Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jynge ... - Ordbøgerne: P - Pfund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
869
Jynge—Jæderen
870
Pfund-phare
i Hjertingbugten. J. eier Danmarks største bakkeland,
det midtjydske, der naar sin tophøide i
Himmelbjergegnen, som med sine talrige smaasjøer, lyng- og
skogbakker tillige er en af landets smukkeste egne. Midt-J.s
bakker skiller mellem Vest-J. og Øst-J. Vest-J. er et
fattigt land med store hedeflader og havklitter. Øst J.
derimod er baade frugtbart og smukt, med kuperet
terræn. (Se planche Dansk natur I—II, bd. II,
sp. 632.) Sammenlignet med øerne er J. som helhed
fattigt, og skogene fylder forholdsvis mindre i J. end paa
øerne. Enge og myrer optager derimod mest land i J.
Hvad det øvrige kulturland angaar, udnyttes det
væsentlig anderledes af jyderne end af øboerne. Der drives i
J. sterkere avl af poteter, boghvede og spergel, medens
sukkerroeavlen er forsvindende og hvedearealet kun en
fjerdedel og bygarealet en halvdel af øernes. J.s
kreaturhold staar med hensyn til heste og hornkvæg over
øernes, medens disse har et noget større svinehold, af
faar har J. tre—fire gange saa mange, af gjæs dobbelt
saa mange som øerne, hvor der omvendt er større
hønse-avl. J. er ikke saa meget herregaardsland som øerne,
har heller ikke saa meget fæstejord. 1124 694 indb.;
44 pr. km.^ Af amterne er Ringkøbing amt tyndest
befolket, 26 indb. pr. km.^, kun Aarhus amt har en
folketæthed (78) større end Danmarks gjennemsnitlige
(66 pr. km.^). Siden 1801 har J.s folkemængde paa det
nærmeste tredoblet sig (hedeamterne har rigelig holdt
skridt med de gode egne), øerne har havt en kjendelig
mindre tilvekst. Administrativt inddeles J. i amterne
Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg, Randers, Aarhus, Veile,
Ribe og Ringkøbing. I geistlig henseende deles det i
Aalborg, Aarhus, Viborg og Ribe stifter. Af jernbaner
havde J. i slutningen af 1907 1976 km., samtidig havde
en handelsflaade paa 67 000 tons hjemme i jydske havne.
Jynge, Andreas Grimelund (1870—), n. forfatter;
fremtraadte 1896 med «Viser og vers», en række
fordringsløse barnerim, der aabenbarede en fin og egte
naturfølelse, og udgav 1903 en anden digtsamling, «Egne veie».
J. har ogsaa i blade og tidsskrifter skrevet adskilligt om
litterære og kunstneriske spørsmaal.
Jynnan, provins og by i Kina. Prov. J. ligger i den
s.v.-lige del af landet og grænser her til Tonkin og
Birma; fladeindholdet er 396 700 km.^ folketallet maaske
12 mill. (30 pr. km.^). Den vestlige del er opfyldt af
parallele fjeldkjeder, som stryger i retning nord—syd;
de største elve her er Salven og Mekong, som rinder
mod syd. Den østlige del er en bakket høislette,
hvorfra elvene rinder mod s.ø. (Songkoi) eller øst (Sikiang);
langs nordgrænsen rinder Jangtsekiang. J. er rigt paa
skog og metaller, kobber, tin, bly, sølv, jern og nyttige
mineraler, deriblandt kul, men det er ikke saa frugtbart
som de fleste andre provinser i Kina, og befolkningen
lever derfor ofte i stor fattigdom. Baade engelskmænd
og franskmænd arbeider paa at komme ind i J., men
fra britisk side er umuligt at faa jernbaner ind i landet
paa grund af fjeldenes retning; franskmændene derimod
har bygget en bane fra Tonkin langs Songkoi, som (1910)
er færdig til byen J., som ligger ved en sjø 1960 m. o. h.
Indbyggerne laver berømte silkestoffe og de bedste tepper
i Kina og driver livlig handel med landets produkter.
Indbyggertallet ikke kjendt.
Pfund (t) n, pund.
pfundweise ® i pundevis.
pfuschen ® fuske, kludre.
Pfuscher ® m, fusker, kludrer.
Pfuscherei (t) f, fuskeri,
kludder.
Pfütze ® f, pyt, pøl.
pfützennass ® dy-, plaskvaad.
phaeton phaéton (Î) m,
faeton, dobbelttrille.
phalange (f) f, phalanx @
falanks, tæt fylking; hærskare,
nok, følge; (finger , taa)led,
phalaris © kanarigræs.
phalarope (e) svømmesneppe,
phalène ® f, natsværmer,
phanerogamous © (bot.)
fa-nerogam.
Phänomen ® n, fremtoning,
fænomen.
Jypling, se G y pling.
Jürgensen, Jørgen (1780—1845), kaldt
«Hundadaga-konungur», d. eventyrer; kom tilsjøs og blev 1808 som
fører for et kaperskib fange paa æresord i England.
I forening med en engelsk kjøbmand rustede han nu et
kaperskib, hvormed han seilede til Island, gik i land
med 12 matroser 26 juni 1809 og fangede stiftamtmanden,
hvorefter han opkastede sig til herre over den
forsvarsløse 0, kaldte sig «beskytter af øen Island og
høist-kommanderende tillands og tilvands» og terroriserede
embedsstanden. Først i midten af august ankom et
engelsk krigsskib og gjorde ende paa dette tragikomiske
regimente. J. førte siden et uroligt liv i fængsel og paa
event^^r og døde i Australien. [Litt.: Hogan, «En
deporteret konge etc.»; oversat af U. v. Ripperda (Kbh. 1892).]
Jürgensen, Wilhelm (1762—1842), n. officer, f. i
Slesvig, stod som løitnant ved Søndenfjeldske
infanteriregiment og laa to sommere paa veiarbeide i Lærdal.
Lærdølerne var dengang fritaget for militærtjeneste og
modsatte sig siden forandring i dette forhold. Lærdalske
lette infanterikompani maatte derfor 1802 oprettes ved
vaabenmagt, og i denne ekspedition deltog J., hvis
resolute optræden bidrog til, at man undgik blodsudgydelse.
J. blev s. a. chef for det nyoprettede kompani. Den
iltre, morske, men varmhjertede, plattysktalende kaptein
fandt aandsbeslegtede underordnede i de raske, men
vilde lærdøler. Sproget kunde ikke hindre, at de forstod
hinanden, og sjelden har vel en chef forstaaet bedre end
J. at udnytte sine underordnedes
karaktereiendommelig-heder. Under felttoget 1808 var lærdølerne de raskeste
af vore lette tropper. Til affæren paa Jaren 18 mai og
ved Jerpset 25 mai er særlig deres navn knyttet, men
forøvrigt har der dannet sig en hel sagnkreds om J. og
hans lærdøler. Deltog ogsaa i felttoget 1814. [Litt.:
Angell, Barstad, Schnitler.]
Jüterbog (Jüterbogk), by i Preussen, regjeringsdistrikt
Potsdam, Brandenburg, ved Nuthe; 7102 indb. (1905).
J. har gamle mure, to evangeliske kirker, katolsk kirke,
realskole, uldspinderi, klædes- og cigarfabriker og stort
kvægmarked. I nærheden slagmarken Dennewitz (s. d.).
Jyväskylä, by i Finland, paa den nordvestlige side
af sjøen Päijäne. Her findes det ene af Finlands fire
seminarier til uddannelse af folkeskolelærere, oprettet
1863 af dr. Uno Cygnæus (s. d.).
Jæderen (af old n. ja (/arr, rand), Norges største
lavlands-slette; den strækker sig fra Egersund i syd til forbi
Stavanger i nord i en længde af ca. 55 km. Mod vest
begrænses den afJæderhavet, og mod øst og syd gaar
den over i Dalenes heielandskab. Bredden fra vest mod
øst varierer mellem 10 og 12 km. Den ligger paa en
høide af mellem 0 og 100 m. og har et areal paa 1048.9
km.^ med et samlet indbyggertal paa 26 654; 25.4 pr.
km.^ Den omfatter 8, eller om Ogne og Egersund
landdistrikt medregnes 11 herreder, og udgjør et sorenskriveri.
Terrænet er svagt bølgeformig, for det meste træbart
med mange store myrer (torvmyrer) og vande. I den
nordlige del skjærer Hafsfjorden ind fra n.v. og Gandefjorden
fra nord. Kun i den nordlige del er der lidt skjærgaard,
forøvrigt ligger J.s kyst ubeskyttet ud mod Nordsjøen
(Jæderhavet). J. er et af landets bedste jordbrugsdistrikter,
hvor der aarlig foregaar en betydelig nyrydning. Særlig
Phantasie ® f, fantasi,
phantasieren ® fantasere,
phantasm (e) fantasibillede,
syn, drøm; hjernespind.
phantasmagoria @
fremstilling af skyggebilleder; skuffende
billeder; tryllelygt.
phantasmatography @
beskrivelse af forekomster paa
himmelen.
Phantast ® m, fantast.
Phantasterei ® f, fantasteri,
phantastisch ® fantastisk,
phantom ©, Phantom (t) n,
fantasibillede, syn; gjenfærd,
spøgelse, fantom.
pharao(h) ©, pharaon (f) m,
ægyptisk konge, farao; ® ogs.
farao, et spil.
phare (f) m, fvr(taarn); (fig.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
