Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kabinetstykke ... - Ordbøgerne: P - picaroon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
895
pickle—picoture
Kade’tter—Kaffebønner
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
896
tiler fastlønnet officer. K. har løn første aar paa
krigsskolen; de to sidste aar kun under sommerøvelserne.
Tredje klasses k. har grad som underofficerer eller
korporaler ved k.-kompaniet. (Jfr, Krigsskolen.) Til
optagelse som sjø-k. kræves 21 maaneders udenrigs fart paa
handelsskib, middelskoleeksamen og optagelseseksamen.
Efter tre aars skolegang, hvorunder løn oppebæres,
udnævnes de k., som bestaar afgangseksamen, til
sekond-løitnanter, hvoraf igjen et begrænset antal af de bedst
kvalificerede videre uddannes til faste officerer i skolens
toaarige øverste afdeling, medens de øvrige efter seks
maaneders tjeneste beskikkes til vernepligtige officerer.
Kade’tter, politisk parti i Rusland, benævnt efter
beg3^ndelsesbogstaverne i ordet konstitutionel-demokratisk
(k og d); opstod høsten 1905 og helder tildels over til
socialdemokratiet.
Kâdi (arab.) er hos muhammedanerne benævnelse paa
en dommer. Han er egentlig at betragte som en
delegeret for imâmen (s. d.), og han maa være en fri,
fuldvoksen, uberygtet, aandsfiisk muslim, som er skrivekyndig
og bl. a. kjender bestemmelserne i koranen og i sunna
(se Islam). fian afgjør retsstridigheder, fastsætter
straffe (hadd) og tugtelser (ta’zir), vaager over udførelsen
af testamentariske forføininger etc.
Kadiak, øgruppe i Stillehavet, lige syd for Alaska,
adskilt fra dette land ved Shelikow^strædet, bestaar af
hovedøen K. og en del mindre øer; omtr. 10 000 km.^,
hvoraf K. alene omtr. 9000 km.-^ Hovedøen K. har omtr.
1800 indb., deraf 1150 hvide, resten eskimoer. Øerne er
fuldstændig uskikkede for jordbrug, og indb. lever derfor
af laksefiske og jagt paa pelsdyr.
Kadmium (kemisk tegn Cd, atom vegt 112.4; er et hvidt,
temmelig blødt og smedbart metal, der har egenvegten
8.6, smelter ved 320’’ og koger ved 770 ". K.
forekommer i smaa mængder i mange zinkertser og vindes derfor
ofte som biprodukt ved zinkfabrikationen. I luften holder
det sig godt, men ved sterk ophedning forbrænder det
til k.-oksyd under udvikling af en brun røg. Det opløses
kun vanskelig af fortyndet saltsyre og svovlsyre, men
let af salpetersyre. Saadanne opløsninger er giftige. K.
anvendes sammen med andre metaller, som vismut, tin
og bly, til letflydende metallegeringer. Et amalgam af
k. og kviksølv danner en blød, formbar masse, der hurtig
stivner og derfor anvendes til plombering af tænder.
Svovl-k. anvendes under navnet k.-gult eller blot k.
som en skattet gul olje- og akvarelfarve.
Kadmos, i den græske mytologi søn af den fønikiske
konge Agenor. søgte efter sin af Zeus bortførte søster
Europa, kom derunder til Køotien, hvor han efter
en eventyrlig dragekamp grundlagde borgen Kadmeia.
Med sin hustru Harmonia (s. d.) udvandrede han siden
til Illyrien, hvor begge af Zeus blev forvandlet til slanger
og optaget i Elysium. Opfindelsen af akerdyrkning og
bogstavskrift tilskrives K.
Kadre (fr., «ramme»), de befalingsmænd, der udkræves
til uddannelse og ledelse m. v. af arméens afdelinger,
d. e. de rammer, hvori de vernepligtige indsættes
(enka-dreres) under øvelser og i krig. I arméer med én- el.
fleraarig aktiv fredstjeneste henregnes derhos til k. i
udvidet forstand de folk, som er inde til øvelse, og som
danner stammen for krigsafdelingerne. K.-øvelser,
befalsøvelser, afholdes alene med k. uden tropper for at
supplere eksercer- og feltøvelser. Der gives opgaver, som
kan forekomme i felt, og disse besvares dels mundtlig,
dels skriftlig i form af ordrer, meldinger, rapporter om
rekognosceringer med krokier o. s. v.
Kadreier, se Bomb a ad.
Kadresystem, se H æ r.
Kadsjarer kaldes en tyrkisk-tatarisk stamme, hvem
det nuværende dynasti i Persien tilhører. K. kom sammen
med Dsjengis-Kan fra det indre Asien og slog sig ned
paa stepperne ved Irans nordgrænse. Længe laa de i
bitter strid om magten med afsjarerne, en anden
tyrk.-tatarisk stamme i Persien. Det endte 1794 med, at k.s
fyrste Aga Muhammed bemægtigede sig overherredømmet
over hele Persien. Da k. er shi’iter (se Islam), er der
religiøs uoverensstemmelse mellem dem og de osmanniske
tyrker.
Kaffa. 1. Nordøst-Afrika, fjeldlandskab i sydlige
Abes-sinien mellem Keiser Nicolaus II’s fjeldkjede og
Omo-elven. Frugtbart med rigelig nedbør og behageligt klima.
Af K. har det flere steder i Afrika vildtvoksende
kaife-trær sit navn; thi her skal gallafolket først have begyndt
at bruge ristede kaffebønner. Hovedstad Bonga, 1850 m.
o. h. — 2. Se Feodosija.
Kaifebønner, benævnelse paa de frafrugtkjødet, stenen
og tildels fra frøskallen befriede frø af kaffetræet (s. d.).
Ved den almindeligste fremgangsmaade for udvinding
af k. fjerner man det friske frugtkjød, lader resten gjære
i store vandbeholdere, hvorpaa sluttelig frøene tørres i
solen og faar skallerne afrevet mellem staalvalser; udføres
ofte i europæiske kaffeskallerier (Triest, Hamburg, Havre
o. s. v.). Ved sortering udtages daarlige og itubrukne
bønner, der sælges som triagekaffe. Den raa
kaffebønne veksler i farve fra graagrøn til gul eller brun efter
art og alder. Ved lang lagring bliver alle kaffesorter lysere
og tilsidst gule. Raa kaffe er næsten uden lugt og har
kun en lidt stram smag. Det kemiske indhold udviser:
garvestoffe 6 pet., kaffein 1—1.5 pet., vand 11—13 pet.,
fedt 10—13 pet., sukker 6—12 pet., celluloseholdigt væv
30—35 pet. og desuden albuminagtige stoffe,
ekstraktiv-stoffe og mineralske stoffe. Askegehalten er omkr. 3.5
pet. Bønnerne maa, før de benyttes, røstes (brændes),
hvilket sker ved ophedning til omkr. 200° i tromler, til
farven er blevet tobaksbrun. Herunder danner sig
farve-stoffe (karamel af sukkeret) og aromatiske stoffe som
k a f f e o 1, en æterisk olje, der giver kaffen sin lugt og smag.
K. forhandles i en mængde forskjellige sorter.
Brasil-kaffe er af simplere kvalitet og derfor billig. Mest
udbredt er Rio og Santos. Denne sidste og Campinae er
de bedste sorter; simplere er Geara og Bahia.
Centralamerikansk kaffe kommer særlig fra Venezuela,
Columbia og de fem centralamerikanske republiker.
Guatemala og Costarica leverer fine og dyre sorter af
blaagraa farve. Vestindisk kaffe (fra Domingo,
Portorico, Cuba og Martinique) har oftest grøn til graa
farve og er særdeles velsmagende. Asiatisk kaffe
kommer særlig fra Java, Sumatra og Celebes. Disse er
udmerkede sorter med meget store bønner og gul til
gulbrun farve. Gode sorter kommer ogsaa fra For-Indien
og Ceylon. Arabisk kaffe, oftest kaldt Mokka, har
karakteristiske smaa, rundagtige bønner, der giver et
skud; haardbrændt mursten. Se
pick.
pickle (e) lake; krydderreddik ;
pickles; vidtløftig krabat; sylte;
nedlægge; afbrænde, -beise,
gul-brænde. be in a p. være ilde stedt,
pickle-herring @ bajas,
pickle-pot © syltekrukke,
picklock @dirk; indbrudstyv;
slags udsøgt uld.
pickpocket © & (?) m,
lommetyv.
Pickwick © vægetrækker (et
spidst redskab til at trække op
lampevæger med).
picnic — (t) Pick(e)nick m
-@ picnic — (Î) pique-nique m.
pico @ nut, tind, spids fjeldtop,
picorée (f) f, plyndring;
frugttyveri.
picorer (g plyndre; stjæle frugt;
samle honning; søge føde; plagiere.
picoreur ® m, marodør;
pla-giator.
picot (F) m, splint, flis;
spidshammer; trækile; tagg (paa blonde),
picotage (D m, (tekn.) forkiling.
picotee © slags kjødfarvet
nellik.
picotement (g m, pikking,
stikking; kløe.
picoter (f) hakke, prikke, stikke
(i); (tekn.) forkile. (se) p. stikle
paa, skose.
picoterie (f) f, stikleri, skose,
finte.
picotin (f) m, havreration.
picoture ® f, stød, flek (paa
frugt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
