Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jonsvandet ... - Ordbøgerne: P - pérégrinité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
perfidie—pergament
815
Jordan—Jordarter
816
Jordan, Wilhelm (1819—1904), t. digter; paadrog
sig fra 1841 forfølgelser ved revolutionære digte; men blev
1848 indvalgt i Frankfurterparlamentet, hvor han gik over
fra venstre til arvekeiserpartiet. Hans betydeligste
arbeider er «Demiurgos» (1852—54, 3 dele), et dybsindigt,
episk-dramatisk mysterium, hvor digteren i et stof fra
nutiden giver udtryk for hele sin verdensopfatning, og
hans i de gamle stavrim skrevne episke digtning «Die
Niebelunge» (I. «Siegfriedsage» 1867—68,11. «Hildebrands
Heimkehr» 1874), som vandt en umaadelig popularitet i
Tyskland, baade paa grund af sin tyske
fædrelands-begeistring, og fordi det gamle stof er fyldt med moderne
idéindhold, en lys tro paa udviklingslæren og slegtens
vekst mod det skjønne og gode. J. har berøringspunkter
med Hebbel og Richard Wagner, men indtager dog en
stilling for sig selv i Tysklands litteraturhistorie. Han
har oversat «Iliaden», «Odysseen», «Edda» og tragedier
af Sofokles ; modstander af den senere tyske naturalisme.
Jordan, den største elv i Palæstina, udspringer paa
bjerget Hermon ved en forening af flere smaaelve,
gjennemløber Gennesarets sjø og falder ud i det Døde
hav. Elveleiet er geologisk interessant ved, navnlig i
elvens nedre løb, at ligge dybt under havfladen. Den
vigtigste bielv er Zerka (Jabbok). Til denne elv knytter
sig en række minder fra Israels historie. Ikke langt fra
Jeriko vil man paavise det sted, hvor Johannes døbte
Jesus (det bibelske «Betania», Joh. 1, 28).
Jordanalyse. De forhaabninger, man siden forrige
aarhundredes begyndelse har næret, at man af jordens
kemiske sammensætning kan bestemme dens trang til
gjødsel, er væsentlig blevet skuff’et. Ved den agr i
kultur-kemiske j. indskrænker man sig i regelen til
bestemmelse af jordens indhold af kvælstof, fosforsyre, kali
og kalk, og for de tre sidstnævnte stoffes vedkommende
kun den del, som kan opløses i syrer. Der synes dog
ikke at bestaa noget almengyldigt enkelt forhold mellem
en jords gjødseltrang og dens indhold af de paa nævnte
maade bestemte plantenæringsstoffe. Medens man endnu
ofte i nævnte øiemed behandler jorden med kogende
koncentrerede syrer, benyttes ved de norske
kontrolstationer en ekstraktion med 10 pct.-holdig saltsyre. I nyere
tid gjør den opfatning sig mere og mere gjældende, at
man ved slige undersøgelser overhovedet ikke skal
benytte de sterke uorganiske syrer, men mere nærme sig
de af planterne selv benyttede opløsningsmidler. Især
benyttes da hertil en opløsning af 1—2 pct. citronsyre;
nogen sikkerhed for, at man paa denne maade faar
udtrukket al aktuel plantenæring, har man dog ikke. —
Til trods for sit svage grundlag vil dog den kemiske j.,
hvor der foreligger et stort antal af analyser fra
begrænsede distrikter, kunne give værdifulde oplysninger, der i
visse lande har været benyttet til jordarternes
klassifikation ved agronomiske kartverker. — Som regel regner
man, at en middels god jord bør indeholde mindst 0.1
pct. af hver af bestanddelene fosforsyre, kali og
totalkvælstof. Andre principer, der har været foreslaaet til at
bestemme jordens gjødseltrang ved hjælp af den kemiske
analyse af de af jorden frembragte planteavlinger
(svensken A. Atterberg), har hidtil ikke faaet nogen almindelig
anvendelse. Det sikreste middel til at bestemme jordens
gjødselbehov er den fysiologiske j., der væsentlig er
at betragte som et rationelt gjennemført gjødlingsforsøg
(kfr. John Sebelien : «Bestemmelse af jordens frugtbarhed
ved kemiske og fysiologiske metoder» i «Tidsskrift for
kemi og farmaci» 1906, nr. 21—22). Den mekaniske
j. deler dels ved sigtning gjennem sigter af aftagende
finhed, dels ved slemning enten ved fald i en glascylinder
med stillestaaende vand eller ved en vandstrøm af
bestemt hastighed jorden i sine blandingsbestanddele efter
disses aftagende størrelse: sten, grus, sand og
bortslem-bare bestanddele. De sidstnævnte betegnes ofte som
«lere», men er i virkeligheden blot overordentlig fint
fordelte mineraldele af i og for sig forskjellig art. Det
vekslende blandingsforhold av de ved denne analyse
bestemte bestanddele bestemmer jordens mere eller mindre
lerede eller sandede karakter. — Et vigtigt supplement
til den mekaniske analyse er den mineralogiske j.,
der angiver den mineralogiske beskaffenhed af de ved
den mekaniske analyse isolerende blandingsdele. Ved
den bakteriologiske j. søger man i den senere tid
at bestemme saadanne egenskaber hos jorden, f. eks. dens
nitrifikationsevne, som beror paa tilstedeværelsen af visse
mikroorganismer.
Jordanfoss, vandfald i Pasvikelven paa grænsen
mellem Norge (Finmarken) og Rusland, Sydvaranger herred.
Jordänis, urigtig Jornandes, historisk forfatter af
gotisk-alanisk herkomst i 6 aarh. e. Kr., skrev en
verdenshistorie til 552 e. Kr., «De regnorum successione» og
«De origine actibusque Getarum», et udtog af Cassiodorus’
nu tabte goterhistorie (begge udgivet af Mommsen i
«Monumenta Germaniæ historica»). J. har værdifulde
tilføielser af gotisk sagnstof. Hans sammenblanding af
goterne med det trakiske folk geter forsvaredes endnu
af J. Grimm.
Jordarter kaldes de forskjellige slags løse jordmasser,
som dækker den faste fjeldgrund. De inddeles paa
forskjellig maade: 1. Efter sin geologiske oprindelse i
steddannedej. (forvitrings-j. og organiske j.) og
flyt-tede, men igjen afleirede j. (moræne-j., sedimentære j.
samt flyvesand og skredjord). 2. Efter den
agronomiske benyttelse som kulturjord i: havejord,
åkerjord, hvedejord, rugjord o. s. v. 3. Efter
blandings-delene og de fysiske egenskaber i grupper af sandjord,
lerjord, kalkjord og muldjord. — Sandjords-gruppen
udmerker sig ved sit store indhold af grus og sand og
deraf følgende egenskaber: liden sammenhæng, liden
tæthed, liden evne til at optage og fastholde vand, mindre
god fæsteevne for de i vand opløste plantenæringsstoffe,
god opvarmnings- og ledningsevne. Underafdelinger:
grusjord, lerblandet sandjord, muldblandet sandjord.
Kviksand, kvabb, koppjord, mjele, mo og evje er lokale
norske navne paa forskjellige fine sand-j. —
Lerjords-gruppen udmerker sig ved smaadelenes sterke indbyrdes
sammenhæng, stor tæthed, stor evne til at optage og
holde paa vandet og de i vand opløste stoffe. Opvarmes
i langsomt, holder godt paa varmen og er tung at bearbeide.
1 Underafdelinger: stiv lerjord, let eller skjør lerjord, ogsaa
I muldholdig, kalkholdig og sandblandet lerjord. —
Kalk-I jords gruppen slaaes hos os ofte sammen med lerjord,
I da vore j. oftest er kalkfattige. Betegnes almindelig som
I mergel eller mergeljord og bør da holde mindst 5 pct.
I kulsur kalk. (Se ogsaa Humusjord.)
perfidie ® f, perfidy © tro
løshed, falskhed; forræderi.
perfolié ® (bot.)
gjennem-vokset.
perforate perforer (Î)
(gjennem)bore.
perforateur ® borende, bore ;
m, boremaskine, -instrument.
perforation (e) & (?) f, gjen
nemboring; (g ogs. aabning, hul.
perforce @ med magt;
nødvendigvis.
perform (e) gjennemføre,
fuldende; udføre; opfylde;
tilbagelægge; optræde, udføre et parti,
spille, synge.
performable © gjørlig, mulig,
opfyldelig.
performance @ udførelse ;
opfyldelse; præstation; verk, arbeide.
performances (D f pl,
(vedde-løbshests, travers) ydelser.
performer © udfører,
opfylder; rollehavende, spillende;
eksekutør.
perfume @ duft, vellugt; par
fyme; gjøre duftende, parfymere.
perfumery © vellugtende
sager, parfymer.
perfunctoriness © skjødes
løshed, overfladiskhed, skjødesløs
udførelse.
perfunctory © mekanisk,
proforma, skjødesløs, udført uden
interesse.
pergameneous ©
pergamentagtig.
pergament — ® Pergament n
— © parchment; (fint) vellum —
(D parchemin m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
