævnte j. har sterk affinitet til eggehvide
og udøver en sammensnerpende virkning paa slimhinden.
Derfor forordnes j. altid umiddelbart efter maaltiderne
for at faa jernet bundet til fødemidlernes eggehvide
istedetfor slimhindernes. I de nyere organiske j. er jernet
allerede bundet til eggehvide, f. eks. i den officinelle liquor
ferri albuminati, hvorfor ogsaa den lokalirriterende
virkning af disse j. er forsvindende. At nævne de
herhenhørende j. er ugjørligt. Herunder kan ogsaa henregnes
de forskjellige «blodpræparater», som indeholder
hæmoglobin, men som ikke har noget fortrin fremfor de andre
j. Jern forbinder sig ogsaa med sukker og danner
jern-sakkarater, som, i lighed med blodpræparaterne, under
de forskjelligste navne har faaet anvendelse. Jern bruges
ogsaa i medicinen i form af mineralske jernvande, hvis
jernindhold i almindelighed er lidet (hos os jernkilder
ved Eidsvold, Larvik, Modum og Sandefjord bad).
Jernspat el. spatj ernsten, et romboedrisk
krystalliserende med kalkspat isomorft mineral, der i ren tilstand
paysagiste (î) m,
landskabsmaler.
paysan(ne) (D m (f),
bondemand, -kone); (adj) bonde-.
paysannerie ® f,
bondeagtig-hed.
paysannesque ® landlig.
pea (e) ert.
peace ® fred; stille!
peaceable @ rolig;
fred(som-m)elig.
peace-breaker @
fredsforstyrrer.
peaceful (e) rolig, fredelig,
peace-maker @ fredsmægler,
■ stifter.
peace-oifering © sonoffer,
peace-officer (§
politifunktionær.
peach @ fersken,
peachick © paafuglekylling.
peachy @ ferskenagtig,
peacock @ paafugl(hane).
peafowl @ paafugl.
peahen © paafuglhøne.
peajacket © pjekkert,
péage ® m, bom-, bro-,
vei-penge; bomhus.
péager(f)m, bommand; tolder;
(adj) bom-, bro-.
peak © spids; pig, tind;
(sjø-udtr.) pig; faldshorn (paa
gaffelseil); pigge (gaffel, raa); reise (aarer),
p. and pule syte og klage,
peaked © spids(t udløbende),
peaking © sytende; (vulg.)
krybende, luskende; syt, klynk;
(tøi)rester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
