Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordrente ... - Ordbøgerne: P - perméabilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
825
Jordrente—Jordskjæl V
826
perméabilité—permittere
den blok, som har beskyttet dem mod ødelæggelse. De
er særlig bekjendt fra Tirol, men fmdes ogsaa i Norge,
nemlig nedenfor Mysusæter ved Ula i Seil, hvor de naar
en høide af 10—15 m.
Jordrente, se Grundrente.
Jordrotte, vond. Under denne almindelige
benævnelse indgaar flere forskjellige arter af museslegten
micro-tus, som er udbredt over størstedelen af landet. Nogle
arter lever lavere, andre høiere. Alle graver gange i
jorden og ernærer sig af korn eller andre plantedele.
I lighed med mange andre
gnavere har de perioder,
hvori de formerer sig
overordentlig sterkt. De har
da tilbøielighed til at
udbrede sig over større
om-raader end vanlig, og gjør
da ofte megen skade.
Jordrystelse, se
Jord-sk j æ 1 V.
Jordrøg (fumaria), siegt
af j.-familien, urter med
finnede blade og oftest røde,
uregelmæssige blomster i
klaser. Det ene af de fire
kronblade har en spore,
lait omtr. 40 arter, hvoraf
f. officinalis er alm. i Norge
som ugræsplante i akre og
paa dyrket mark ; den større
art, f. muralis, optræder
ogsaa som ugræsplante hos
os, dog kun hist og her i
den sydvestl. del af landet.
Jordskjælv er bevægelser i jordskorpen, udgaaende
fra et vist dyb under jordoverfladen. Bevægelserne kan
være sterkere eller svagere og af forskjellig art. Med
fine instrumenter er nu konstateret, at bevægelsesarten
som regel er meget kompliceret. — J. er forholdsvis
hyppigere i visse egne af jorden end i andre. Nogle
steder hører j. til dagens orden, andre steder vides de
aldrig bemerket. Særlig udsat for j. er trakterne ved
det Stille hav, især Japan, enkelte strøg i Oceanien og
den amerikanske vestkyst. Men ogsaa ved de tre store
middelhave haves hypig j., saaledes i Grækenland, Italien,
Ost- og Vestindien. Af strøg paa jorden, hvor der
merkes mindst af j., kan nævnes det indre Rusland og
Sibirien. Efterat man ved hjælp% af instrumenter har
kunnet iagttage selv svage bevægelser, har det vist sig,
at j. er langt hyppigere end tidligere antaget, og der er
endog regnet ud, at der for hver 2 timer og 17 minutter
foregaar et sterkere eller svagere j. paa et eller andet
sted. — Saavel styrke som varighed af j.-bevægelsen er
meget forskjellig. Med hensyn til styrke har man
inddelt j. efter en skala fra 1 til 10 (den saakaldte
Rossi-Forel’ske skala), hvor 1 betegner ganske svage bevægelser,
som kun merkes ved hjælp af instrumenter
(«mikro-seismiske»), og 10 betegner j., som er saa sterke, at de
foraarsager store ødelæggelser over betydelige
jordom-raader. Hvad angaar varigheden af j., kan ogsaa
denne variere betydelig. Flere af de heftigste og mest
Jordrøg (fumaria officinalis).
ødelæggende j. har kun havt en varighed af faa sekunder
eller i høiden minutter, medens andre j. har med smaa
afbrydelser varet ved i maaneder, ja endog i aar, som
f. eks. det phokiske j., der holdt ved fra 1870—73, og
hvoraf man merkede 50 000 stød. Saadanne j. med lang
varighed benævnes ofte «j.-sværme». Forholdsvis
almindeligt er det, at der i længere tid efter et sterkere
hovedstød merkes en hel del mindre sterke efterstød. De
fleste j. ledsages af underjordiske tordenagtige drøn eller
rullende larm, klirren o. s. v. Den ødelæggende
virkning af j. er selvfølgelig væsentlig afhængig af
dettes styrke. Ved betydelige j. er bevægelsen saa sterk,
at bygninger slaar revner og styrter sammen i en vid
omkreds, og ofte danner der sig sprækker i jordbunden.
Disse sprækker er i regelen forholdsvis smale og lukker
sig almindeligst igjen efter en kort tids forløb. Dog kan
det ogsaa hænde, at huse og endog landsbyer synker
ned i sprækkerne, som f. eks. under den frygtelige
j.-katastrofe i Kalabrien i 1783. — En eiendommelig
Jordskjælvsrevne i Midor (Japan).
virkning har de undersjøiske j. derigjennem, at de
fremkalder store og sterke bølger, som ved sin
fremad-skriden vil kunne foraarsage ødelæggelser, idet de skyller
op langs kysterne. Saadanne bølger var det, som især
ødelagde Lissabon under j. i 1755, men ogsaa fra Messina-j.
i 1908 berettes om, at en havbølge af over 10 m.s høide
veltede sig ind over kysten. Foruden som denne slags
havbølger merkes imidlertid ogsaa submarine j. som stød,
der er blevet kaldt «sjøskjælv». — Fra 1755, da det store
i. ødelagde Lissabon og kostede 60 000 mennesker livet,
har der været en række andre j.-katastrofer, saaledes
1783 i Kalabrien (100 000 ofre), 1797 i Ecuador (40 000
ofre), 1822 omkring Aleppo (20 000 ofre), 1856 i Kalabrien
(10000 ofre), 1868 i Peru (25 000 ofre), 1898 i Japan
(40 000 ofre). I april 1906 ødelagdes San Francisco
næsten ganske ved et voldsomt j., og senere i det samme
aar var der store j.-ødelæggelser i Chile og Vestindien.
Ingen af de kjendte store j. har dog foraarsaget saa
megen skade som det frygtelige j., der 28 dec. 1908 herjede
(e) blivende sted. p. way
banelegeme.
perméabilité (?) f,
permeability (e) gjennemtrængelighed.
permeable (e), perméable (F)
gjennemtrængelig.
permeate @ gaa (trænge)
igjen-nem.
permeation @ gjennemgang,
-trængen.
permettre (î) tillade, give (en)
lov til.
permis ® m, (skriftlig)
tilladelse; (de circulation) fribillet;
passérseddel.
permissible (e) & (?) tilladelig,
tilladt,
permission — (t) Urlaub m.
Permission f — (â leave (of absence),
furlough — (?) congé m ;
permission f.
permission @ & (?) f,
tilladelse, lov; (?) spec, permission,
permissionnaire ® m, en
som har permission, fribillet,
bevilling.
permissionner ® give
bevilling, tilladelse.
permissive (e) tilladt.
permit @ tillade, give lov;
lade (en gjøre noget); passérseddel.
permittee (e) en hvem tilladelse
gives, er givet.
permitter (g meddeler af
tilladelse.
permittere — ® permlttieren,
beurlauben — (e) furlough, grant
leave of absence — (?) donner un
congé à.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
