Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaarde ... - Ordbøgerne: P - piaulard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
891
Kabbeleie-^Kabine’tssekretær
pibekrave-picaresque som ikke findes und
prægede religioDsfilosofi. Ligesom sufismen i islam (s. d.)
og mystiken i kristendommen er k. fremgaaet af en
trang til uddybelse af den religiøse følelse; den betegner
en reaktion mod Talmud-studiets tørre juristeri og mod
den rationalisme, som med Maimonides naaede sit
høide-punkt. Fra Provence forplantede bevægelsen sig til
Spanien, der er at betragte som k.s egentlige hjemland.
Da saa jøderne blev fordrevet derfra, flyttede k. over til
Palæstina, hvorfra den siden bredte sig ud til de
forskjellige europæiske lande. K.s grundidéer stammer fra
alexandrinismen, nyplatonismen og nypythagoræismen ;
undertiden merker man ogsaa indflydelser fra gnostiske
systemer. K.s hovedtema er skabelsen: hvordan kan
den endelige og synlige verden med sine
ufuldkommenheder og sin forgjængelighed være fremgaaet af Gud som
det uendelige; rent aandelige, usynlige og ufattelige
urprincip, og i hvilket forhold staar begge til hinanden?
Løsningen fandt man gjennem antagelsen af en række
urpotenser eller mellemvæsener, som strømmer ud
(emanerer) af Gud. Som de vigtigste af k.s skrifter maa
anføres Jesira (s. d.) og Sohar (s. d.).
Kabbeleie (bot.), d. navn paa bækkeblomst (s. d.).
Kabel, se Elektriske kabler.
Kabel (sjøudtr.), mest i forskjellige sammensætninger:
K.-taug er det sværeste taug, bruges til slæbning m. m.
Et k.-taug er k.-slaaet, d. e. slaaet (d. v. s. tvundet)
mod solen af tre taug, som hvert er slaaet af tre totter
med solen. Almindelig taugverk er tvundet med solen
af tre enkelte totter. K.-gat er et rum, hvor taugverk
opbevares (gat er et nordtysk, hollandsk, ord: rum, hul).
— K.-garn (eller garn) kaldes de enkelte garn, som
taugverk tvindes af. «Jan Kabelgarn» er et gammelt
opnavn paa den menige matros. — K.-længde er et
maal, 100 favne (i ældre tid 120 favne).
Kabelar (kabelaring) (sjøudtr.), tang som blev brugt,
naar man hev ind et anker ved hjælp af gangspil; k.
blev fæstet til det svære og stive ankertaug (eller til
ankerkjettingen) og lagt om gangspillet.
Kabelbaner kaldes saadanne baner, hvor vognenes
bevægelse fremkaldes ved, at disse hegtes paa en kabel
uden ende, som stadig holdes igang af en faststaaende
maskine. Vognene, som løber paa skinner, er forsynet
med en gribe- eller klemmeindretning, hvorved vognen
fæstes til kabelen, og som kan have forskjellige former,
hvorved der tilsigtes at gjøre igangsætningen jevn.
K. anvendes dels til transport af materialer, men
ogsaa til personbefordring. Skal de anvendes i gaderne,
lægges kabelen i en underjordisk kanal mellem
skinnerne. Denne kanal, som forsynes med fald og
ned-gangsbrønde for regnvandet, har oventil en spalte paa
2 cm.s bredde. Gjennem denne finder forbindelsen
mellem vogn og kabel sted. Kabelsporveie anvendtes
første gang 1873 i San Francisco. Desuden er de
anvendt i Chicago og andre steder.
Kabelvaag, et af Lofotens største fiskevær, ligger paa
sydsiden af Østvaagø, Vaagan herred. I fiskeværet, hvor
der er prest, telegraf og dampskibsanløb, boede der i
1900 1015 indb. i 154 huse. Har en privat middelskole,
apotek og sparebank, flere hoteller m. m. Stedet er
kjendt fra Norges ældste historie. Kong Øistein lod
saaledes bygge rorboder her, og omkr. aar 1120 byggedes
892
■ K, maa søges under C.
en kirke i Vagar eller Kapelvagar, det nuværende K. I de
senere aar har fisket ikke slaaet saa godt til ved dette
vær som i tidligere aar. Medens der saaledes i 1899
opfiskedes 2340000 stkr. skrei af 1151 fiskere, var
udbyttet i 1906 68 000 stkr. skrei. Kunstig baadhavn.
Kåbes, se Gabes.
Kabinda, Vest-A frika, portug. distrikt nord for Kongos
munding mellem fransk Kongo og Kongostatens smale
kystland. Skilt fra hovedkolonien Angola ved
Kongo-statens oprettelse. Efter indtrængende forestillinger fra
Portugals side tilkjendt denne stat paa Kongo-konferencen
1884—85.
Kabine’t (af fr. cabine, hytte) betegnede opr. i
havekunsten et lidet, overdækket lysthus eller lysthus af
høie, klippede hække. Fra 16 aarh. betegner k. i
almindelighed et lidet beboelsesrum af privat, intim natur,
elegant udstyret, og forløber for senere tiders salon og
dagligstue. Bestod udstyret særlig af kunstsager og
kuriositeter, kaldtes rummet kunst-k., et udtryk, som
udvidedes til ogsaa at betegne større samlinger; efter
sagernes særlige art fremgaar betegnelser som antik-k.,
mynt-k., efter rummets udstyr speil-k. Ogsaa
arbeidsk. anvendes om privatkontor eller en fyrstes
forretningsekspedition for bestemte sager, militær-k.,
c i V i 1-k. K. er endvidere et møbel, som fremstaar
samtidig med og har sin plads i beboelsesrummet af det
navn. Møblet var bestemt til opbevaring af smaasager
og kostbarheder af forskjellig art; det var oprindelig af
form som et skrin eller kiste med mange skuffer og
rum, blev senere anbragt paa en egen bordfod, fik en
arkitektonisk, ofte paladslignende façade. Arbeidet er
oftest særlig fint og kunstfærdig, marketteri og elegant
smedearbeide hyppig anvendt. Naar k. forsynes med
en skriveklaf, fremstaar den saakaldte sekretær, og af
denne form kombineret med kommoden fremstaar
skatollet.
Kabinett bruges statsretslig i to betydninger:
1. En ældre, især i absolut styrede stater, hvor k.
egentlig betegner det kontor, gjennem hvilket
ekspeditioner fra og til fyrsten gaar (sml. Kabinetssekretær),
men som i overført betydning anvendes paa selve det
personlige fyrstestyre, fortrinsvis hvor dette sker ved
almægtige ministre, deraf k.s-r e g j e r i n g og k.s-ordre
(godt eksempel er Struensees styre 1770—72), se Cabinet
noir. — 2. En moderne betydning, i parlamentarisk
styrede lande, hvor efter engelsk forbillede enten den
hele regjering eller dens vigtigste medlemmer (som i
England) udgjør k. K.s-sp ø r s m a a 1 gjør regjeringen,
naar den overfor folkerepræsentationen erklærer, at
den vil træde tilbage, hvis ikke dens opfatning i vigtigt
politisk spørsmaal tiltrædes af flertallet. I det
diplomatiske sprog forstaaes ved k. et lands hele
udenrigsstyre, fyrste og ansvarlig regjering.
Kabine’tskammerherre var i unionstiden i Norge
og er endnu (1910) i Sverige en hofstilling med rang
over en almindelig kammerherre, men med samme
gjøre-maal som en saadan. Efter 1905 i Norge blot en titel.
Kabinettssekretær er den sedvanlige benævnelse for
den, som forestaar en fyrstes mere private
korrespondance og kontorhold. Af fr. cabinet, eg. lidet værelse,
i slotte de mindre, til daglig benyttede rum, og særlig
Pfeifenräumer, -purrer m, -bürste
f - (e) pipe-deaner - (f) cure
pipe m.
pibekrave — (t) Halskrause f,
Frediger-, Wolkenkragen m — (g)
ruff — (f) collerette, fraise f
(tuyautée).
piben, pibning — ® Pfeifen;
Piepen, Winseln; Tollen n - ©
whistling, piping, whining, whiz-
zing — ® sifflement; piaulement
m, piaillerie(s) f (pl).
piberør - ® Pfeifenrohr n ~
© pipe stem - ® tuyau (m) de
pipe.
pibespids - ® Pfeifenspitze f
— © mouth-piece, tip — ®
bouquin m.
pible (frem) — (t) hervor)-
quellen — © bubble, purl, trickle
- (?) jaillir, sourdre; suinter.
pibroch © høiskotsk
krigs-marsch, udført paa sækkepibe.
pie (?) m, hakke; fjeldtop, pig,
horn; (zool.) speUe. à p. lodret;
steil(t). couler à p. gaa lige til
bunds. p. noir, varié, vert
gjertrudsfugl, flag-, gulspette.
pica © & (?) m, sygelig appetit,
lystenhed, fysing (hos
frugtsommelige); cicero (slags tryk); alfabetisk
fortegnelse.
picador © & (f) m, pikador (i
tyrefegtning).
picamar © pikamar, et af
tjære vundet stof.
picaresque (?) skøieragtig ;
skjelme-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
