- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
901-902

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaiambatur ... - Ordbøgerne: P - pie-mère ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

901

Kaiambatu r— Kai ro

902

Ord, som ikke finde

nder K, ma

Trækai.

jernbeton. — Træ-k. bygges almindelig paa fritstaaende
pæler, beskyttet mod pælemark ved beslag af jern, zink
eller kobberplader, undertiden som en enkelt tæt
pælevæg, sjeldnere paa laftekar, fyldt med sten.
Jernkonstruktioner anvendes
hyppigst ved
udstikkere paa
udsatte steder og i
dybt vand.
K.-fladen belægges med planker,
makadamiseres
eller brolægges.
Fladen gjøres
svagt skraanende,
foråt overvand
ikke skal blive
staaende paa k.

— K. udstyres

med vandledning, lysledning, kjørevei, jernbanespor,
kran-spor, vareskur, ofte med pakhuse og silobygninger for
korn, salt, kul etc. Ved større anlæg for stor trafik
forsynes de med elektriske kraner, kornelevatorer etc. —
K. indrettes forøvrigt til specielt brug, dels for
masse-trafik, dels for stykgodstrafik. Man har saaledes specielt
indrettede k. til losning af kul, korn, salt, salpeter,
trælast, træmasse o. s. v. Ved k. for massetrafik lægges
særlig vegt paa et kraftigt sporarrangement. Ved k. for
stykgodstrafik lægges der vegt paa anlæg af vareskur og
pakhuse i forbindelse med spor og veie.

Kaiambatur, se Goimbatore.

Kaie, se Kraakeslegten.

Kaie (sjøudtr.) under rærne, vende dem mest mulig
lodret, saa de tager lidet plads; bruges særlig, naar skibet
ligger ved brygge eller i en indre havn.

Kaifas, Josef, jødisk yppersteprest 25—36 e. Kr.
(Luk. 3, 2). Udnævnt af Pilatus’ formand Valerius Gratus,
afsat af legaten Vitellius. K. ledede forhørene over Jesus
(Joh. 11, 49; Matt. 26, 63).

Kaiføng, by i Kina, hovedstad i prov. Hönau, nær
sydbredden af Hoangho; 150 000(?) indb. Her findes
Kinas eneste jødesamfund, hvis medlemmer mest lever
som guldsmede og vekselerer. Var 960—1125 under
navnet Tung kin g residens for Sungkeiserne.

Kaïk, tyrkisk robaad.

Kailäsa, se El lor a.

Kaiman, en siegt af krokodillerne^ som ogsaa ofte
benævnes alligatorslegten. Den adskiller sig væsentlig
fra de egentlige krokodiller ved sin kortere snude og ved
at underkjævens fjerde tand passer ind i en grube i
overkjæven. Hos krokodilleslegten passer denne tand i
et udsnit paa siden af overkjæven. K. er udbredt over
de tempererede og tropiske dele af det amerikanske
fastland og naar sin største talrighed og artrigdom i det
tropiske Sydamerika paa østsiden af Andesbjergene. I de
store elve og sumpe forekommer de i mængder, og under
regntiden med dens oversvømmelser befolker de ogsaa
det oversvømmede skogland. Den største art er alligator
niger, «den sorte k.», som bliver over 6 m. lang.
Mississippi k. (a. mississippiensis) findes i sydlige dele af de
Forenede stater. Er som regel ufarlig for mennesker,

pie-mère—pietisme

men overfalder husdyr. Bliver 4.5 m. lang. Den lille
brille-k. (a. sclerops) har den videste udbredelse af alle
og forekommer fra Mexico til La Plata. Ufarlig, 2—2.5
m. lang. Desuden findes i Sydamerika flere mindre arter,
hvis længde ikke andrager til mere end mellem 1 og 2 m.

Kâimmakâm (arab., «stedfortræder») er i den tyrkiske
civiladministration betegnelse for en embedsmand, hvis
overordnede er mutesarrif og wali. I arméen betegner det
en oberstløitnant (smig. fr. lieutenant, eg. stedfortræder).

Kain (1 Mos. 4), Adams søn, den første jordbruger,
den første morder, stamfader til det første kulturfolk.
For mordet straffedes han med landflygtighed, men
sikredes mod overfald ved et tegn, «kainsmerket». Nyere
forskere ser i 1 Mos. 4, 1—15 en forklaring paa
keniter-folkets (opkaldt efter K., 4 Mos. 24, 22) omflakkende liv
og i «merket»^ muligens en tatovering paa panden, et
tegn paa keniternes kultusfællesskab med Israel.

Kaini’t, et saltagtigt mineral, som bestaar af
klorkalium og magnesiumsulfat (KCl. MgSO^ . 3H2O).
Forekommer især paa de bekjendte saltleier ved Stassfurt.
K. har stor anvendelse som kaliholdigt gjødningsmiddel
og til fremstilling af kaliforbindelser.

Kainozôisk (geol.), se Formation.

Kainsdorf, by i Sachsen, kredsen Zwickau, ved
Zwickauer Mulde; 4228 indb. (1905). K. har evangelisk
kirke og Sachsens største jernverk (Königin Maria-Hütte
med 2000 arbeidere).

Kainsk, by i Sibirien, guv. Tomsk, ved elven Om
og ved den store sibiriske jernbane; omtr. 6000 indb.

Kainz, Joseph (1858—), østerr. skuespiller, født i
Ungarn, var i begyndelsen af 1880-aarene ved Hofteatret i
München; 1883—99 i Berlin; siden ved Burgteater i Wien
som dets største kraft. Han har navnlig bekjendte
roller i Schillers dramaer, Fuldas lystspil etc., desforuden
Alceste i «Misantropen» og mange andre helte- og
elsker-skikkelser.

Kaiping, by i Mandsjuriet, paa Liautunghalvøen syd
for Mukden. Blev stormet 9 juli 1904 af japanerne, som
derved fik fri vei til Niutsjvang.

Kairo (arab. Masr el Kâhira), britisk Nordøst-Afrika,
Ægyptens hovedstad, Afrikas og den arabiske Orients
største by med 640 000 indb., hvoraf ca. 30 000 fremmede
(mest grækere og italienere). K. ligger under 30° 4’ n. br.
og 31° Il’ 0. 1., 12 km. syd for deltaets begyndelse paa
Nilens østlige bred, mellem denne og Djebel Mokattam,
en ca. 200 m. høi aasryg, som skyder frem mod Nilen
fra ørkenplateauet i øst. Her laa allerede i oldtiden en
by, som i den græsk-romerske tid kaldtes Babylon,
formodentlig et anlæg fra den assyriske eller persiske periode
(altsaa ikke Memphis, hvoraf ruiner 26 km. sydligere paa
vestre Nilbred). Denne by, som erobredes af araberne
640, fik navnet Fostat (teltbyen) og blev Ægyptens
hovedstad; det er nu K.s sydlige forstad Gammel-K. (Masr el.
Atîka). Ved Fatimidernes erobring af Ægypten anlagdes
af feltherren Djauhar (Gohar) 3 km. længere nord en ny
by, som efter astrologernes raad blev kaldt el Kåhira,
den seierrige, og hertil føiedes det gamle semitiske navn
paa Ægypten, Misr el. Masr. Dette er begyndelsen til
K., som allerede 973 blev kalifens residens. Dette ældste
K. var anlagt ved Mokattam-aasens fod og laa et godt
stykke fra Nilen; men ved udvidelse mod vest er K.

pie-mère ® f, (anat.) den bløde
hjernehinde.

piepen (t) pistre, pibe.
pie-plant © (have)rabarbra.
Piepente (t) f, blisand.
Pieplerche ® f, piplerke,
piepsen ® pistre, pibe,
piepsig ® pibende,
pier © bro-, bryggekar; pille
del af væg mellem vinduer el.

døre); (molo)pier; (udstikker)brygge.
pierage © bryggepenge.
pierce © gjennemtrænge;
gjen-nembore; gjennemskue, trænge ind
(i), frem.

piercel @ spidsbor.
piercer © prim, stilet;
spidsbor.

pier-glass © pillespeil.
pierraille ® f, smaasten(e).

pierre ® f, sten.
pierrée (f) f, stenkiste,
pierreries (|) f pi, stene,
juveler, smykker.

pierrette (f) f, liden sten;
hunspurv; (i teatret) pierrette(dragt).

pierreux (f) stenagtig, -holdig,
stenet; sten-.

pierrier (D m, (mil.) svingbasse
(kanon).

pierrot (D m, spurv;
pierrot-(dragt).

pier-table © konsolbord.
Pietät ® f, piété ® f, piety

© (from, sønlig, ærbødig)
kjærlighed, ærbødighed; fromhed,
gudsfrygt.

pietisme — ® Pietismus m —
© pietism ~ ® piétisme m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:05:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free