Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaffein ... - Ordbøgerne: P - picrine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
935 Kamferdraaber—Kamîsa^rder
Ord, som ikke findes under K, maa søges undei
898
picrine—pied
meget kraftig smagende udtræk. — Forfalskning af k. er
ikke sjelden. Man har fundet grov sjøsand i kaffe,
ligesom der findes fabriker, der tilvirker raa, grønne k.
af 1er. De ubrændte bønner farves ofte. De største
bedragerier finder dog sted ved salg af brændt og malet
kaffe. — Verdens samlede kaffeproduktion var 1905 890
mill. kg. Konsumen pr. hoved er for det samme aar
beregnet til: Holland 4.85, Belgien 4.02, Nordamerika 3.79,
Norge 3.48, Sverige 3.12, Schweiz 2.79, Danmark 2.56,
Tyskland 2.38, Frankrige 1.76, Østerrige 0.87, Italien 0.52,
Storbritannien 0.37, Spanien 0.32, Rusland 0.06 kg.
Indførselen til Norge af raa k. var 1909 14 647 000 kg. — Fra
sit hjemsted Kaffa kom kaffe i 15 aarh. til Jemen, 1534
til Konstantinopel og naaede i anden halvdel af 17 aarh.
det øvrige Europa. — Som næringsmiddel har kaffe
ingen betydning. Den virker derimod stimulerende paa
nervesystemet og er et udmerket nydelsesmiddel. Den
benyttes ligesom te fortrinsvis om morgenen for at
forjage resterne af nattens søvnighed og efter rigelige
maal-tider for at bekjæmpe den døsighed, som ledsager
fordøi-elsesarbeidet. Kaffe bidrager til at formindske følelsen
af sult ved paa en maade at forlænge stofomsætningen
i organismen. Nydt til overmaal fremkalder den
hjertebanken, uro, fordøielsesforstyrrelser o. s. v. —
Kaffesurrogater fremstilles af forskjellige plantedele ved
røstning og giver, tilberedt med varmt vand, et brunt
udtræk. Til de almindeligste sorter hører ci ko r i, som
fremstilles af rodstokken af cichorium intybus (s. d.)
og er en ganske vigtig handelsvare. Figenkaffe
fremstilles ved sterk røstning af billige figener, indtil de bliver
næsten sorte paa grund af sukkerets overgang til karamel.
Dette surrogat kjendes paa de haarde, gule frugter, som
findes i det brune pulver. Byg- eller maltkaffe
(kneippkaffe) faaes ved røstning af raat byg eller malt.
Den forek. gjerne i handelen hel. Ogsaa andre kornarter
som rug og mais anvendes undertiden til kaffesurrogater.
Kaifeîn,koffeïn,teîn,trimetylxantin,G8HioN40.,,
er det virksomme stof i kaffe, te, kolanødder og andre
planters dele. Det er et silkeglinsende krystalliseret
pulver, der smelter ved 233° og besidder en svag bitter smag.
Anvendes i medicinen som nervestyrkende middel.
Kaffer (af arab. kâfir, vantro), bantu-folk paa omtr.
1300 000 individer, bosat paa østkysten af Syd-Afrika
fra Sambesi til Store Fiskeelv.
Omfatter stammerne
ama-swazi, ama-tonga, zulu,
ama-mpondo, ama-tembu og
ama-kosa. Besiegtet er galeka, fingu,
matabele og betschuaner. K.
tilhører de kraftigste og største
negerracer. De er langskaller;
hudfarven veksler mellem brun
og sort; haaret er sort, uldent;
skjegveksten svag, kindbenene
fremtrædende. De er
energiske, modige og tapre, men
samtidig ogsaa dorske,
hevngjerrige og upaalidelige.
Dragten er skjørt og kappe af skind.
De bikubeagtige hytter af
flet-verk overstrøget med 1er danner
en kreds om kvæghjorden (kraal). Mændene driver kvægavl
(hornkvæg, faar, heste), kvinderne akerbrug (hirse, mais).
De sydlige k. bruger som vaaben mandshøie skjold af
oksehud, kastekøller (kirri) og lette kastespyd (assagai),
medens zuluerne, som kjæmper i sluttet formation,
bruger korte stødspyd. Tekniken staar lavt, dog er
zuluerne flinke smede, swazi gode træ- og
elfenbens-skjærere o. s.v. Kvinderne sælges; der hersker flerkoneri.
De arvelige høvdinger hersker omtrent uindskrænket.
Folket tror paa et høieste væsen og en ond aand; de har
mange troldmænd, men ingen prester. K. har indtaget
en fiendtlig holdning mod Kapkolonien. Efter mange,
tildels meget alvorlige opstande blev 1866 en del af deres
gebet endelig okkuperet og koloniseret som brit. Kaffraria
(10 054 km.^, s. d. og Kap kol on i en). Efter okkupationen
af Tembuland og Øst-Griqualand (1875—76) staar ogsaa
det østligere liggende Kaffraria under Kapkoloniens
forvaltning. Pondoland kom 1885, Zululand 1887 under
britisk protektorat; kun Swaziland og Tongaland er
temmelig uafhængige.
Kafferkorn, navn paa durra (s. d.).
Kafferplommer, zuurebesjes, er bærene af de med
melontræet beslegtede og i Kaplandet hjemmehørende
arter doryalis rhamnoides og d. rotiindifolia. Bærene
spises i syltet tijstand.
Kaffesurrogater, se Kaffe.
KafPetræ (coffea arabica), lidet træ eller busk
tilhørende krappfamilien. De modsatte blade er helrandede
og blanke og støtter smaa samlinger af hvide, vellugtende
blomster. Frugterne er bær.
som ligner kirsebær af form
og farve, de har i spidsen
et lidet ringformigt ar efter
blomsten. Kaffebæret
indeholder to frø, der er flade
paa den ene side, som de
vender mod hinanden, men
hvælvede paa den
udadvendte side ; mellem
frugt-kjødet og frøene er der en
tynd Og seig hinde,
«pergamentlaget» , som hører
frugtskallet til. Frøskallen, ogsaa
kaldt silke- eller sølvhinden,
er meget tynd og
hindeag-tig og slutter tæt om
kjernen, kaffebønnen (s.d.).
K. stammer fra det tropiske
Afrika, hvor det vokser vildt
i Abessinien, landene omkr.
de store sjøer og Angola;
det dyrkes i saagodtsom alle tropiske lande, mest dog i
Brasilien, Java, Sumatra og Ceylon. Det egte k. formeres
kun ved frø, planterne beskjæres sterkt og holdes i
buskform: naar de er over fire aar gamle, begynder de at
bære frugt. K. er ømfindtligt for altfor sterk direkte
solvarme og beskyttes derfor ved skyggetrær, som med nogen
afstand plantes mellem k.; disse skyggetrær, der oftest
er belgplanter, har ogsaa en anden funktion, idet de
gjennem sine rodknolde tilfører jorden kvælstofholdige
emner. Frugterne høstes tre gange om aaret.
Gren af kaffetræ (coffea arabica).
gren, 2 bæret, 3 overskaaret bær.
4 frø ("bønner»).
Kaffer af Ngqika-stammen.
picrine ® f, (kem.) pikrin,
picrique (f): acide (m) p.
pikrinsyre.
pictorial @ maler ; malende;
illustreret.
pictural (f) billedlig;
malerisk.
picture (g) maleri ; malerkunst ;
billede ; tableau (paa teatret); male,
atbilde; skildre.
picturesque © malerisk;
na-turskjøn.
piddle © pille (i maden), spise
uden appetit.
piddling © pedantisk;
ubetydelig, bagatelmæssig.
piddock © boremusling,
pidgin © forretning;
beskjæf-tigelse; kald, fag.
pie © postei.
pie ® f, skjære (fuglen); (adj)
droplet (hest).
piebald @ spraglet, droplet,
piece (g), pièce ® f, stykke;
lap ; brikke ; kanon ; @ ogs. lappe ;
skjøde paa; forene; hænge
sammen; (f) ogs. (styk)fad; puds, streg;
værelse ; aktstykke, dokument,
piécette (f) f, liden mynt.
piece-goods (e) pl, stykgods,
pieceless (e) uden skjød, i ét
stykke.
piecemeal @ stykkevis,
piecework @ stykarbeide ;
akcidensarbeide.
pied (D m, fod; fodstykke;
stamme, stængel ; tommestok ;
maalestok. en p. i hel figur
(portræt); i tjeneste, tjenstgjørende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
