Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannesbrødtræ ... - Ordbøgerne: P - pengebegjærlig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pénicillé—pennefeide
795
Johanni^ter—Johansen
796
diktinerkloster (1090-1563), fik fyrst Metternich 1814
af keiser Frans.
Johanni’ter, se Studentersangforeninger.
Johanni’terne (rhodeser- og malteserriddere), kristelig
ridderorden. Den er udgaaet fra Jerusalem, men den
første oprindelse er dunkel; rimeligvis har der fra tidlig
middelalder bestaaet et HospUale Hierosolymitanum for
pilgrimme, der midt i 11 aarh. blev udvidet af kjøbmænd
fra Amalfi, og som især under forstanderen Gerhard
(d. 1120) bredte sin virksomhed til andre pladse i Østen.
Regimund af Puy (d. 1160) antog titel af mester og gav
et nyt reglement for stiftelsens medlemmer, der nu
organiseredes nøiere som kristelig ridderorden. Opgaven
var fra først af baade kamp mod de vantro og
syge-pleie; efterhaanden indtraadte skarp sondring mellem
tre slags medlemmer, riddere, prester og tjenende brødre ;
endvidere indtraadte fyrster o. a. som confratres, passive
medlemmer. Ogsaa en kvindeafdeling fandtes. Skjønt
hovedopgaven laa i Østen, bredte j. sig til de fleste lande
i Europa og erhvervede meget gods, bl. a. efter
Tempelherreordenens ophævelse; i 14 aarh. deltes de i otte
provinser (linguæ) ; øverst stod en stormester. I Danmark
havde j. flere klostre, gjennemgaaende et i hvert stift
(hovedkloster Antvorskov). Da Jerusalem gik tabt 1187,
flyttedes hovedsædet til Akka, 1291 til Cypern; 1309
erobredes Rhodos, og j.s glansperiode begyndte. Som
Middelhavets sterkeste sjømagt spillede de en stor rolle
i kampen mod tyrkerne, hvis angreb de afslog 1480;
men 1522 faldt Rhodos efter et langt forsvar, væsentlig
ved forræderi, og j. opholdt sig paa Sicilien, til de 1530
fik Malta af Karl V. Reformationen voldte dem store
tab, men de hævdede længe en sterk stilling i Syden;
omkring 1700 havde de en ny blomstringsperiode, og
1782 fornyedes statuterne. Revolutionen berøvede dem
alle godser i Frankrige, 1798 erobrede Ronaparte Malta,
der 1800 gik over til England, og i begyndelsen af
19 aarh. mistede de en mængde europæiske besiddelser.
1834 tog de hovedsæde i Rom, og fra 1879 udnævntes
atter stormestre. Ordenen bestaar nu kun af to provinser,
Italien (hvor de 1841 fik en del godser tilbage) og
Tyskland; deres opgave er nu alene sygepleie. — 1 Preussen
er de oprindelige j. fortsat i en 1853 organiseret
protestantisk sygepleieorden. — J.s ordensdragt var en sort
kappe med hvidt kors; de kjæmpende brødre bar rød
vaabenkjortel. Ranneret var rødt med hvidt kors (jfr.
D a n e b r o g).
Johannsen, Gustav Henrik Jøns (1840—1901),
sønderjydsk politiker. Virkede først som lærer, men
blev efter myndighedernes krav afsat paa grund af sit
arbeide ved rigsdagsvalget. Oprettede en dansk
boghandel i Flensborg og grundede med nogle andre 1869
«Flensborg avis:», var en del aar selv redaktør og paadrog
sig flere fængselsstraffe. I Flensborg vandt han hurtig
stor indflydelse og indlagde sig megen fortjeneste af
danskheden der. 1881—84 var han rigsdagsmand for
anden slesvigske kreds og fra 1886 rigsdagsmand for første
kreds, som han repræsenterede til sin død, oftest opstillet
ogsaa i de andre kredse og derved særlig betegnet som hele
Nord-Slesvigs talsmand. Fra 1888 valgtes han tillige til
den preussiske landdag i første landdagskreds. Stor takt og
politisk kløgt udmerker hans parlamentariske virksomhed.
Som taler raadede han baade over vid og varme og
havde i høi grad forsamlingens øre.
Johannsen, Wilhelm Ludvig (1857—), d.
botaniker; blev 1890 docent og 1892 lektor i plantefysiologi
ved landbohøiskolen i Kbh. 1 1905 ansattes han som prof.
i plantefysiologi ved Kbh.s universitet. J. regnes blandt
samtidens betydeligere plantefysiologer og har udgivet
meget værdifulde verker. Hans arbeide ved
Carlsberg-laboratoriet førte ham ind paa undersøgelser over
planternes periodiske livsytringer (1897), og som et mere
praktisk resultat af disse studier fremkom en række
publikationer, særlig i dansk «Gartner-tidende», hvori
han beskriver og begrunder en af ham opfundet metode
til forkortelse af hvileperioden hos en del prydbuske,
som syren, azalea, roser o. fl., der ved æterdampe kan
bringes til at blomstre indtil fire uger før normalt.
Hans arbeide: «Das Aether-Verfahren beim Frühtreiben
mit besonderer Rerûcksichtiguhg der Fliedertreiberei»
(Jena 1900) blev 1906 af Royal Horticultural Society
belønnet med den Veitch’ske guldmedalje. Meget kjendt
er J.s mange og værdifulde arbeider paa
arvelighedslærens omraade, der tildels, foruden i dansk udgave,
ogsaa er udkommet som tyske skrifter, saaledes
«Elemente der exakten Erblichkeitslehre» (Jena 1909).
/ohan-Olsen, Olav, se Sopp, J. O.
Johansen, Fredrik Hjalmar (1867—), n.
polar-farer. 1892 vernepligtig sekondløitnant. Deltog (1893—96)
i Nansens polarekspedition med «Fram» dels som
fyrbøder, dels som meteorologisk assistent. J. var Nansens
eneste ledsager paa den 14 maaneders vandring gjennem
isørkenen og kom hjem til Norge 14 aug. 1896 sammen
med ekspeditionens chef. J. skildrede denne reise i bogen
«Selvanden paa 86° 14’» (1898, overs, til sv., eng., t. og fr.).
Som belønning for det mod og den dygtighed, han havde
udvist under færden, blev han 1898 udenfor reglerne
udnævnt til premierløitnant i linjen, 1899 til kaptein.
1909 engageret til at deltage i Roald Amundsens
polar-færd med «Fram» fra mai 1910 af. J. er kjendt som
en af landets ypperste turnere og sportsmænd.
Johansen, Jakob Lerche (1818—), n. sjømilitær
og politiker. Sekondløitnant i Marinen 1839, lærer ved
sjøkadetkorpset 1846, premierløitnant 1852, tøimester og
chef for artillerikompaniet 1856, kaptein 1868,
verfts-chef og kommandant paa Karljohansvern fæstning 1870,
kontreadmiral 1879. Skjønt politisk lidet fremtrædende
blev han 1872 udnævnt til statsraad og blev staaende
som saadan, indtil han dømt af rigsretten 29 mars 1884
til en bod af 8000 kr. 28 mai s. a. fik afsked med vartpenge.
Johansen, Viggo (1851—), d. maler; elev af
kunstakademiet i Kjøbenhavn; siden 1906 professor
sammesteds. J. udstillede allerede i slutningen af 1870 aarene
billeder af almuens liv, et par smaa intime skildringer,
der vakte opmerksomhed ved sin delikate behandling.
I de følgende aar søgte han med held at opnaa en mere
slaaende malerisk frastandsvirkning. Han malte hjemlige
interiører, vennerne som sidder fortrolig sammen ved
lampelyset om kvelden, barnekammeret, hvor børnene
netop har storvask, skumringstimen, medens moderen
fortæller eventyr o. s. v. Et af de værdifuldeste billeder
fra denne tid er « Aftenpassiar» (1886) i det danske
kunstmuseum. Efter 1880-aarenes billeder med deres
pénicillé (f) penselformig.
peninsula (e\ péninsule (f^ f,
halvø, the P. la P. ® den
Pyrenæiske halvø.
péninsulaire peninsular
(ê) halvø-.
penitence (g), pénitence ® f,
bodfærdighed, anger; ® ogs. bod;
afbigt; (let) straf.
pénitencier (?) m, (bods)fængsel,
straffeanstalt ; straffange, prêtre
(m) p. bodsprest.
penitent pénitent ®
bodfærdig, angrende, angergiven; (sb
m) tjodfærdig synder; skriftebarn.
pénitentiaire ®
forbedrings-fængsels-, straffe .
penitential (e) anger-;
bodfærdig; angrende; bog om bod og
afløsning.
penitentiary (ê) bods-;
pøni-tentiarius; bodfærdig; bodsfængsel.
pénitentiaux (f): psaumes
(m pl) p. bodssalmer.
pénitentiel (D bods ; m,
bods-ritual.
penknife (^ pennekniv,
pen leg @ ridsefjær.
penman @ skriver;
skjønskri-ver; forfatter, skribent.
penmanship © skrivekunst,
-kyndighed; skrift.
pennage m, fjærbeklædning.
pennant (^ vimpel ; topreb.
pennate(d) (e) vinge(danne)t;
finnet (blad).
penne (g f, hale-, vingefjær,
penné ® finnet,
pennefeide — ©Federkrieg m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
