Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Junggrammatikere ... - Ordbøgerne: P - pettifogger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
855
peuh—Pfahl
disse Kongobielves vandskjel mod Nilen. Paa grund af
mahdistopstanden maatte han lægge hjemveien gjennem
Unjoro og Uganda til østkysten. Har skrevet «Dr. W. J.s
Reisen in Afrika 1875—86» (I—III, Wien).
Junker, t. ord (eg. «ung herre»), allerede før 1250
indkommet i dansk, opr. titel for kongesønner, senere
for unge adelsmænd; i Tyskland (især Preussen) nu
betegnelse forde konservative godseiere (se Junker parti et).
Junkerdalen er navnet paa et trangt dalføre, der fra
Saltdalen fører mod s.ø. over til Sverige. Øverst i dalen
nær den svenske grænse ligger Graddis fjeldstue.
Gjennem dalføret fører ridevei over til Merkenes i Sverige.
Junkeren, 1463 m. høit snefjeld syd for
Dunderlands-dalen, Mo herred. Ranen.
Junkerpartiet kaldtes i Preussen efter 1848 det
reaktionær-konservative adelsparti, der som fiende af alt
konstitutionelt væsen vilde støtte den absolute
kongemagt og holde den under sin indflydelse. J.s hovedorgan
var «Kreuzzeitung»; det spillede en hovedrolle under
Fredrik Vilhelm IV, indtil prins Vilhelms overtagelse af
regentskabet 1858 indledede en liberalere æra, Bismarck,
der i sin tid ansaaes for en udpræget tilhænger af j.,
fjernede sig senere fra det.
Juno, gi. italisk gudinde, himmeldronningen, senere
identificeret med grækernes Hera. Hun dyrkedes i det
meste af iMellem-Italien,
fortrinsvis i Rom, hvor
den vigtigste helligdom
var det kapitolinske
tempel, fælles for hende,
Jupiter og Minerva.
Maaneden juni havde
navn efter hende. Særlig
var hun egteskabets og
indenfor dette
kvindernes skytsgud i hustru- og
moderforholdet. Som J.
Moneta havde hun et
tempel paa borgpartiet
af Kapitolium, indviet
344 f. Kr. Som J. Sospita
afbildedes hun med en
gjetehud over den
sedvanlige, lange
kvindedragt, samt med skjold
og spyd (statue i
Vatikanet); et høihelligt
tempel fandtes i Lanuvium
og var fra 338 f. Kr. fælles
for denne by og romerne.
Hendes høitidsdage laa
navnlig paa den første
dag i maaneden ; den
vigtigste fest var
Matro-nalia, 1 mars;
fortrinsvis var offerdyret en hvid ko.
Junönisk, stor, høi, fyldig, som man forestiller sig
en junoskikkelse.
Junot [zynå’], An do che, hertug af Abrantes (1771
—1813), fr. general; blev 1793 Bonapartes adjutant under
beleiringen af Toulon og fulgte ham senere til Italien
Junker—Jupiter
856
JuilO. (Museo Nazionale, Neapel.)
og Ægypten 1796 og 1798. 1800 kommandant i Paris.
1805 gesandt i Portugal; deltog dog i Austerlitz slaget
2 dec. 1805 og blev 1806 guvernør i Paris. Førte 1807
den franske besætningshær i Portugal og naaede under
megen møie Lissabon, derefter udnævnt til hertug af
Abrantes. 1808 slaaet ved Vimeiro af englænderne og
maatte derfra ifølge Gintro-kapitulationen rømme
Portugal; senere sindssyg. — Egtede 1799 Laurette de
S ai nt-M ar ti n-Per mon (1784—1838), en fjern
slegt-ning af Bonaparte (og muligens ætling af den
byzantinske keiserslegt Komnenerne). Hun blev hofdame hos
Napoleons moder og førte et ødselt liv. Efter sin mands
død maatte hun leve af at skrive føljetoner og romaner
og døde fattig. Har bl. a. skrevet vidtløftige memoirer
vedrørende Napoleon.
Junta [l^u’nta] (sp.), forsamling, raad; findes hyppig
anvendt i ældre spansk historie om domstole,
kommissioner og raadsforsamlinger. 1808 konstitueredes lokale
j. rundt om i Spanien og en j. central i Sevilla for at
organisere frihedskampen. Ligeledes senere dannes ofte
j. i frihedsvenlige eller rent oprørske øiemed.
Jupiter (Juppiter), i oldtiden italikernes og navnlig
romernes hovedguddom, himmelens og jordens herre. Fra
ældgammel tid dyrkedes han som den øverste
naturguddom, herre over lyn og torden, regn og lys. Senere
er J. beskytter af det
ordnede samfunds love
og vedtægter for god
orden og myndighed, i
kongetiden særlig af
kongens magt, i republikens
tid af dennes magt og
i keisertiden atter
fortrinsvis af keiseren, der
antoges at staa
guddommen særlig nær. Det
tredobbelte tempel paa
Kapitolium, var den
«høieste, mægtigste og
bedste» guds sæde, som
han delte med sin
dronning Juno og med
Minerva. Her ofrede
konsulerne en hvid okse i
begyndelsen af hvert aar,
naar de tiltraadte
embedet. Her foretoges ogsaa
udskrivningen, og her
endte den seierrige hærs
triumftog. J. havde en
særlig prest, flameii dialis.
Hovedfesterne feiredes
tidlig med store lege. At
spaapresterne havde
meget med hans dyrkelse
at gjøre, stod i forbindelse med den iagttagelse af
naturfænomener som udtryk for hans vilje, der var en naturlig
arv fra dyrkelsen af ham som naturens herre. En vigtig
fest var latinerfesten, der holdtes paa Albanerbjerget som
det gamle lat. forbunds fælleshøitid, under Roms ledelse
(etruskerne dyrkede under navnet Tinia en lign. guddom).
Jupiter.
lidt. p. à p. lidt efter lidt. pour
p. que (naar) bare.
peuh ® pyt! blaas!
peuplade ® f, (folke)stamme ;
koloni.
peuple (f) m, folk; befolkning;
hob, mængde, flok.
peuplement ® m, befolkning;
udsætning (af fisk o. 1.);
beplantning; (skog)bestand.
peupler (f) befolke; beplante;
formere sig.
peuplier (f) m, poppel, p.
blanc sølvpoppel.
peur ® f, frygt, angst, skræk,
peureux (f) frygtsom, ræd;
feig; m, stakkar, rædhare, kujon,
peut-être (f) kanske, kanhænde,
pew @ (lukket) kirkestol,
pewit (e) vibe.
pew-opener (e) kirketjener,
pewter argentin,
britannia-metal ; (pl) tinkar, -krus.
pewterer (e) blikkenslager,
pewtery (e) argentin.
Pfad ® m, vei, sti.
pfadlos (t) uveisom.
Pfaff(e) (g m, (foragtel.) prest,
geistlig.
Pfaffentum (t) n, prestevæsen;
presteskab.
Pfaffenvolk (t) n, presteslæng.
Pfaffenwirtschaft(t)f, preste
vælde, -væsen.
pfäffisch® geistlig; skinhellig,
bigot.
Pfahl (t) m, pæl, paale. stake,
stav. in (zwischen) meinen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
