Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordarter ... - Ordbøgerne: P - pergola ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
817
Jordarter, sjeldne, betegnes i kemien oksyderne
af nogle sjelden forekommende metaller; de udmerker
sig mere eller mindre ved evnen til i glødende tilstand
at udstraale et meget sterkt lys, saaledes gjælder dette
særlig oksyderne af cerium og torium, der derfor
benyttes til fremstillingen af glødenet (se Auerglødelys).
Jordbeg, se Asfalt.
^ ordbor. Boringer i blødere jordarter udføres med
dreiebor, enten et skebor eller et dreieventilbor, eftersom
jorden er mere eller mindre sammenhængende. Begge
slags j. fastholder den udborede jord og maa derfor
hyppig tages op for at renses. I haardere jordarter
anvendes stødbor, enten meiselbor eller stødeventilbor.
Førstnævnte løsner kun jorden, og boremelet maa
derfor optages med et andet bor eller ved skylning.
Støde-ventilboret derimod tjener tillige til optagning af
bore-melet. Ofte anvendes saakaldt vandbor, hvor et rør
drives ned under samtidig tilførsel af vand, som
blød-gjør jorden. Anvendes særlig for at maale dybden til
fast grund (fyld). Se ogsaa Boring.
Jordbrug bør rettest betegnes som en gren af
landbruget (s. d.) i lighed med havebrug og skogbrug. Og
i alm. er j. den vigtigste af disse landbrugets tre
hovedgrene. Det omfatter aker- og engbrug og er som regel
inderlig fast knyttet til fædrift (husdyrbrug); at drive j.
er derfor omtrent det samme som at bruge en gaard, en
landeiendom. Norges hele jordbrugsareal (aker og eng)
udgjør efter jordbrugstællingen i 1907 noget over 11 mill,
maal (11 000 km.^), fordelt paa omkr. 259 000 jordlodder
eller brugere (derunder medregnet ca. 60 000 ikke særskilt
skyldsatte brug). Jfr. «Norges matrikel». Jordens benyttelse
til dyrkning af de forskjellige vekster samt avlingernes
størrelse og værdi i nævnte aar fremgaar af følgende tabel :
Maal Avling, Avlingens
(à 1000 m.2) hl. værdi i kr.
Hvede......... 50 000 102 000
Rug...........1 150 000 290 000
Byg...........1 358 000 915 000 > 31 440 000
Blandkorn....... 63 000 173 000
Havre.........i 1 070 000 2 448 000
Erter.......... 42 000
Grønfoder ...... 136 000
Poteter......... 422 000 5 975 000 24 385 000
Andre vekster..... 100 000
Brak..........| 97 000
Naturlig eng...... 3 704 000 \2876000 [>144 000 000
Kunstig eng...... 4 872 000 / tons hø >
Tilsammen | 199 750 000
Korndyrkningen indtager saaledes en beskeden plads i
Norges j. sammenlignet med eng- og potetdyrkningen
(selv bortseet fra, at j.s-tællingsaaret 1907 var et uheldigt
aar for korn-, men heldigt for høavlen). Af den dyrkede
jord benyttes til korn- og rodvekster kun omtr.
halvparten saameget som til kunstig eng, og engarealet i det
hele er over 8V2 mill, maal, kornarealet under 2V2 mill.
Det mest almindelig benyttede sædskifte er (forsaavidt
ordnet sædskifte bruges) et engvekselbrug, hvor jorden
henligger 3—7 eller flere aar til eng for derefter at bære:
1. korn, 2. rodvekster, 3. korn (med isaaning af engfrø).
pergola (e) veranda, slags
bedækket allé.
perhaps (ê) kanske, maaske.
perial — (t) Strich, Spitz m
-@ intoxication — (g pointe f,
(fam.) coup (m) de feu.
perianth (e), perianthe (D m,
(bot.) blomsterdække,
periapt @ amulet.
Jordarter—Jordbær 818
pergola—peril
Udbyttet pr. arealenhed er i vort j. meget godt, endog
bedre end i de fleste andre lande, men driften er
kostbar paa grund af det ofte brat beliggende jordsmon og
de i almindelighed forholdsvis smaa arealer.
Jordbue, en omvendt bue, der ofte benyttes ved
bygningers fundamentering i løs og fugtig jordbund. Mures
oftest af klinker og cement.
Jordbund. Ved j. forstaaes i almindelighed den øvre
del af jordskorpen, der har indflydelse paa planteveksten
og plantedyrkningen og dermed paa landskabets udseende
og frugtbarhed; j. kan være af meget forskjellig
beskaffenhed, lige fra den golde, tørre ørkensand, hvor
plantevekst næsten er udelukket, til de frodige elvedale med
den yppigste vegetation. J. i almindelig åkerjord bestaar
af sand (grus og sten), 1er, kalk og humus eller organiske
bestanddele. Plantenæringsstoffene findes fortrinsvis i
leret eller finjorden, og det er ogsaa til finjorden, at j.s
absorptionsevne, den vandopsugende og vandholdende
evne er knyttet. J.s frugtbarhed er dog ikke alene
afhængig af de kemiske og fysiologiske forhold. Det lavere
dyre- og bakterieliv og omsætninger i j. spiller en
overordentlig stor rolle. J.s evne til at give plantevekst og
afgrøder er desuden ganske afhængig af klimaet, altsaa
af varme og fugtighed. Paa Island, i SibiHen og flere
nordlige lande findes en j., der efter beskaffenheden at
dømme maa kaldes frugtbar, men der mangler varme,
og j. giver tarvelig eller slet ingen afgrøde. I de varmere
zoner findes udstrakte arealer, hvor j. er udyrkbar paa
grund af manglende fugtighed. Efter beskaffenheden
benævnes j. sandet, løs, let, varm, tør, mager etc. eller
leret, tung, fast, stiv, fugtig o. s. v. [Litt. : K. O. Bjørlykke,
«Om stenene og jordbunden».]
Jordbundslære omfatter ikke alene læren om
jordskorpens tilblivelse, dannelse, sammensætning og falder
paa dette omraade tildels sammen med geologien (s. d.),
men ogsaa læren om de af jordbundens stoffe og
egenskaber, der har direkte økonomisk betydning for
aker-brug, bergverksdrift, industri etc. Man kan derfor tale
om landøkonomisk j., der fortrinsvis omhandler
jordbundens og plantekulturens afhængighed af hinanden.
Jordbær (fragarià), planteslegt af rosefamilien,
fler-aarige, lave urter med korte stængelstykker, rosetstillede,
trekoblede blade og hvide blomster. Fra bladhjørnerne
ud-gaar overjordiske udløbere, hvorpaa udvikles bladrosetter,
der slaar rødder og danner selvstændige planter. Frugten
bestaar af talrige smaanødder paa en opsvulmet, saftfuld,
oftest rød frugtbund. Af omkring otte arter forekommer
to vilde og én forvildet i Norge: Alm. j. (f. vesca) med
efter afblomstringen udstaaende bæger; vildtvoksende
over hele landet. Bakke-j., nakkebær (f. collina) med
bægeret tiltrykt til frugten ; vild paa Østlandet. Spansk
j. (f. elatior) var tidligere dyrket, undertiden forvildet. —
Stamformen til de nu alm. dyrkede j. er at søge i
skarlag e n s-j. (f. virginiana), vild i Nordamerika. Ved kultur
og krydsbestøvning er der frembragt tusender af
varieteter, som adskiller sig fra hverandre i frugtens størrelse,
form, farve, aroma m. m. — J. er gjenstand for udstrakt
dyrkning; de kræver god, kraftig jord med jevn fugtighed.
De fleste have-j. gives en afstand af 50—60 cm. til alle
sider, medens de mindre kraftige maaneds-j. kun
behøver 30 cm. Hver høst afrankes buskene, jorden løsnes
péribole (?) m, rum mellem en
bygning og dens indgiærding.
péricarde ® m, pericardium
© (anat.) bjertepose.
pericarditis @ betændelse i
hjerteposen.
pericarp péricarpe (î) m,
frugt-, frøgjemme.
périchondre ® m, (anat.)
bruskhinde.
péricliter (g være (svæve) i
fare; staa paa spil.
pericope (g) søndagsevangelium.
péricrâne ® m, pericranium
(e) hjerneskalshinde, -hud.
peridot krysolit, guldsten.
péridrome ® m, søilegang (om
bygning).
periferi — (t) Peripherie f —
(e) periphery — (Î) circonférence f.
periferisk — (t) peripherisch
— (ê) peripheric(al) — ®
périphérique.
perigee périgée ® m,
(astron.) jordnære, perigæum; ®
ogs. (adj) nærmest jorden.
perihélie (f) m, perihelion
(e) (astron.) solnære; ® ogs. (adj)
nærmest solen.
peril (e), péril (?) m, fare; @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
