Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johanssen ... - Ordbøgerne: P - penneholder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
797
Johanssen—Johnson
798
penneholder—pensée
stoflige skjønhed vendte kunstnerens opmerksomhed sig
mere mod lyset og lysvirkningen, medens selve stoffet
blev mere underordnet behandlet. Ved siden af
interiører, har J. i de senere aar malet en række udmerkede
landskaber. J. staar for tiden som en af Danmarks
første malere. Uden nogen gang for alvor at have
forladt det hjemlige har han vundet et europæisk navn.
Johanssen, Jan Christian (1841—), n. filolog og
skolemand, student 1857, cand. mag. 1864. J. var 1867
—75 universitetsstipendiat i latin. 1876—94 var han
bestyrer af Fredrikstad høiere almenskole, 1894—1900
ekspeditionschef for skolevæsenet og 1900—1909 rektor
ved Skiens høiere almenskole. Han repræsenterede
Fredrikstad paa stortinget 1880—82. Han har udgivet
flere videnskabelige afhandlinger i klassisk filologi:
«Grammatiske studiers, «De elegia apud Romanos» og
«Slaveriets oprindelse hos romerne».
Johanssen, Kristen (1869—), n. jurist. 1892 jur.
embedseks., 1894—96 med off. stipendium i Tyskland,
Frankrige og England, 1899 høiesteretsadvokat og
oprettede advokatfirmaet Helmer & J. i Kra., 1905 norsk
delegeret ved sjøretskonferencen i Brüssel, 1908—09
Norges advokat i Grisebaa-sagen. Medlem af Société de
législation comparée, medlem af bestyrelserne i
Rigs-forsikringsanstalten siden 1907, i den Norske
livrente-forening siden 1908. Foruden endel afhandlinger i
fagtidsskrifter har han sammen med M. Pappenheim oversat
«Das norwegische Seegesetz v. 20 Juli 1893» m. v. (Stuttgart
1895) og med Ernest Lehr de norske afsnit i «Éléments
de droit civil Scandinave» (Paris 1901).
Johansson, Johan (1840 — 1905), sv. forfatter og
politiker, 1869—1902 indflydelsesrigt medlem af andet
kammer; tilhørte landtmannapartiet, som sprængtes 1888.
Da dets to fløie 1895 atter sluttede sig sammen, virkede
J. for denne forening. Udgav et fortjenstfuldt arbeide
«Om Noraskog» (3 bd. 1875—87), samt «Noraskogs arkiv»
(3 bd. 1889—97).
/ohn Bull [dzån-hulj, se Bull, John.
/ohn, Eugenie, pseudonym E. Marlitt (1825—87),
t. forfatterinde. J. levede en tid lang hos fyrstinden af
Schwarzburg Sonderhausen som hendes pleiedatter og
forelæserinde. Fra 1863 var hun bosat i Arnstadt og
skrev for «Gartenlaube» sine damenoveller, som naaede
verdenspopularitet; især «Goldelse» (1866); de fleste af
dem er oversat til dansk.
Johnsen, Hjalmar (1852—1901), n. maler, var først
sjømand, avancerede til styrmand og nedsatte sig som
skibsmægler i Kristiania, men her fik en gammel lyst
til kunsten overhaand, og han blev maler uden at have
faaet anden uddannelse end en kort undervisning af
Frits Thaulow. J. har udført en række omhyggelig
tegnede billeder fra sjølivet.
Johnsen, Johan Christian (1815—98), n.
journalist og forfatter. Var først ved handelen og oprettede
1837 efter et ophold i Antwerpen egen
kjøbmandsfor-retning i Stavanger. Repræsenterede denne by paa
stortingene 1848, 1851 og 1854, da han valgtes til
statsrevisor (til 1877) og bosatte sig i Kra. Blev her ved siden
af bogtrykker og redaktør. Megen indflydelse fik han
gjennem sit i en aarrække enestaaende sterkt udbredte
blad «Almuevennen» (1848—93, s. d.), fra 1855 af led-
saget af tillægget «Adressebladet» indeholdende
nyhedsstof. J. og hans blade arbeidede, indtil rigsretsafgjørelsen
1884 blev uundgaaelig, i liberal aand, men gik efter krisen
aabent over til høire. Udgav 1879—88 et kortfattet
«Norsk haaadleksikon for almennyttige kundskaber», for
en stor del forfattet af ham selv, et mangelfuldt, men
efter omstændighederne ganske fortjenstfuldt verk.
Johnsen, Oscar Albert (1876—), n. historiker.
Artium 1896, sproglig-historisk embedseksamen 1901,
lærer fra 1899, 1902—04 ogsaa inspektør ved Ragna
Nielsens skole. Indtrængende historiske forskninger ved
siden af satte snart frugt i en rig produktion:
Prisskriftet «Hurum herred» (1903) og «Bohuslens eiendoms
forhold» (1905), foruden mindre afhandlinger. Fik 1904
Gustav Bruuns legat, saa han helt kunde ofre sig for
historien. Blandt Kra. videnskabsselskabs skrifter udkom
den værdifulde særstudie om «De norske stænder,
bidrag til oplysning om folkets deltagelse i statsanliggender
fra reformationen til enevældet, 1557—1661» (1906), med
hvilket han s. a. opnaaede doktorgraden. Siden 1907
universitetsstipendiat. Som forarbeide til bd. V af den
store nye «Norgeshistorie» af forskjellige forfattere udgav
han en dybtgaaende og selvstændig skildring af «Hannibal
Sehesteds statholderskab» (1909). Udgiver «Aktstykker
til de norske stændermøders historie 1548—1661» og
deltager siden 1909 sammen med prof. A. Taranger i den
fortsatte udgivelse af «Norges gamle love». I forening
med adjunkt Tord Pedersen har J. udarbeidet den
fortræffelige, paa nye synspunkter rige lærebog «Norges,
Danmarks og Sveriges historie» (1909).
Johnsen, Peter (1783—1836), eidsvoldsmand. Var
underofficer og regnskabsfører ved Kristiansands verft,
hvorfra han 1814 sendtes paa rigsforsamlingen som tredje
deputeret for «sjødefensionen» (sjøforsvaret). Var senere
skibsfører i Kristiansand.
Johnsen, Peter Markus Gjøe Rosenkrantz
(1857—), n. forfatter; fremtraadte 1885 med «Nygifte
og andre fortællinger» og har senere udgivet
novellesamlingerne «Kys» (1889), «Bag masken» (1890),
cNovel-letter» (1896) og «Huldretjern og andre novelletter» (1901)
samt sjøfortællingen «Kaptein Appenæs’datter» (1889) og
den satiriske Kristiania-roman «Dobbeltkonsulen» (1898).
Hans lyriske produktion er samlet i «Digte» (1891; heri
det bekjendte digt «Ulabrand») og i «Rim og rytmer»
(1908). En række gode overs, af Kiplings «Soldatsange»
udkom 1902. J. udgav 1898—99 ugebladet «Hver 8 dag».
[Litt.: E. Lie, «R. J.» i «Samtiden», 6 aarg ]
Johnson [dzâ’nsdn], Andrew (1808—75), nordamer,
præsident; fik en meget tarvelig opdragelse, sluttede sig
tidlig til demokraternes parti; senator i Tennessee 1841
—43, unionsrepræsentant 1843—53, guvernør i
Nord-Carolina 1853 — 57 og derefter unionssenator. Var 1861
den eneste sydstatssenator, som hævdede unionens
uopløselighed, valgtes derfor 1864 til vicepræsident Og blev
efter Lincolns mord 14 april 1865 Fristaternes præsident
1865- 69. Som tro unionsmand forlangte J. slaveriets
afskaffelse i alle sydstater, men naar dette opfyldtes,
mente han som demokrat, at staterne skulde bevare
sin selvstændighed og gjenindtræde i unionen uden
straf. Han kom derved i strid med den republikanske
kongres (se Forenede stater, historie), tiltaltes for
— @ paper-war, controversy — (f)
polémique f.
penneholder, -skaft — ®
Federhalter m — © pen-holder,
-handle — porte plume m.
pennekniv — ® Federmesser
n — (è) penknife - (î) canif m.
penner affatter, forfatter.
pennespHt, -skjær se pen.
pennestrøg — ® Federstrich
m - (ê) stroke of the pen — (f)
trait (m) de plume.
pennetegning - ®
Federzeichnung f - © pend and ink
drawing (sketch) - ® dessin (m)
à la plume.
pennies © pl, penny(stykk)er.
pennîform © fjærformig.
pennigerous © befjæret, med
fjær.
penniless © fattig, som ikke
har noget.
pennon © vimpel,
pennon ® m, fane, banner,
penny © penny, ca. 7 øre;
(flg.) skilling, penge.
penny-gaff (e) skillingsteater.
penny-royal © polei(mynte).
pennyworth © saa meget som
faaes for en penny; fuld valuta
(for pengenet
penock @ oljekage.
pénombre ® f, tialvskygge;
halvmørke.
penon (f) m, spanier,
pensable (f) tænkelig,
pensée ® f, tanke; mening,
tro ; tænkning, tænkesæt ;
sted-morsblomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
