Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jæger ... - Ordbøgerne: P - phengite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
875
philippic—philosophism
anbringes flakerne ovenpaa farmen, der rager høit over
dækket. Fra langt tilbage i tiden og til for en
menneskealder siden var Eordlands-j. det fornemste transportfartøi
i vareførselen mellem Bergen og Nordland, hvorunder
de gjorde sine to aarlige reiser (stevner), ligesom de
og-saa brugtes af trønderne til at fragte trælast og andre
varer til de nordlandske markeder. J. har udspillet
sin rolle, og de, som endnu findes, bruges væsentlig
i lokaltrafik. Se midtbilledet paa planche Fiskeri
(saltvandsfiskeri) II.
Jægteviken, en bydel i Bergen paa Puddefjordens
østside. Til J., der er indkjøbt af kommunen, og hvor
der tænkes lagt kaier, er der projekteret
jernbaneforbindelse med stationen.
Jæksler, mølletænder (dentes molares) deles i de
s ma a (forreste) og store (bagerste) j. Af de første er
der paa hver side af hver kjæve to, af de sidste tre,
hvoraf den bagerste kaldes visdomstanden; de første
har i overkjæven oftest en delt rod, i underkjæven en udelt,
men furet rod; de to forreste store j. har i overkjæven tre
(sjelden fire), i underkjæven to rødder. Visdomstænderne
har ofte bare én (furet) rod. (Se forøvr. under Tænder.)
Jämtland, Sverige, landskab i Norrland, fra rigsgrænsen
mod Norge (Nordre Trondhjems amt) i vest til
Ånger-manland og Medelpad i øst og mellem Lappland i nord
og Härjedalen i syd. De øverste dele, henimod
rigs-grænsen, hører til Kjølen og falder i en nordlig og en
sydlig del. Til den sidste hører Sylene og Helagsfjeldet
(med Sveriges s^’^dligste jøkel). Over den sænkning, som
skiller de to høifjeldspartier, hæver sig bl. a. Areskutan.
Den østlige del af J. tilhører Nord Sveriges
naaleskogs-omraade, morænemarkernes og myrernes terrasse. J.
gjennemstrømmes af Faxeelven, tilløb til
Angerman-elven, Indalselven med Storsjön og Tännfossen samt
Ljungan. Tættest bebygget er elv- og sjøbygderne, især
Storsjö-sletten, med en ældgammel bebyggelse. Her
ligger mange meget store bondegaarde, og byen
Öster-sund ved den norrlandske «tverbane» (Trondhjem—
Sundsvall). Nær dennes høieste punkt, 600 m. (høieste
jernbane i Sverige), Storlien. Næringsveie er jordbrug,
fædrift og skogdrift. — J.s län omfatter J. og
Härjedalen, 50972 km.^ 114000 indb., 2.3 pr. km.^
Residensstad: Östersund, 7600 indb. — Historie. J. skal paa
Harald Haarfagres tid have været gjenstand for sterk
indvandring af nordmænd, men har allerede før været
bebygget, uvist om fra Norge eller Sverige. Haakon den gode
bragte det indtil da selvstændige landskab i
afhængighedsforhold af sig; senere var det atter uafhængigt
til i begyndelsen af det 12 aarh., da det lykkedes kong
Øistein at knytte det politisk til Norge. I kirkelig
henseende hørte J. derimod altid under Upsala stift. I den
senere middelalder kom endog den verdslige styrelse v^ed
forlening i hænderne paa erkebiskopen i Upsala.
Bønderne i J. stod derfor aandelig og økonomisk Sverige
nærmere end Norge, og da svenskerne fra Gustaf Adolfs
tid søgte at erobre landet, gik de dem gjerne
til-haande. Ved freden i Stettin 13 dec. 1570 opnaaede dog
Fredrik II, at J. ogsaa i geistlig henseende sluttedes til
Norge, hvorpaa det lagdes under Trondhjems stift,
ligesom det i verdslig henseende hørte til Trondhjems len,
forsaavidt det ikke udgjorde en særlig forlening. Under
Jægteviken—Jødekristne
876
philippic ©, philippique ®
f, fllippika, tordentale.
philippine (f) f, filippine.
Philister (t) m, philistin (?) m,
Philistine © filister; spidsborger;
(t) egs. levning i et glas; polak (i
en pibe); (f) ogs. (adj) filistæisk ;
filistrenes.
Philisterei ® f,
spidsborgerlighed, filisteri.
philisterhaft (t) spidsborgerlig,
filistrøs.
Philistertum ® n,
spidsborgervæsen.
philologer (ê) filolog,
philologie (î) f, philology (g
filologi.
philological (g, philologique
(D filologisk.
de senere krige var J. idelig gjenstand for svenske angreb,
indtil det blev afstaaet til Sverige ved freden i
Brømse-bro 13 aug. 1645 sammen med Herjedalen. Jämterne
var ved denne tid langt mere norsksindede end tidligere
og viste sit norske sindelag ogsaa efter afstaaelsen, særlig
under Gyldenløve-feiden. J. forenedes først med Vaster
Norrlands, senere med Gäfleborgs län, men danner siden
1810 sammen med Härjedalen det nuværende J.s län.
Landskabets vaaben er en hjort med en ulv for struben
og en ravn paa ryggen (i blaat felt).
Jærmer, se Jari mar IL
/ärnefelt, Armas (1869—), finsk komponist, med
Sibelius den fornemste repræsentant for sit lands
tonekunst, direktør for konservatoriet i Helsingfors, elev af
Busoni, Wegelius, Massenet og Albert Becker, nogen tid
korrepetitør i Magdeburg og Düsseldorf og kapelmester
ved operaen i Stockholm. Orkestersuiter, symfoniske
digtninge («Korsholm»), fantasier, ouverturer, serenade,
kor, sange, pianokompositioner. Gift med den anseede
sangerinde Maikki J.
Järta (eg. Hierta), Hans (1774—1847), sv. statsmand
og forfatter. Ansattes efter studier i Upsala ved
ministerierne, slog derpaa ind paa den juridiske løbebane og
udfoldede en stor juridisk-okonomisk forfattervirksomhed
i frisindet retning. Paa rigsdagen i Norrköping (1800)
kjæmpede han forgjæves for stændernes ret, hvorefter
han frasagde sig adelsskab. Affattede efter revolutionen
1809 som konstitutionsudvalgets sekretær den nye
regje-ringsform med garantier for stændernes rettigheder.
1809—11 var han statssekretær for handel og finanser,
1812—20 landshøvding i Falun, 1837—44 tilforordnet
chef for Rigsarkivet; han vaagede til det sidste over
forfatningen, som var hans verk, med skarp front mod de
yngre, som vilde videre, og bekjæmpede liberalismen
med stor klarhed og kundskabsfylde. Blandt hans skrifter
kan nævnes «Svenska lagfarenhelens utbildning ifrån
Gustaf I’s anträde till regjeringen intill slutet af 17
år-hundradet» (1838).
^ ævsjøen, se Gjefsjøen.
Jöcher, Christian G o 111 i e b (1694—1758), t.
videnskabsmand, særlig kjendt som udgiver af det endnu
hvppig benyttede forfatterleksikon «Allgemeines
Gelehrten-Lexikon» (Leipzig 1750—51, 4 bd.). Tillæg hertil er
udgivet af J. Ch. Adelung (1784—87, 2 bd.) og H. W.
Roter-mund (1810—97, 5 bd.).
Jødefeiden kaldtes de uroligheder, der sep. 1819
fandt sted i Kjøbenhavn og flere danske provinsbyer som
udtrj^k for befolkningens vrede mod jøderne.
Jødekirsebær (physalis alkekengi), en plante af
søt-viderfamilien, undertiden dyrket som prydplante i haver.
De hvide blomsterkroner er uanselige, derimod er det
store, oppustede og kraftig røde bæger meget
iøine-faldende. Indenfor bægeret sidder det gulrøde,
kirsebærstore bær, som er spiseligt. Ogsaa af en anden art,
ananaskirsebær (p. peruviana), er bærene spiselige
og anvendes tildels i husholdningen.
Jødekristne betegner kristne jøder i oldkirken, som
selv vedblev at holde moseloven i hele dens omfang og
undertiden krævede, at hedningekristne skulde gjøre det
samme. I regelen søgte de at støtte sig til Peter, Johannes
og Jakob, Herrens broder, medens de stillede sig mere
philologist philologue ®
m, filolog.
philomathique ®
lærebegjær-lig.
philomel(a) ©, philomèle ®
f, nattergal.
philosophale la pierre
p. de vises sten.
philosophe ® m,
philosopher @ filosof; ®ogs. fritænker;
elev i øverste klasse; (adj)
filosofisk; (e) ogs. fysiker, the p.’s
stone (e) de vises sten.
philosopher (f),
philosophize (e) filosofere.
philosophical (e),
philosophique (f) filosofisk.
philosophie (D f, philosophy
(ê) filosofi; filosofisk system.
philosophism philoso-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
