Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jur ... - Ordbøgerne: P - Pfahlbürger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
857
Jur—Juraformationen
858
— I billedkunsten optræder J. ikke meget tidlig,
da den ældste romerske kultus ikke anvendte
gudebilleder. Det tidligst omtalte billede af J. er statuen i det
gamle tempel paa Kapitolium, men denne er vistnok
betydelig yngre end templet selv, som var opført ca. 500
f. Kr. En udbredt J.-fremstilling findes neppe før i de
sidste aarhundreder f. Kr., og den spalter sig da i to typer,
en værdig helskjegget mand i tilknytning til den græske
Zeus-type, en anden ung og skjegløs. De anvendte
attributer, tordenkilen, ørnen, sceptret, er de samme
som i den græske kunst. J. fremstilles ogsaa med
gudinden Victoria eller Roma paa armen. Ved tiden
omkring Kristi fødsel omformer den indtrængende
græske kultur J.-billederne i fuldstændig græsk aand. —
J. (astr.), solsystemets største planet, har en
ækvator-diameter = 145 000 km. Dens masse udgjør V1047 af
solens. J.s betydelige fladtrykning (Vie) staar i nøie
forbindelse med planetens hurtige rotation, idet et j.-døgn
er 9 timer 55 min., en værdi, som allerede Cassini fandt
1665 ved iagttagelse af den trøde sky», der blev
gjen-fundet 1872. J.s middelafstand fra solen er 5.2 gange
jordens, og banen, hvis ekscentricitet er og hvis
heldning mod jorden er 1° 19’, gjennemløbes i henved
12 aar (nøiagtig 4 332.59 dage). J.s ækvator helder kun
3° 6’ mod dens baneplan, hvoraf følger ensartede aars-
Jupiter og dens fire store maaner.
tider. Paa J.s overflade er tyngden mere end dobbelt
saa stor som den er paa jorden. I kikkert sees paa J.
mange lyse og mørke striber foruden to brede rødbrune
baand langs ækvator. J. er vistnok paa grund af sin
store masse endnu en forholdsvis varm klode, dækket af
en tæt, skyfuld atmosfære. J. ledsages af otte maaner,
fire store og fire smaa. De første opdagedes af Galilei
1610, den femte af Bernard 1892, den sjette og syvende
af Perrine 1904 og 1905, den ottende af Melotte 1908.
Jur (d. yver), en samling melkekjertler hos d^^rene.
Koen har 2 par kjertler, sauen, gjeten og hoppen 1,
svinet 5—7, hunden 5 i j. Hos de fire første arter sidder
j. mellem bagbenene, hos de to sidste enkeltvis i en
dobbeltrække fremover bugen. Melkekjertelen er en
sammensat druekjertel (acinøs)^ hvis udførselsgange hos
drøvtyggerne og svinet munder i et hulrum (melkekammeret,
cisternen) nederst i kjertelen og i det meste af patten
(pattevorten spenen); gjennem pattespidsen fører hos
disse dyr en kort aabning ud. Hoppen har to
melke-kammere i hver kjertel og saaledes to aabninger i hver
patte. Hos kjødæderne mangler kammeret, de enkelte
kjertellappers udførselsgange munder med 2—6 aabninger
paa pattespidsen. Hos drøvtyggerne og hoppen omgives
kjertierne, j., af en fælles hudpose.
Pfahlbürger-Pfanne
Jura [zyrå], 0 ved Skotlands vestkyst, hører til
Hebri-derne, grevskabet Argyll, er 378 km.^ med kun 560 indb.
Den høieste top er Paps of J., 784 m.
Jura [zyrå], depart, i det østlige Frankrige, bestaaende
af den sydlige del af Franche-Gomté, grænser i øst til
Schweiz (kanton Waadt), mod syd til Ain, mod vest til
Côte d’Or og Saône et-Loire, mod nord til Haute-Saône
og’mod n.ø. til Doubs; 5054 km.^ 257 725 indb. (1906).
J. deles i fire arrondissementer, Dôle, Lons-le-Saunier,
Poligny, St. Claude og har Lons le Saunier til hovedstad.
Jurabjergene, et mellemeuropæisk fjeldsystem, som
strækker sig fra Grenoble ved Rhônes bielv Isère til
Rhinens og Aares sammenløb (det fransk-schweiziske J.)
og videre over Rhinen og over Donaus øverste løb til
Mains øverste arme mellem Kulmbach og Bamberg
(schwa-bisk-frankisk J ). Navnet J. er vistnok et oldgallisk ord for
skog. Længst i syd paa høiden af Lyon gaar det
franskschweiziske J. i et med Alperne. J. er ligesom Alperne
et foldefjeld, men meget enklere bygget, idet det næsten
kun bestaar af kalkstenslag af den efter J. opkaldte
juraformation, og dets kun middelhøie folder er lidet
udformet, hvorfor fjeldets kamlinjer har bevaret sin
oprindelige form næsten uden toppe, ligesom der kun
er faa tverdale. Jurafjeldfolderne ender kulisseagtig mod
den schweiziske høislette og naar i Crête de la Neige,
nordvest for Genf, 1723 m. Paa schweizisk side er
folderne høie og tætliggende, men paa fransk side er de
glattet ud. I de brede længdedale (combes) søger elvene
sin vei, saaledes f. eks. Doubs i sit øvre løb. Her og
der bryder de i trange gjel (cluses) gjennem folderne
over i en anden længdedal. I vest er J. henimod Saône
et bredt, ensformigt, af dale opskaaret plateau. Mellem
det schweiziske J. paa den ene side og Vogeserne og
Schwarzwald paa den anden side ligger den juraplade,
som fortsætter sig i det schwabiske J., og som Rhinen
bryder igjennem mellem Schaffhausen og Basel, ligesom
Donaus kildeelve Breg og Brigach længer nord. Det
tyske (schwabisk-frankiske) J. bestaar ikke af
parallelkamme, men udbreder sig plateauagtig. Det schwabiske
J. naar n.v. for Bodensjøen 1000 m. Skarpkantede
vulkanske bjerge sætter op gjennem kalken (Hohentwiel
i Hegau vest for Bodensjøen). I s.v. er J. nøie forbundet
med Schwarzwald, løber saa langs den venstre
Donaubred, kun lidet høiere end dalen, paa den anden side,
mod Neckar med bratte kløftede skraaninger med kjække
toppe (bl. a. enkeltstaaende bjerge, som f. eks. bærer borge :
Hohenzollern, Hohenstaufen). Her kaldes den mellem
Ulm og Neckar Rauhe Alb. Donautilløbet Wörnitz, som
munder ud ved Donauwörth, gjennembryder det tyske J.
ved Nördlingen og skiller mellem schwabisk og frankisk
J., hvilket sidste atter igjen gjennembrydes af Altmühl
ved Solnhofen, hvorpaa J. vender sig mod nord (øst for
Nürnberg Poppberg 657 m.), breder sig og sænker sig,
indtil det ender henimod Fichtelgebirge. Det tyske J.
har en vandfattig, ufrugtbar, derfor tyndt befolket
overflade, vidt og bredt dækket af kalkgrus, sommesteder
med vakre bøkeskoge. I det indre mange huler, ved
den bratte nordrand en mængde kilder.
Juraformationen er den mellemste af de tre
mesozoiske formationer. Navnet er hentet fra Jurafjeldene,
hvor formationen findes typisk udviklet. Bergarterne
vier Pfählen inden mine
enemerker.
Pfahlbürger ® m, borger som
bor udenfor byens mure, men
indenfor byens omraade;
spidsborger.
pfahlbürgerlich ®
spidsborgerlig.
pfählen ® afpæle; spidde.
Pfahlmuschel ® f, -wurm
m, pæleorm.
Pfählung (t)f, afpæling;
spidning; pæleverk.
Pfalz ® f, palads; hofborg;
pfalzgrevskab = P.grafschaft f.
pfälzisch ® fra Pfalz.
Pfand ® n, pant; borgen,
gissel. Pfänder spielen lege
panteleg.
pfandbar, pfandlich ®
tjenende som pant.
Pfandbrief (t) m,
pantobligation.
pfänden ® (ud)pante, tage i
pant.
Pfänder ® m, udpanter,
kongens foged.
prànderspiel (t) n, panteleg
Pfandgewähr ® f,
pante-sikkerhed.
Pfandgläubiger ® m,
panthaver.
Pfandhaus ® n, laanekontor.
Pfandleiher ® m, pantelaaner.
Pfandschuldner ® m,
pantsætter.
Pfändung ® f, udpantning.
Pfanne ® f, pande; ledkapseK
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
