Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juleaftensfeiden ... - Ordbøgerne: P - Petites-Maisons ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
849
Juleaftensfeîden—Julius
850
Petites-Maisons—pétré
Juleaftensfeîden kaldtes de uroligheder i Kjøbenhavn,
der 24—25 dec. 1771 fremkaldtes ved Struensees
beslutning om at ophæve fodgarden og stikke gardisterne ind i
andre regimenter. Struensee viste under hele affæren
ængstelighed og ubeslutsomhed, og da han tilsidst maatte
give efter, svækkede det i høi grad hans anseelse og gav
hans fiender mod.
. ulebuk, se Jul.
^ ulemerker, kridttegn i loftsbjelken, hvormed bonden
betegnede veirliget i juledagene 25 dec.—5 jan.; som
veiret var i disse 12 dage, vilde det blive i aarets 12
maaneder. Heraf talemaaden «hvis ikke alle j. slaar feil>
og «efter alle j. at dømme» (urigtig findes herfor ogsaa
solemerker).
Juleroser, se Helleborus.
Julestue (dansk). 1. Stue, hvori der afholdes
julelege. — 2. Selskabelig sammenkomst med julelege. [Litt.:
Feilberg, «Jul» (2 bd., 1904—05).]
^ uletræ, se Jul.
, uleøen, se Christmas.
^ ulî, aarets syvende maaned, var forhen hos romerne,
da aaret begyndte med mars, den femte; deraf navnet
quintilis, som den bar, indtil den 45 f. Kr fik navnet
j. til ære for Julius Cæsar, som var født i denne maaned.
J. har 31 dage. — Luftens middeltemperatur er i Norge i j.
høiest omkring Kristianiafjorden (Kra. + 17.0°) og lavest
i Vardø (4- 8.6 Indlandet har, i forhold til høiden over
havet, høiere temperatur end kysten. Hjerkinn har 9.7
Røros 11.2°, Dombaas 11.9°, Fjeldberg (Bergensbanen)
9.9°, Dalen (Telemarken) 15.1°, Oksø 15.4°, Skudenes
13.9°, Vossevangen 14.9°, Ullensvang 14.8°, Bergen 14.4°,
Sogndal og Lærdal 15.9°, Ona fyr 12.1°, Trondhjem 14.0°,
Bodø 12.6°, Tromsø 11.0°.
Julia, navn paa kvinder af den juliske siegt i Rom.
1. J., Julius Cæsars datter, gift med Pompeius. — 2. J ,
Augustus’ datter, hans høit elskede eneste barn; egtede
først Marcellus, der døde ung, derefter feltherren Agrippa
og efter hans og deres sønners død Tiberius, den senere
keiser. Dette egteskab var ulykkeligt; J. levede et vildt
liv i Rom, medens Tiberius opholdt sig paa Rhodos;
endelig blev hun af Augustus forvist til øen Pandataria,
hvor hun døde 14 e. Kr.
Julianehaab, den sydligste af de danske kolonier paa
Grønland, ved en af Igaliko-fjordens ytre forgreninger.
J. distrikt, de gamle nordboers Østerbygd, med
mange fortidslevninger, tæller 2902 indb. (1908), deraf
ca. 350 ved selve kolonien.
Juliane Marie (1729—96), dansk-norsk dronning,
datter af hertug Ferdinand Albert af
Braunschweig-Wolfenbüttel, egtede 1752 Fredrik V, kun V2 aar efter
dennes første dronnings død. Det lykkedes hende hverken
at vinde sin egtefælle eller folket; efter Fredrik V’s død
blev hendes stilling ubehagelig, idet baade kongen,
Karoline Mathilde og Struensee viste hende og hendes søn,
arveprins Fredrik, den største hensynsløshed. Halvt
mod sit ønske lod hun sig derfor drage ind i
sammensvergelsen mod Struensee og øvede efter hans fald, især
i de første aar, væsentlig indflydelse paa regjeringen
gjennem Guldberg og arveprinsen. Hun var myndig og
selvsikker, men besad hverken tilstrækkelige kundskaber
eller overlegne statsmandsevner.
/uliänsk kalender, se Kalender.
Juliansk periode, se Cyklus.
^ uliänus, Flavius Claudius, med tilnavnet Ap o st ata
(d. e. den [fra kristendommen] frafaldne) (331 — 63), rom.
keiser (361—63) og forfatter, søn af Konstantin den stores
broder Julius Konstantins; blev reddet, da Konstantins
sønner efter dennes død myrdede omtrent alle andre af
sin siegt; blev opdraget i kjærlighed til videnskaberne
og den klassiske litteratur. Sendtes 355 af sin fætter
keiser Konstantins som cæsar (d. e. medkeiser) til Gallien,
som han vergede godt mod de fremtrængende germaner
(slag ved Strassburg 357). Konstantins blev mistænksom
mod ham og vilde berøve ham en del af hans hær;
men denne tvang ham nu til oprør mod keiseren. Før
det kom til kamp, døde denne, og J. anerkjendtes som
enekeiser. Hans korte regjeringstid er merkelig ved hans
forsøg paa at gyde nyt liv i det antike hedenskab og
trænge kristendommen, som han foragtede, tilbage.
Bortseet fra dette haabløse forsøg var han en udmerket
og energisk regent; han faldt paa et tog mod perserne
(efter et uhjemlet sagn med ordene: «Du har seiret,
galilæer»). Med ham døde hans bestræbelser mod
kristendommen straks hen. Hans privatliv fortjener kun
ros: arbeidsom, møisom og sedelig ren. Hans delvis
bevarede skrifter (taler og breve) er affattet paa græsk.
— Hovedpersonen i Ibsens «Kejser og Galilæer». [Litt.:
A. C. Bang, «J. den frafaldne» (1881).]
Julien [zijliæ’], Stanislas Aignan (1799—1873),
fr. sinolog, professor i græsk og siden 1832 ogsaa i
kinesisk ved Collège de France. Foruden talrige
oversættelser fra kinesisk forfattede han «Histoire de la
vie de Hiouen-Tsang et de ses voyages» (1851), «Méthode
pour déchiffrer les noms sanscrits dans les livres chinois»
(1861) og «Syntaxe nouvelle de la langue chinoise»
(1869—70, 2 bd.).
Julienne [zyliœn] (fr.), suppe med forskjellige smaat
skaarne grønsager (opkaldt efter en berømt kok).
Jülier-passet i Schweiz, kanton Graubünden, 2287 m.,
forbinder Oberhalbstein med Silvaplana i Oberengadin.
Passet, der benyttedes allerede af romerne, blev gjort
farbart 1828. Nord for passet hæver Pi z Juli er sig
til 3385 m.
Julikongedømmet (jfr. Frankrige, historie) kaldes
Ludvig Filips regjering (1830—48), fordi denne havde
julirevolutionen til forudsætning. Med navnet forbindes
ogsaa forestillingen om en vis borgerlig liberalisme, som
huset Orléans koketterede med, i modsætning til den
bourbonske, legitimistiske statsskik.
Julirevolutionen (jfr. Frankrige, historie), den
revolution, der udbrød i Paris som følge af
«juli-ordon-nanserne» af 26 juli 1830 (provisoriske dekreter om
censur, opløsning af det nylig valgte kammer, før det
var traadt sammen, og udskrivning af nye valg efter en
ændret, mere reaktionær valglov). Efter tre dages
gadekamp var oprørerne herrer i Paris 29 juli. 30 juli valgtes
Ludvig Filip (s. d.) til generalløitnant for Frankrige og 7 aug.
til de franskes konge. Karl X havde abdiceret 2 aug.
Juliske Alper, se Alperne.
Julius, slegtsnavn i en gammelromersk patricierslegt,
der mente at nedstamme fra Æneas’ søn lulus. Mest
bekjendt i siegten var familien Cæsar (s. d.).
Petites-Maisons (f) f pl,
daare-kiste, galehus.
petitesse (f) f, lidenhed;
ringhed, ubetydelighed; svaghed;
smaa-lighed; (de cœur) lavhed ; (d’esprit)
indskrænkethed.
petit-fils (D m, sønne-,
datterpetit-gris (g m, graaverk.
petition pétition (f) f, an-
dragende, ansøgning; bønskrift;
(e) ogs. bøn; valgprotest; bede;
ansøge, andrage.
petitionary (g)bedende; bede-,
bønne .
petitioner (g) bedende;
ansøger; (pi) folkepartiet under Karl
den 2den.
pétitionnement (Î) m,
andra-gen.
pétitionner ® indgive
andragende.
petit-lait (?) m, valle, myse.
petit-maître ® m, modeherre,
spradebasse, laps.
petit-neveu (g m, broder-,
søstersønnesøn ; broder-,
søsterdattersøn.
pétitoire ® m,
eiendomsfor-dring, krav = action (f) p.
Petit-Poucet (g m,
Tommeliden.
petit-romain ® m, (typogr.)
korpus.
petits-enfants (?) m,
barnebarn.
petit-texte (?) m, (tygraf.) petit,
peton ® m, pusselanke,
pétoncle (g m, kammusling,
pétré (?) stenet, stenrig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
