Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johanssen ... - Ordbøgerne: P - penneholder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pensel—pensionnaire
799
Johnson
800
grundlovsbrud, men blev frifundet (mai 1868). J.s
retsind og ubestikkelighed er ubestridelig trods angrebene
paa ham fra begge sider; han var paa en gang ivrig
unionssindet og udpræget demokrat.
Johnson [dzå’nsdn], Eastman (1824—1906), amer,
maler, fik sin egentlige uddannelse i Düsseldorf, men
besøgte ogsaa Frankrige og Holland, før han 1856 vendte
tilbage til Amerika. Han har malet en række
genrebilleder i düsseldorfernes manér.
Johnson, Gisle Carl Torsten (1876—), n.
jødemissionær, cand. theol. 1901, ordineredes 1903 og afreiste
til Galatz (Rumænien), hvor han ved siden af
missionsar-beidet blandt jøderne bestyrer en større skole for jødiske
piger, der har ca. 170 elever. For tiden vort lands
eneste jødemissionær.
Johnson, Gisle Christian (1822—94), n. teolog.
Hans fader var ingeniørofficer. J. gik paa skole i
Kristiansand, hvor hans religionslærer var den lærde og fromme
adjunkt Thistedahl, med hvem han sluttede et inderligt
venskab. I sin studietid
traadte J. bl. a. i
forbindelse med presten Wexels
og oplevede en
gjennem-gribende religiøs
vækkelse. Efter i 1845 at have
taget teologisk eksamen
med udmerkelse foretog
han en studiereise til
tyske universiteter,
hvoraf navnlig Leipzig og
Erlangen tiltrak ham. I
Leipzig stiftede han
be-kjendtskab med sin
senere kollega og ven prof.
Gaspari. I 1849 blev J.
lektor og i 1860 prof. i
teologi. I 1855—74 var
han tillige lærer i
pædagogik ved det
praktiskteologiske seminar. I
1879 modtog han fra
Kbh.s universitet den teologiske doktorgrad. — Som
universitetslærer foredrog J. den systematiske teologi og
dogmehistorien indtil 1875, da han efter Tønder Nissens
udnævnelse til statsraad overtog kirkehistorien og
overlod sine oprindelige discipliner til Fr. Petersen. — J.
tilhørte den strengt luthersk-konfessionelle retning, men
i metodisk henseende var han sterkt paavirket af
Schleiermacher. Forud for den eg. dogmatik stillede han en egen
disciplin, den saak. «pistik», læren om troens tilblivelse og
væsen. — J.s litterære produktion var forholdsvis ringe.
Han optraadte meget energisk mod Grundtvigs anskuelser,
og mod Lammers skrev han «Nogle ord om barnedaaben»
(1857). Han deltog desuden fra 1875 i arbeidet for en
ny norsk bibeloversættelse. Af hans senere skrifter maa
nævnes hans «Grundrids af den systematiske teologi»
(2 opl.1885) og de efter hans død udgivne «Forelæsninger
over dogmehistorien» (1897) og over «Den kristelige etik»
(1898). — Grebet som J. var af den sterke vækkelsens
aand, der i 1850 aarene gik gjennem vor kirke, følte han
sig ogsaa drevet til praktisk kirkelig virksomhed. Han
Gisle Johnson.
holdt i nogle aar frugtbare bibellæsninger, og blandt de
teologiske studenter fremkaldte han en sterk aandelig
bevægelse. J. interesserede sig desuden varmt for det
kirkelige reformarbeide og for indremissionen. Han var
formand i Lutherstiftelsen lige til 1891. Men paa grund
af den Augsburgske konfessions art. 14 holdt han den
offentlige lægmandsprædiken kun for berettiget af
nøds-hensyn. — J. har havt en lignende betydning for den
norske geistlighed og derigjennem for det norske
kirkeliv i det hele, som H. N. Hauge havde for det norske
lægfolk. [Litt. : Biografi af Th. Odland i det Norske
bibelselskabs aarsberetning 1894; af J. C. Heuch i «Nordmænd
i det 19 aarh.».]
Johnson, I ver (1841—95), n.-amer.fabrikant, f.i
Nordfjord, gik i bøssemagerlære i Bergen og kom til Amerika
i 1863, hvor han 1871 sammen med sin landsmand Martin
By i Worcester, Mass., anlagde en revolverfabrik, som
snart blev bekjendt for sit udmerkede arbeide. I 1885
begyndte firmaet ogsaa at fabrikere cykler, og
forretningen voksede saa hurtig, at J., som imidlertid var blevet
eneindehaver, i 1890 flyttede hele fabriken til Fitchburg,
Mass., hvor han havde kjøbt en stor strækning land og
opført fem store fabrikbygninger, udstyret efter alle
nutidens fordringer og med et gulvareal af over 150000
kvadratfod. J. var betroet mange offentlige hverv, var
en venlig og imødekommende arbeidsgiver, saa der aldrig
var nogen streik ved hans fabriker. Hans søn
Frederick Iver J. fortsætter forretningen.
Johnson, Johannes (1864—), n. missionær; cand.
theol. 1889, s. a. pers. kap. i Eidanger, traadte 1892 ind
i det Norske missionsselskabs tjeneste og gik til
Madagaskar, hvor han siden 1903 er tilsynsmand for
missions-væsenet og tillige prest paa Masinandraina. J. har bl. a.
udgivet en madagassisk grammatik for norske samt leveret
vegtige bidrag til missionstidsskrifter. Ved de sidste
bispevalg her hjemme har han faaet mange stemmer.
Johnson, John A. (1861—1909), amer, politiker, søn
af svenske forældre. Begyndte som typograf, blev siden
bladmand og kom saaledes ind i politiken. J. tilhørte
det demokratiske parti og valgtes af dette 1904 til
guvernør i staten Minnesota og gjenvalgtes 1906 og 1908.
Var dette aar paa tale som præsidentemne og antoges
at have gode udsigter til at blive valgt til præsident
1912. Var en ypperlig taler og fængslede personlig ved
sympatiske egenskaber.
Johnson, Martin Nelson (1850—1909), n.-amer.
farmer og politiker, f. af norske forældre i Wisconsin,
studerede ved Iowa universitet; i-1882 flyttede han til
Nord-Dakota, hvor han slog sig paa farming og tog del
i det politiske liv. Blev valgt til medlem af
grundlovskonventionen i 1889 og det følgende aar til medlem af
de Forenede staters kongres og blev tre gange gjenvalgt
uden modstand inden sit eget parti. Han var stiv
republikaner, men ilde seet af den politiske ring, som
styrede staten i den tid, og som hindrede hans valg til
forbundssenator i 1892, uagtet folkestemningen utvilsomt
var for ham. I den heftige kamp om senatorhvervet i
1908 gik J. af med seieren.
Johnson [dzå’nsdn], Samuel (1709—84), eng. forfatter,
søn af en fattig boghandler i Lichfield; det lykkedes
ham at komme til Oxford og studere, men han maatte
pensel — (t) Pinsel m — @
hair-pencil, brush — ® pinceau
m ; (stor) brosse f.
penser ® tænke; mene; holde
for; m, tanke.
penseur ® m, tænker,
pensif® tankefuld,
(efter)tænk-som.
pension — ® Pension f,
Gna-dengehalt n ; Pensionsanstalt f —
@ pension, retiring allowance, pay ;
(for officerer) hal f-pay — ®
pension; (embeds ) (pension de)
retraite f,
pension (e) & ® f, (fast penge)
understøttelse, pension ; (fransk)
pension(at); (g) spec, digtergage;
tiendepenge ; pensionere, sætte paa
pension; ® ogs. kostpenge;
skolepenge; kostskole, opdragelsesanstalt.
pensionary @ statsunderstøttet
(person), pensioneret ;
pensions-(mæssig) ; borgermester (i
Nederlandenes større byer).
pensionat - (g Pensionsanstalt
f; Pensionat, Kosthaus n - @
boarding-house - ® pension f.
pensioner (e) statsunderstøttet
person; student af anden rang (i
Cambridge og Dublin).
pensionere - ® pensionieren
- © (grant a) pension (to) - ®
pensionner; mettre à la retraite,
retraiter.
pensionist — ® Pensionist m
— @ pensioner, pensionary,
annuitant — ® retraité m.
pensionnaire ® m,
statsunderstøttet person; gjest (i
pensionat); discipel, elev, skolegut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
