Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaarde ... - Ordbøgerne: P - piaulard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
889 Kalksten-
Ord, som ikke findes und»
pladsene blev udnyttet længer og bedre og til at nye
pladse blev taget op. I midten af 1890-aarene anlagde
han Harstad patentslip med mekanisk verksted og støberi,
den første bedrift i sin art i Nordland. Fra 1882 var
han ordfører i Trondenes herred. K. var en af
Nordlands foregangsmænd.
Kaarde, sidevaaben med lang, smal og ret klinge;
brugtes før i tiden af kavaleri og infanteriets musketerer.
Bæres nu kun af enkelte civile og civilmilitære
embedsmænd til galla. Benyttes ogsaa meget ved øvelser i
fegtning og ved dueller.
Kaarmand, vilkaarsmand er d. s. s.
føderaads-mand, livørsmand (smlg. Fledføring).
Kaarsberg, Hans Sophus (1854—), d. forfatter og
læge; har skrevet reise- og jagtskildringer af en
indtagende friskhed og naturlighed. Af hans bøger kan
nævnes reiseskildringerne «Gennem stepperne og blandt
kalmykkerne» (1892) og «Nordens sidste nomade» (1897)
samt jægerhistorierne «Stort vildt» (1901).
Kaarta, fransk Vest-Afrika, landskab i Senegambien
n. f. Senegals øvre løb. Hovedstad Kuniakari. Fransk 1891.
Kaarød, adelig sædegaad i Mykleby sogn paa den
store 0 Oroust i Bohuslän, tilhørte omkr. 1600 familien
Green til Rossø, men erhvervedes senere af Daniel Bildt
til Moland og Dorothea Bjelke, som forøgede godset
sterkt. Ved Bohusläns afstaaelse til Sverige hørte under
K. 13 fuldgaarde. [Litt.: O. A. Johnsen, Bohuslens [-eiendomsforhold.]-] {+eien-
domsforhold.]+}
Kaas, navn paa to forskjellige danske adelsslegter,
Sparrekaaserne og Murkaaserne (navnet taget
efter vaabenet). Sparrekaaserne, der uddøde 1799 med
ritmester Christian Frederik K., optraadte i Jylland
allerede i det 13 aarh. og talte mange udmerkede danske
mænd. Murkaaserne kan historisk følges tilbage til ca.
1400 og har (gjennem indgifte med Sparrekaaserne) ført
navnet K. fra begyndelsen af det 16 aarh. Til denne
siegt, der endnu blomstrer i Danmark og Norge, hvor
den siden ca. 1800 fører navnet Munthe-Kaas, hører bl. a.
Frederik Julius K. (s. d.) samt Henrik Bjelke K.
(1686—1773), general og elefantridder, oprettede af sine
eiendomme det Kaaselundske stamhus, der nu,
substitueret med en fideikommiskapital af 116 000 kr., tilhører
den nu norske siegt Huitfeldt. Indehaveren og hans
ældste søn fører navnet Huitfeldt-Kaas.
Kaas, Birgitte Christine, se Huitfeldt, H. J.
Kaas, Frederik Julius (1758—1827), d.-n.
statsmand, var først officer, siden jurist, 1792—94 præsident
for Kristiania kommunalstyre, 1795—1802 stiftamtmand
for Akershus stift. Sendtes 1809 atter til Norge for at
holde øie med Kristian August, hvis modstander han var.
1810 præsident for danske kancelli, 1813 tillige
justitsminister, 1814 geheimestatsminister. Han besad stor
indflydelse paa Fredrik VI og var en dygtig administrator,
men ikke uden grund beskyldt for egennytte og for at
fremme embedsstandens korruption.
Kaas, Niels, til Taarupgaard (1535—94), d. kansler.
Efter sin hjemkomst fra en studiereise blev han 1561
sekretær i kancelliet, fungerede efter Johan Friis’ død
1570 som kgl. kansler og fik udnævnelse hertil 1573,
spillede derefter en fremragende rolle i statsstyreisen og
blev 1588 en af de fire regjeringsraader. Som universi-
Kabbala 890
îr K. maa søges under C piauîard-pibekradser
tetets kansler og som privatmand indlagde han sig stor
fortjeneste af videnskaben.
Kaata, Ragnhild T o 11 e f s d a 11 e r (1873—), født
paa gaarden Kaataeie i Vestre Slidre, blev fuldstændig
døv og blind i 1876 og mistede samtidig lugtesansen
samt al erindring om tale og sprog. I 1888 kom hun
ind paa Hamar skole for døve, hvis bestyrer, Elias
Hofgaard, straks begyndte at undervise hende efter
talemetoden. Hvad der aldrig før med held havde været
forsøgt ligeoverfor blinde døvstumme, lykkedes for
Hofgaard. R. K. opnaaede den samme taleevne og tilegnede
sig de samme kundskaber som de seende døve
gjennemsnitlig, uagtet hendes evner kun er jevnt almindelige,
og hun blev ogsaa særdeles flink i haandarbeide. I 1897
blev hun konfirmeret og flyttede i 1902 hjem til sin
mor i Valdres.
Kab, el, brit. Nordøst-Afrika, oasegruppe i Nubien,
vest for Dongola under ca. 18° n. br. med ca. 60 000 indb.
Kaba (Ka’ba, Kaaba), d. e. kubus, terning; saa kaldes
efter sin form den muhammedanske helligdom i Mekka,
en ca. 15 m. høi, 12 m. lang og 10 m. bred firkantet
bygning, dækket af et sort teppe (som aarlig fornyes).
Kaba i Mekka.
I det sydøstre hjørne findes indmuret «den sorte sten»
(al-hadsjar al-asvad), som pilgrimmene kysser, idet de
ved slutningen af de med haddsj (s. d.) forbundne
ceremonier gaar syv gange omkring K. Inde i K., som har
eksisteret længe før Muhammed, skal der i tiden før
islam bl. a. have staaet en billedstøtte af guden Hubal.
Kabale (fr.), hemmelig sammenslutning, rænkesmederi,
intrige (jfr. Cabalministeriet); kortlægning efter
bestemte metoder med det maal at faa oplægningen til
at gaa op.
Kabara, fransk Vest-Afrika, Timbuktus havn ved
Niger med ca. 2000 indb.
Kabarda, fjeldland paa nordsiden af Kaukasus, fra
Elbrus og østover. Kabardinerne, en tsjerkessisk stamme,
tæller omkr. 70 000 og lever af jordbrug, især husdyrhold
(heste, sauer, bier).
Kabbala (hebr., «overlevering»), opr. i modsætning til
Mosebøgerne (thora) betegnelse for det gamle testamentes
profetiske og øvrige skrifter (nebiim og kethiibim),
desuden for halaka (s. d.) o. 1. Senere blev det fornemmelig
benævnelse paa middelalderens jødiske, mystisk-teosofisk
piaulard (f) m, hylekrok.
piaulement ® m, pip(ping);
pibing, tuding.
piauler (?) pippe; hyle, tude
(barn).
piauleur ® tudende; m,
hylekrok.
piazza © aaben plads;
søile-gang, dækket galleri.
pib-corn @ slags vallisisk fløite.
pibe — ® Pfeife; (ben-) Röhre f,
(bøsse-) Rohr n; Pipe f (Wein);
(pl.) Falten, Krausen - (e) pipe;
(liden fløite; damp-) whistle, (til
brug i teatret) cat-call, -pipe; (paa
kjole) fluting, quill — (D (fløite)
sifflet ; (mus.) fifre m ; (tobaks- o. 1.)
pipe f; (orgel-, skorstens ) tuyau;
(ben) os long; (bøsse-) canon;
(paa kjole) tuyau, godron m.
pibe vb — (t) pfeifen; (p. ud)
ogs. auszischen ; (einen Kragen)
fälteln, kräuseln, tollen ; (klage sig)
Winzeln — (e) pipe, whistle ; (klage
sig) whimper, pule, whine; (om
kugler) whizz; (om mus) squeak;
(tøi) flute, quill; (p. ud) hiss (off’)
— (f) siffler; (mus.) fifrer; (fugle,
barn) piauler, piailler; (mus.)
gui-orer; (tøi) tuyauter.
pibebrand — ®
Schornstein-feuer n — @ chimney on fire —
(f) incendie (m) de cheminée.
pibehoved - (î) Pfeifenkopf m
- @ pipe-bowl - (f) tête f.
fourneau (m) de pipe.
pibekoncert — (î) Pfeifkonzert
n — (g hissing — (g concert (m)
,de sifflets.
pibekradser, -renser — (g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
