Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juleaftensfeiden ... - Ordbøgerne: P - Petites-Maisons ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
petrean—pettifog
851
Julius—Jungfrau
852
Julius, paver. 1. J. I (pave 337—352) stillede sig paa
Athanasius’ side i kampen mod arianerne. — 2. J. II
(1503—13), opr. Giuliano della Rovere, blev 1471 af
sin onkel Sixtus IV udnævnt til kardinal, var en typisk
repræsentant for renaissancen, en dygtig kriger, listig
politiker og samtidig ven af kunst og videnskab. Derimod
viste han ikke megen kirkelig interesse. Hans maal var
Kirkestatens sikring og Italiens uafhængighed. Det første
naaede han ganske, idet han fordrev Cesare Borgia og
erobrede Bologna, Perugia og andre byer. Ligeledes
tvang han i forbund med Frankrige og Tyskland Venedig
til at afstaa flere byer i Romagna. Det andet maal
naaede han kun, forsaavidt han i forbund med Ferdinand
den katolske og Venedig fik omstyrtet Frankriges
herredømme i Lombardiet. Hans navn er særlig knyttet til
de mægtige kunstverker og bygninger, som han lod
Michelangelo, Rafael og Bramante udføre i Rom. —
3. J. III (1550—55), opr. Giovanni Maria del Monte,
blev 1536 kardinal og 1547 pavens første legat paa
trientermødet. Som pave sluttede han sig til Karl V.
1551 sammenkaldte han paany trientermødet, som
imidlertid allerede aaret efter blev sprængt ved Moritz
af Sachsens frafald.
Jullien [zyliæ’], Jean Lucien Adolphe (1845—),
fr. forfatter, har i en række fængslende skrifter og som
medarbeider ved flere blade behandlet forskjellige emner
af musikalsk og scenisk art. Med stor interesse og
for-staaelse har han arbeidet for at udbrede kjendskabet til
den for hans landsmænd mindre tilgjængelige musik,
Schumann, Wagner, Brahms, Grieg, Svendsen.
Pragt-verker om Wagner og Berlioz.
/ullundur, se Jalandhar.
, umala, de finske folks nationalgud. Eg. navn paa
himmelguden. Hos kvænerne brugt som navn paa gud
i almindelighed. Allerede i Olav den helliges saga
fortælles, at Tore Hund paa sin bjarmelandsfærd plyndrede
en helligdom for bjarmernes gud Jomali.
Jumet [zymæ], kommune i Belgien, prov. Hennegau,
5 km. n.v. for Gharleroi; 26 516 indb. (1906). J. har
høiere skoler, kulgruber, jern- og kobberindustri.
Jumîèges [zymiæz], landsby i det nordvestlige
Frankrige, depart. Seine-Inférieure, ved Seine; 995 indb. (1901).
J. har ruiner af en romersk kirke fra 11 aarh. og af et
benediktinerabbedi fra 7 aarh.
Jumilla [hu-], by i det sydøstlige Spanien, prov.
Murcia, ved foden af Sierre de las Cabras; 16 446 indb. (1901).
J. har to kirker med gamle malerier, væverier,
esparto-fletterier og driver vinavl.
Jumna, elv i Indien, bielv til Ganges, begynder i
Himalaja ikke langt fra Ganges og rinder gjennem den
Hindostanske slette parallel med og i ikke lang afstand
fra Ganges, som den forener sig med ved Allahabad.
Den er ligesaa vandrig som Ganges og har en længde
af 1400 km.
Jumpers [dzmnpdz] («springere»), øgenavn for en
metodistisk bevægelse i Wales, som skyldes, at de vakte
undertiden i religiøs ekstase begyndte at synge og danse.
De fleste metodister misbilligede disse optrin. Dog har
lignende fænomener nu og da ledsaget religiøse vækkelser
i Amerika og enkelte steder i Europa.
Jun., forkortelse for junior (s. d.).
uncus, se Siv.
ung, Joachim, se Jungius.
ung, Johann Heinrich (kaldt Stilling) (1740
—1817), t. forfatter. J. var først skrædder og skolelærer,
1770—71 studerede han medicin i Strassburg, hvor han
traf sammen med Goethe, som hjalp ham med udgivelsen
af den første del af hans erindringer. Siden blev han
professor i landøkonomi og senere i statsvidenskab i
Marburg og Heidelberg. Han levede sine sidste aar som
geheimeraad i Karlsruhe. Hans selvbiografi « H. S.s Jugend»
(1777), «H. S.s Jünglingsjahre» (1778), «H. S.s Wanderschaft»
(1778) og «H. S.s häusliches Lehen» (1789) skildrer
oplevelserne friskt og klart og er præget af en varm og enfoldig
barnetro. Derimod giver hans senere skrifter, f. eks. « Scenen
aus dem Geisterreich» (1797) og «^Theorie der Geisterkunde»
(1808), udtryk for mystisk-spiritistiske anskuelser. [Litt.:
R. Petersen, «Et kristeligt levnetsløb» (1890).]
Jung-Breslau, se Hohensalza.
Jungbunzlau, by i det nordøstlige Böhmen, ved Iser,
bielv til Elben, 230 m. o. h.; 13 482 indb. (1900). J. har
fire kirker, gammelt raadhus, gymnasium, realskole,
fabriker for spiritus, bomuldsvarer, sæbe og stivelse og
driver livlig handel. I nærheden ligger kattunfabriken
Josefstal og byen Kosmanos med 3280 indb.
Junge, j ungekn i V (sjøudtr.), matroskniv med fladt
blad. Ogsaa om en alm. bordkniv, madkniv.
Jungermannia (bot.), halvmosslegt af j.-familien;
bladede planter med krybende eller mellem andre moser
opstigende stængler og underliggende, 2—5-fligede eller
uregelmæssig spidslappede blade; med eller uden stipler.
Det archegonierne omgivende eg-, pære- eller valseformede
bæger er endestillet og to til tre gange saa langt som
det indenfor siddende svøb. J. er udbredt over hele
jorden, findes dog i størst mængde i egne med kjøligt
og fugtigt klima. De vokser i klipperifter og paa
klippegrund med lidt jord over, de kan leve saprofytisk og
paa blad moser eller andet underlag. I Norge ca. 50 arter.
Jungermanniafamilien (jungermanniaceæ) (bot.), den
største af halvmosernes familier og bestaaende af
indbyrdes temmelig forskjellige former. Til j. hører alle
halvmoser med virkelige blade og nogle, som kun har
løv (thallus) uden blade. Sporehuset, som sidder
enkeltvis paa en hvidagtig og skjør stilk, er kugle-, eg- eller
valseformet og aabner sig ovenfra i fire klapper, som
bøier sig tilbage og danner et kors. Mellem sporerne
er der altid elaterer (s. d.).
Jungersen, Hector Frederik Estrup (1854—),
d. zoolog, professor ved Kbh.s universitet. Af hans
videnskabelige arbeider kan nævnes: «Bidrag til
kundskaben om kønsorganernes udvikling hos benfiskene»,
samt hans undersøgelser over tvermundenes ydre
parrings-organer i Ingolf-ekspeditionens beretning. Ogsaa paa et
ganske andet omraade, de ottearmede koraldyr, har han
offentliggjort værdifulde arbeider.
Jungfrau, fjeldtop i Berneralperne, Schweiz (se ill. til
Alperne), 4166 m., danner sammen med Mönen (4104 m.),
Eiger (3975 m.) og Silberhorn (3705 m.) en mægtig gruppe,
der er rig paa gletschere og bestaar næsten bare af
krystallinske skifere. J. blev første gang besteget 1811 af
brødrene Rudolf og Hieronymus Meyer fra Aarau og er
senere flere gange besteget. Efter forslag af Guyer-Zeller
petrean @ klippe-, sten-,
petrel pétrel ® m,
Fe-trell ® m, stormfugl, stormsvale,
the arctic p. (e) havhesten,
petrescence © forstening,
petrescent (e) forstenende,
petrifaction pétrification
@ & (f) f, forstening.
petrifactive pétrifiant (f)
forstenende, forstenings .
pétrifier petrify @
forstene.
pétrin ® m, deigtrug; knipe,
kattepine, klemme.
pétri (f): p. de fuld,
gjennem-trængt, -syret af.
pétrir ® elte; bearbeide; (flg.)
danne, forme.
pétrissable (î) som kan eltes,
blød.
pétrissage (?) m, eltning.
pétrisseur (f) m, elter. p.
mécanique eltemaskine.
pétroler ® sætte ild paa med
petroleum.
pétrolerie ® f,
petroleums-kilde, -fabrik.
petroleum — (t) Petroleum n
— (e) petroleum — ® pétrole m.
petroleumskilde ~ ®
Petroleumsquelle f — @ petroleum
source — ® source (f) de petrole,
pétroleur ® m, brandstifter.
Petschaft ® n, signet.
Petschier ® n, signet, segl.
pettah @ (indisk) forstad,
petticoat @ skjørt,
pettifog © drive en
bagatelpraksis, gjøre smaaforretninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
