- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
871-872

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jynge ... - Ordbøgerne: P - Pfund ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pharisee—phébus

871

Jäger—Jæger

ledestjerne, lys ; mast med rig", p.
flottant (f) m, fyrskib, p. de
Pavant fokkemast.
Pharisee (g), pharisien ®m,

farisæer; (f) ogs. adj. farisæisk.
Pharmaceut ® m, farmaceut,
pharmaceutic
pharmaceutique pharmaceutisch

® farmaceutisk; (f) ogs. f, farmaci
= p.S © pi.

pharmaceutist © farmaceut,
apoteker.

pharmacie (g f, farmaci;
apotek.

pharmacien ® m, apoteker,
farmaceut.

pharmacolite © farmakolit,
vandholdig arseniksur kalk.

pharmacologie (g f, pharma-

efterat Jæderbanen, der gjennemskjærer J. fra nord
mod syd, kom i drift (1878), har J.s jordbrug taget et
imponerende opsving. Jorden er frugtbar med dybe lag
af 1er, sand og myr, opblandet med mergel og skjælsand;
men den er stenfuld og tung at rydde og trænger meget
gjødsel. Det fugtige havklima og den lette tilgang paa
gjødsel byder gode betingelser for jordbrug. Det er
beregnet, at om J. var fuldt opdyrket som kornland, vilde
den kunne kornføde det hele land. Faareavl, hønseavl
og dyrkning af kjøkkenvekster drives intenst ved siden
af det eg. jordbrug. Ogsaa bær- og frugtavlen spiller en
ganske betydelig rolle. Der var i 1909 13 meierier,
hvoraf et par af de største i landet. De store hønserier
har man nu for det meste holdt op med, medens der
omtrent ved hver gaard holdes en del høns. I fem-aaret
1900—05 nyryddedes der 14 264 maal. 1 samme tidsrum
tørlagdes der ved vandsænkning (udtapning) 3880 maal.
Tørlægningen af vande og myr fortsættes fra aar til andet.
For tiden (1910) har man bl. a. planlagt udtapning af det
ca. 12 km.’^ store Orrevand. Da dette vand kun er skilt
fra havet ved en smal strimmel land, der tildels er opfyldt
af flyvesand, frygter man dog, at sandflugten vil tiltage.
Paa J., der i lange tider har været skogbar, foregaar
betydelige skogplantninger, som delvis vil forandre
landskabets karakter. De lange og for jordbruget ødelæggende
sanddyner søges samtidig bundet ved græsplantning
(marehalm). En større, for det meste uryddet strækning ved
gaarden Opstad (Opstadfeltet), s.ø. for Nærbø
jernbanestation, er indkjøbt af staten for anlæg af en
tvangs-arbeidsanstalt med opdyrkning af feltet for øie. Ved
siden af den rige jordbrugsudvikling er der paa J. vokset
frem en livlig fabrikvirksomhed; særlig nævnes de
lands-kjendte uldvarefabriker ved Aalgaard, Figgen og Hillevaag.
Tarebrænding (udvinding af jod) spiller ogsaa en ikke
uvæsentlig rolle. Langs J.s udsatte kyst er en række
fyre og redningsstationer. Ved Obrestad og Hellestø er
der havneanlæg. Flere af elvene er gode lakseelve (Figgja,
Haaelven og Ogneelven m. ti.). Udbyttet af laksefisket
var i 1908 ialt 117 782 kr. Paa J. hækker en mængde
strand- og myrfugle, viber, bekkasiner, heiloer, spover
m. m. Gaardene ligger flere steder i tætte klynger,
saaledes ved Nærbø, Time, Klepp og ved Sandnes, Hinna og
Hillevaag. Befolkningen er særdeles arbeidsom og driftig,
og det tunge pietistiske drag, der tidligere kjendetegnede
jærbuen, har med den tiltagende velstand, med det
livlige arbeidsliv i fabriker og med nyrj^dning af jord, veget
for et lysere livssyn. At J. ogsaa i tidligere tider har
været forholdsvis tæt bebygget viser de mange oldfund
(911 fra stenalderen, 76 fra broncealderen, 542 fra den
ældre og 367 fra den yngre jernalder). J.s
eiendommelige natur har længe været skattet af vore malere (K.
Kielland, E. Peterssen, G. Stenersen, A. Jakobsen m. fl.)
og skildret bl. a. af A. Kielland og A. Garborg. — Sprog.
Ligesom kystdialekterne ellers omtrent fra Arendal til
Kopervik har J.s bygdemaal «de bløde konsonanter», d.e.
i oldnorsk kort p, /, k efter vokal er svækket til b, d, g^
f. eks. gäba, gabe, sedja, sætte, gry da, gryde.
Konsonantforbindelserne er rent vestlandske, med eksempler som
nahn, navn, skapt, skaft, lepsa, lefse, hail, hassel, udi, uld,
nøjedl el. nødjedl, nøkkel, hædl, hæl, steidn, sten. Naar
en a i nutiden udtales lang, har den en langt dybere

klang (nærmere aa) end som kort; kort e foran r udtales
almindelig som kort a, f. eks. vavre, værre. Hvor der i
oldnorsk var kort o, u og y, er der nu almindelig
henholdsvis aa, o og 0. — Baade sterke og svage hunkjønsords
artikel er en o, som nærmer sig meget aa (bojo eller
bédjo, bogen). Baade i verbernes præsens og
substantivernes flertal forsvinder alm. endelsens r. I bestemt
flertal er endelserne -ane og -ene (liestane, hestene, vegene.
ugerne). [Litt.: Grimnes, «J.s jordbund» (Norges geol.
undersøgelse 1910); M. Irgens, «J., forsøg til en
landbrugsbeskrivelse» (Kra. 1872); O. A. Lowold, «Fra J., gammelt
og nyt» (Stavanger 1888).]

Jäger, Gus tav (1832-^), t. zoolog og hygieniker; siden

1884 prakt, læge i Stuttgart. J.s navn er knyttet til
en meget udbredt underbeklædning af uld (smig. «Mein
System», 1885, «Jägers Monatsblatt», 1881 ff.). J. har
offentliggjort adskillige zoologiske arbeider; særlig opsigt vakte
hans «Entdeckung der Seele» (3 opl. 1883—85, 2 bd.).

Jæger, Hans Henrik (1854—1910), n. forfatter; for
tilsjøs 1867—74, opgav saa sjøen og blev 1875 student og
stortingsstenograf. I de nærmest følgende aar var han
væsentlig sysselsat med filosofiske studier, og som en frugt
af disse udg. han 1878 «Kants fornuftskritik». Hans
interesser droges imidlertid mere og mere over mod sociale og
æstetiske spørsmaal. Efter at have offentliggjort et par
dramatiske arbeider, treaktsdramaet «Olga» (1883) og dettes
forspil enakteren «En intellektuel forførelse» (1884), der
begge er uden selvstændig litterær værdi, udgav han dec.

1885 «Fra Kristiania-bohêmen», roman i to dele (en fork.
og «renset» udgave i et bd. udkom 1895). Bogens sociale
hensigt var at forkynde nødvendigheden af gjennem en
samfundsomveltning at skabe tilstande, som levnede rum
for en friere udfoldelse af individernes evner og
muligheder, og som derved ydede betingelser for bedre og
lykkeligere samfundsforhold. Som den første og
nødvendige begyndelse til en slig revolution betragtede J. en
hensynsløst oprigtig menneskeskildrende litteratur, og en
saadan var det, han vilde indlede med sin roman. Bogen,
hvis fortale var udkommet særskilt nogle uger i forveien,
beslaglagdes allerede dagen efter sin fremkomst. 1886
dømtes J. til 60 dages fængsel for blasfemi og for
krænkelse af blufærdighed og sedelighed («Min forsvarstale i
høiesteret», 1886). Romanen kom til at indlede en
diskussion, der fik adskillig social og litterær betydning.
Tilslutning fandt bevægelsen alene hos den radikale,
litterært og kunstnerisk interesserede «intelligens», som
den bidrog til at sprænge ud af venstrepartiet, ligesom
den ogsaa fandt forstaaelse hos det nu opdukkende
socialdemokratiske parti (se dettes første organ «Vort arbeide»
og jfr. Hanskemoralen). 1 1888 udgav J.
<Kristiania-billeder» og 1889 «Novelletter». Alle de nævnte arbeider
er langt mere selvbiografiske skildringer end fri digtning,
og i de tre sammenhængende bøger «Syk kjærlighet»
(Paris 1893), «Bekjendelse» (Goncarnau 1902) og «Fængsel
og fortvilelse» (sammesteds 1902), er ogsaa den
skjøn-litterære form opgivet. De indeholder en række
skildringer og bekjendelser, der ved sin erotiske
monomani har større medicinsk end litterær interesse. Sin
forfattervirksomhed afsluttede J. med det 1906 udkomne
omfangsrige verk «Anarkiets bibel». [Litt.: Nærup,
«Norsk litteraturhistorie» (1905).]

cology (e) farmakologi, læren om
lægemidler.

pharmacopée ® f,
pharmacopoeia © farmakopø, bog om
tilberedelsen af lægemidler.

pharmacopole (f) m,
pilletriller.

pharos @ fyr(taarn).
pharyngite (î) m, (med.)
svelg-betændelse.

pharyngotomy © s\ elgsnit.
pharynx © & ® m, (anat.) svelg.
Phase ® f, phase © & ® f.
fase, skifte; udviklingstrin, stadium;
© ogs. gjennemsigtig grøn kvarts,
phasel © snittebønne,
pheasant © fasan,
pheasantry © fasaneri.
phébus ® m, bombast, svulst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free