Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordrente ... - Ordbøgerne: P - perméabilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
827
Seismogram. Skematisk billede af jordskjælv,
saaledes som det tegnes af en moderne
seismograf. a-c forløber; e-f det egentlige jordskjælv.
permutable —perpetuation
i Messinastrædet. Byen Messina med flere andre mindre
byer og landsbyer lagdes herunder i ruiner og mere end
200000 mennesker mistede livet. — I løbet af det sidste
halve aarhundrede er læren om j. vokset frem til en
egen videnskabsgren, som kaldes seismologi. Denne
har bygget sine resultater væsentlig paa systematisk
ordnede, nøiagtige observationer og havt sit bedste
hjælpemiddel i de saakaldte seismografer (s. d.), hvorved
forstaaes apparater, der er særskilt konstrueret for
selvregistrering af j. Seismografer er nu opstillet i de
fleste lande; i Norge haves en knyttet til Bergens museum.
Ved hjælp af
de senere
tiders nøiagtige
observationer
over j. har
man nærmere
kunnet
studere j."
bevægelsen. Denne
udgaar altid fra et under jordoverfladen værende punkt,
som kaldes j.-centrum, og forplanter sig herfra
bølge-formig omtrent efter en kugleflade. Det sted paa
jordoverfladen, som først tangeres af bevægelsen, kalder
man j.s epicentrum, og her vil j. i almindelighed
merkes sterkest. Men foruden den bevægelse, som fra
udgangspunktet tager den direkte vei gjennem jorden,
opstaar der ogsaa en bølge, som fra epicentret forplanter
sig langs jordoverfladen. Saaledes vil man i nogen afstand
fra sidstnævnte punkt merke to bevægelsesfaser : En første,
som er kommet i næsten lige linje fra centret under
jordoverfladen, og som man kalder «forløberen», og en
anden, der fra epicentret har forplantet sig langs
jordoverfladen, og som pleier at være det egentlige j. —
Den hastighed, hvormed j. skrider frem gjennem
jordskorpen, er noget forskjellig, men varierer oftest mellem
2—4 km. pr. sekund. Af iagttagelserne over j.s
for-plantningshastighed har man kunnet udlede den
vigtige slutning, at jordens indre maa have en stivhed,
noget større end staalets. — Om aarsagerne tilj.
har man havt mange og tildels eiendommelige
forestillinger. Nu antages det almindelig, at j. skyldes enten
vulkanske kræfter, indstyrtninger eller tektoniske
bevægelser i jordskorpen, og man inddeler i geologien j. i
tre slags: 1. vulkanske j., 2. i n d s ty rtn in gs-j. og
3. tektoniske j. De første ledsager altid anden
vulkansk virksomhed og antages væsentlig at fremkaldes
ved dampeksplosioner. De har en lokal karakter og
merkes som forholdsvis faa, men sterke stød, især forud
for en vulkansk eruption. Indstyrtnings-j. har ogsaa en
lokal karakter. Betingelsen for, at disse opstaar, er, at
der et eller andet sted under jordoverfladen findes
opløselige berglag, f. eks. stensalt, gips eller kalk, som
udvaskes af det under jordoverfladen cirkulerende vand.
Dele af de bergarter, som hviler over de herved
fremkomne hulrum, vil da berøves sit underlag og styrte ned,
hvorved bevægelsen fremkaldes. De store j. med en
vid udbredelse, og som vi benævner som egentlige j.,
tilhører den tredje gruppe, de tektoniske j. Disse ansees
fremkommet ved pludselige udløsninger af spændinger, der
opstaar ved større bevægelser i jordskorpen, som fold-
Jordskokplante—Jordstjerne
828
ninger, hævninger el. 1. tektoniske processer. Ved
udløsningen af spændingerne antages der at fremkomme
forskyvninger og forkastninger, som ledsages af de betydelige
bevægelser, der merkes som j. Undertiden kan
forskyv-ningerne naa helt op til jordoverfladen, hvor de, som
f. eks. efter det store San Francisco-j. i 1906, tydelig kan
merkes endog over en meget lang strækning. — I Norge
er j. forholdsvis lidet fremtrædende og er særlig knyttet
til kyststrækningen mellem Sognefjorden og Stad. Det
sterkeste j., som vides at være bemerket i vort land, er
imidlertid det, som indtraf søndag den 23 okt. 1904.
Dette merkedes tydelig saa godt som over hele Østlandet
og over store dele af Sverige og Danmark, ja endog i
Tyskland og Rusland. [Litt.: J. J. Sederholm,
«Jordbäf-ningar och vulkaner» (Helsingfors 1909); N. V. Ussing,
«Vulkaner og jordskjælv» (Kbh.1904); Reusch, i Norge»
(1895). Om j. i Norge har G. F. Kolderup siden 1899
leveret aarlige beretninger i «Bergens museums aarbog».]
Jordskokplante (helianthus tuberosus),
en til de kurvblomstrede hørende, rank
og indtil 3 m. høi urt med store, ru
blade og gule kurve, som i størrelse staar
betydelig tilbage for dens nære slegtning
solvendelens eller solsikkens. Planten
indførtes til Europa i det 16 aarh. og
blev almindelig dyrket paa grund af sine
underjordiske, spiselige knolde, men efter
potetplantens indførelse maatte den vige
pladsen, idet denne er mere næringsrig.
Den dyrkes dog fremdeles mangesteds,
ogsaa i vort land, men i langt mindre
maalestok og har da især betydning som
kreaturfoder.
Jordskred, se Le r f aid.
Jordskud (bot.) kaldes saadanne
plantestængler, som findes nede i jorden og
derfor er farveløse og i modsæt ning til lysskuddene
kun forsynet med lavblade. J.s funktion kan være
nærings- og vandoptagelse fra jorden, men er dog især
den gjennem sine knopper at bevare plantens liv om
vinteren eller gjemme reservenæring til knoppernes
spiring om vaaren.
/ordskygge, se Maaneformørkelse.
/ordslag, mørke pletter, der kan ødelægge seil,
teltdug og andre tøisorter. De frembringes ved mug i
forbindelse med fugtighed og varme.
Jordsmon, se Jordbund.
Jordspîsere (geofager) forekommer i alle
verdensdele, hovedsagelig i troperne; afrikanske negere, persere,
malaier, sydhavsfolk som ny-kaledonierne, indianere i
det nordlige Sydamerika fortærer forskjellige jordarter;
i regelen er det visse næringsholdige lerarter. Ved Orinoko
er 1er et hovednæringsmiddel i den tid, da elvens
oversvømmelse umuliggjør jagt og fiskeri; det angives, at
125 g. om dagen holder et menneske sundt og kraftigt.
De spiselige lerarter betragtes oftest som nydelsesmiddel.
Selv i Europa findes j.; saaledes smører tûringske
grube-arbeidere 1er paa sit brød.
Jordstjerne (geaster) kaldes endel soppe, som hører
til bugsoppenes familie, og som vokser paa skogbund.
De har et rundt frugtlegeme fra en hasselnøds til et
Jordskok
permutable ® ombyttelig,
permutation © & (1) f,
(om)-bytning; © ogs. omveltning.
permuter (f) ombytte; flytte
om (paa); (intr.) bytte embede,
garnison o. 1.
pernicieux (|), pernicious©
(høist) skadelig, fordærvelig;
ond-(artet), farlig.
péroné (g m, leggeben.
péronelle (Î) f, jomfru næsvis,
næseperle.
péroraison ® f, peroration
© (tales) slutning, sidste del.
pérorer ® tale (længe), snakke,
péroreur (g m, prækehest.
perpender @ binder (i mur),
perpendikel - ©Perpendikel
m (n). Pendel n — © pendulum ~
® pendule; balancier m.
perpendikulær-(D senkrecht,
perpendikulär; (sb) senkrechte
Linie f — © perpendicular — (f)
perpendiculaire (f).
perpetrate @, perpétrer %
udøve, forøve; fuldføre, begaa.
perpetration
perpétration (f) f, udøvelse, udførelse,
iverksættelse.
perpetrator © gjerningsmand,
forøver.
perpetual ©, perpétuel (f)
stedsevarende, stadig.
perpetuate (e), perpétuer (f)
forevige; fortsætte, trække ud (i
det uendelige); forplante.
perpetuation ©,
perpétuation (D f, uafbrudt fortsæUelse,
forplantning; forevigelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
