Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jødekvarter ... - Ordbøgerne: P - philotechnique ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
877
Jødekvarter—Jøder
878
phîlotechnîque—phonème
eller mindre fiendtlig overfor Paulus’ lære. Ap. gj. 15
(Gal. 2) viser, at denne modsætning ikke i denne form
er tilstede i apostelmenigheden. Efterhaanden blev de
j mere og mere isoleret; tilsidst tabte de sig i sekter
som ebeoniter og nasarener (s. d.).
jødekvarter, se Ghetto.
Jødeland, se Palæstina.
, ødemissionen, se Israelsmissionen.
, øder (i ældre tider israeliter, s.d.) er bekjendere af
den mosaiske religion. De er en gren af den semitiske
folke-stamme og kaldtes opr. hebræer (s. d., jfr. Diaspor a).
Først efter det babyloniske fangenskabs (s. d.) tid (586—538)
blev j. navnet paa det folk, som boede i Jødeland (Palæstina).
De gjenopbyggede Jerusalem og templet, Mose lov blev
atter fuldt gjældende, og folket fik paany en politisk
organisation med ypperstepresten som leder for et
tempelaristokrati, der blev grundvolden for det senere
sadducæer-parti. Den nye stat havde omtrent samme omfang som
det tidligere Juda rige og blev dettes fortsættelse. Al
indbyrdes strid tiltrods holdt j. herefter fast ved sine
fædres tro. 333 erobrede Alexander den store Palæstina,
men lod j. beholde et udstrakt selvstyre. Efter ham
blev landet længe et stridens æble mellem Ægypten og
Syrien, indtil dette sidste land omkr. 200 f. Kr. fik
overmagten. I disse aar hundreder blev talrige j. overført til
det nordlige Ægypten, saaledes at de i Alexandria tilslut
udgjorde to femtedele af indbyggertallet. Disse j.
paavirkedes sterkt af græsk sprog og aandsliv, samtidig som
de gjorde grækerne bekjendt med østerlandsk tro og
videnskab; de dannede saaledes et mellemled mellem Europas
og Asiens kultur. Fra Alexandria spredtes j. mod syd
til Arabien ogÆtiopien, mod nord til Lilleasien,
Grækenland og Makedonien, og den hellenistisk-jødiske
paavirk-ning gjorde sig sterkt gjældende endog i selve Palæstina.
Under j.s konge Johannes Hyrkanos (135—105) udvidedes
Jødeland til rigets omfang og magt paa Davids tid.
Indre splid i den følgende tid mellem dynastiet og
farisæerne ledede til, at romerne blandede sig ind, og 63
f. Kr. rykkede Pompeius ind, erobrede Jerusalem og
gjorde ende paa j.s uafhængighed. Fra denne tid kom
mange j. til Rom og Romerrigets vestlige lande og de
omvendte mange til sin religion. Dette mishagede romerne,
som heri saa oprørervæsen, og j. led forfølgelser under
Caligula, Nero og Domitian. Idumæeren Herodes blev
j.s konge 37 f. Kr. og gjengav deres rige for sidste gang
dets gamle glans og rigdom, byggede en ny kongeborg
og det pragtfulde (tredje) tempel. Aar 6 e. Kr.
omdannedes Judæa og Samaria til en romersk provins
under en «prokurator». 27—37 havde Pontius Pilatus
denne stilling. Herodes’ sønnesøn Agrippa (37—44) kunde
endnu en gang samle j.s lande under sit scepter, men
saa fulgte romerske statholdere, hvis haardhed og
rov-griskhed bragte j. til fortvilelsens oprør 65 e. Kr. Først
aar 70 lykkedes det Titus at erobre og helt at ødelægge
Jerusalem, og 100 000 j. solgtes som slaver. Herved blev
j. spredt over alle Romerrigets lande. Keiser Antoninus
Pius gav dem fulde borgerrettigheder, men de kristne
romerske keisere berøvede dem atter efterhvert disse, og
dermed begynder de forfølgelser mod dem, som i de fleste
lande kom til at vedvare i halvandet aartusen. For den
kristne statsreligion var jødedommen en vederstyggelig-
phisme ® m, sofistik, sofisteri.
philotechnique (î) til fremme
af kunst og videnskab.
philter ©, philtre (f) m,
trolddoms-, elskovsdrik ; @ ogs. give en
elskovsdrik.
Phiole ® f, liden flaske med
lang hals.
phiz (e) (dagligtale) opsyn,
fysiognomi.
phlébite (f) f, aarebetændelse.
phlébotome (f) m, sneppert (i
kirurgien).
phlébotomie ® f,
phlebotomy © aareladning.
phlébotomiser (f),
phlebotomize @ aarelade.
phlebotomist ©,
phléboto-miste (D m, aarelader.
phlegm © slim som ophostes;
hed. Ogsaa af islam blev de længe bekjæmpet. Disse
evindelige forfølgelser fra alle kanter bidrog sterkt i il
at sætte dem paa farende fod som omflakkende
penge-pugere og kjøbmænd. Et fristed havde de dog efter 711
længe blandt maurerne i Spanien, hvis beslegtede kultur
de tilførte et værdifuldt islæt: mange af det spanske
arabervældes statsmænd, digtere og filosofer var af jødisk
æt og religion; et par aarhundreder gjennem var de
Europas læremestre, navnlig i lægekunst og astronomi.
Men da maurernes magt mod middelalderens slutning
afløstes af kristne konger, blev de spanske j. som følge
af sin fasthængen ved sine fædres tro haardt forfulgt og
tilslut 1492 udvist af landet. Samme skjæbne rammede
dem 1498 i Portugal. I det byzantinske rige blev de
allerede fra Justinians tid (527—565) gjenstand for uvilje
og forfølgelse. I Italien levede de derimod uanfegttt,
saalænge de longobardiske og frankiske herskere havde
magten, men senere maatte de i dyre domme till^jobe
sig fred af de tyske keisere og af paverne; for at blive
taalt, var de imidlertid mangesteds henvist til at leve
afsondret fra byernes øvrige befolkning i et særligt
«jødekvarter» (ghetto, flert. ghetii; t. Judengasse). Ogsaa
blandt Italiens j. fremstod ikke desto mindre i
middelalderen mange udmerkede lærde, digtere og storkjøbmænd.
I Frankrige begyndte lidelsernes tid for dem navnlig
med Filip August (ca. 1200), indtil de 1394 blev helt
fordrevet af landet. Ikke bedre gik det dem i England ;
her inddrog Edvard Bekjenderen 1014 deres eiendom
under kronen, 1189 og flere gange senere hjemfaldt de
alm. plyndring og myrderier omtrent i lighed med de
russiske «pogromer» i vore dage, og 1290 blev de
forjaget fra de Britiske øer. I de tyske lande udbredte j.
sig raskt i den ældre middelalder, og før korstogenes
tid fandt de her i alm. handels- og samfærdselsfrihed.
Eftersom lensforfatningen udvikledes, blev de imidlertid
stedse mere henvist til aager- og pengeforretninger i
det skjulte, trængt sammen i ghetti og prisgivet
undertrykkelse og grænseløs vilkaarlighed. Tilslut blev de
keiserens eiendom (<kammerknechte>) og salgbare som
oldtidens slaver. Paa lignende vis blev de behandlet
ogsaa i Schweiz, Ungarn og Rusland. Undtagelser
dannede Polen, hvor de fandt tilflugt og beskyttelse under
Kasimir III (1333—70), og i Lithauen. Her fik det særlig
jødiske aandsliv en efterblomstring i talmudstudier og
religiøs spekulation. Humanismens og reformationens
friere aand kom ikke j. tilgode. Endnu i midten af
det 18 aarh. forekommer mangesteds fæle udslag af
intolerance og forfølgelser. J. var blevet et folkefærd
udenfor loven, gjenstand for had og foragt inden de
germanske og romerske nationer, blandt hvilke de levede
spredt i smaaflokke. I oplysningstiden, henimod dette
aarhundredes slutning, begynder j.s gjenreisning. I 1750
udstedte Fredrik II af Preussen et toleranceedikt for j.,
og 1755 udfærdigedes et lignende i Østerrige. Her tog
Josef II 1782 det første skridt til ligefrem at forbedre j.s
stilling ved at skjænke dem fri religionsøvelse og andre
rettigheder, samtidig som han paalagde dem vernepligt.
Forøvrigt fik j. i de tyske lande borgerrettigheder først
i 1808—13, og fuldt lige rettigheder med de øvrige
indbyggere fik de i Tyskland først ved forbundslov af 3 juli
1869. I de Forenede stater fik j. fulde borgerrettigheder
flegma, koldsindighed; dorskhed:
aareladejern.
phlegmasie (f) f, (med.) be
tændelse.
phlegmon (Î) m,
betændelses-svulst.
phlogistic © brændbar ; (med.)
inflammerende.
phlogisticate © forbinde med
brændstof.
phlogiston © brændstof (i de
ældre kemi).
phlogose ® f, betændelse,
phlox © (bot.) floks,
phlycténe ® f, vable,
phobanthropy © menneske
skyhed.
pholade (f) f, boremusling,
phonème ®m, lyd(værdi,-for
bindelse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
