Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaffein ... - Ordbøgerne: P - picrine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
899
Kaifräria—Kai
900
pied-à-terre-pieaian Ord, som ikke findes und
Kaffräria, brit. Syd-Afrika, den nordøstlige del af
Kapkolonien fra Keis Kama-elven i syd til Natal i nord,
et 800—900 m. høit, regnrigt, af mange elve
gjennem-skaaret terrasseland af stor frugtbarhed og naturskjønhed.
K. omfatter Fingoland, Tembuland, Pondoland,
Griqua-land øst. Brit. K. i syd indtil Store Kei-elven
indlemmedes i Kapkolonien 1875, det saakaldte frie K. 1878.
Her er faa byer af betydning, mest kafferkraaler.
Kafir, se G i aur.
Kafiristan, bjergland i det nordøstlige Afghanistan paa
grænsen af Indien, under kontrol af Afghanistan, som
holder tropper her; omkr. 13 000 km.^ med 120 000 indb.
K. er et vildt fjeldland, opfyldt af høie snebedækede
fjeld-kjeder, som stryger i retning nord—syd. Paa fjeldene
vokser der god skog, og i dalene drives jordbrug (ris,
sukkerrør, frugt) og husdyrhold (sauer, bier). Indb.
be-staar af flere stammer af forskj. oprindelse og er delvis
meget kraftige og vakre folk. Landet har lige til nyeste
tid været fuldstændig ukjendt, først i 1883 lykkedes
det den første europæer at komme ind der.
Kaftan, Julius Wilhelm Martin (1848—), t.
protestantisk teolog, blev 1873 professor i Leipzig, 1881 i
Basel, 1883 i Berlin, senere overkonsistorialraad og
medlem af det evangeliske overkirkeraad. Han er en af
de mest fremragende førere for den Ritschl’ske teologis
høire fløi. Hovedverker: «Das Wesen der christlichen
Religion» (1881), «Die Wahrheit der christlichen Religion»
(1888), «Dogmatik» (1897), «Zur Dogmatik» (1904).
Kaftan (tyrk.) kaldes den side overklædning, som nu
i Tyrkiet bare bæres af mænd tilhørende de lavere
befolkningslag, men som man tidligere kunde modtage af
sultanen i foræring som en høi udmerkelse. I
middelalderen kom k. fra Persien og Mellem-Asien til Rusland,
Polen og Ungarn.
Kag, en paa byens torv reist pæl, hvor visse
forbrydere offentlig piskedes. K.-s t r y g n i n g, 27 slag paa
blottet ryg, var kombineret æres- og legemsstraf, ofte
forbundet med brændemerke, hyppig anvendt i Kristian V’s
lov (1687), afskaffedes sammen med andre æresstraffe i
1815, men som ren legemsstraf først med straffeloven
af 1842. — K. betegner ogsaa et lidet tøndeformet kar.
Kagera, se Nilen.
Kaggefoss, vandfald (39 m.) i Snarumelven, kort før
den forener sig med Dramselven, Modum herred,
Buskerud amt. K. opgives for tiden at repræsentere 4992 eff. hk.
Kagosjima, by i Japan, ved K.-bugten paa sydsiden
af øen Kiusjiu; 59000 indb. (1901). Berømte fajance- og
vaabenfabriker. Var før residens for den mægtige daimio
i Satsuma. Blev i 1864 bombarderet af en engelsk flaade
og næsten helt ødelagt.
Kahl, Wilhelm von (1849—), t. retslærd, professor
i Berlin. Har særlig skrevet om kirkeret og
statsfor-valtningsret, i de senere aar ogsaa om strafferetslige emner.
Kahlenberg el. Kahl en geh i r ge, en fjeldkjede i
Østerrige, hører til Wiener Wald, n.v. for Wien, naar i
Hermannskogel 542 m., i K., et meget besøgt
udflugtssted for wienerne, 483 m., i Leopoldsberg 423 m.
Kahn [kan], Gustave (1859—), fr. forfatter,
fremtrædende symbolo-dekadent, var med at stifte tidsskriftet
tLe symboliste» og grundede efter dettes ophør et nyt,
«La vogue», som holdt sig i nogle aar; skrev digte i
• K, maa søges under C.
den nye manér, en rytmisk prosa (vers libre). Romaner:
«Le cirque solaire», «L’adultère sentimental» (en
videre-udførelse af Flauberts «Madame Bovary»). Litterær kritik :
«Svmbolistes et décadents» (1902).
kahnis, Karl Friedrich August (1814—88), t.
luthersk dogmatiker og kirkehistoriker, professor i Breslau
1844, i Leipzig 1850. Gik 1848 fra preussisk statskirke
over til luthersk frikirke. Behandlede treenigheds- og
nadverlseren. «Dogmatik» 1861—68. Af hans historiske
arbeider er oversat paa norsk «Protestantismens indre
gang» (ved S. Vemmestad, 1894) og «Kirkens gang i
livsbilleder» (1883).
Kaholmen (el. Søndre K.) er en liden holme i
Kristianiafjorden straks n.v. for Drøbak. Paa Søndre K.,
der er landfast med den ganske lille Nordre K., ligger
fæstningen Oscarsborg (s. d.). Begge holmer har
tilsammen et areal paa 0.14 km."
Kahul (ogsaa kaldt Formosa), by i Rusland, guv.
Bessarabien, ved en arm af Pruth lige ved grænsen af
Rumænien, omkr. 7 100 indb. Hørte 1856—78 til Moldau.
Kai, strandforbygning ved havn eller sjø, indrettet
som tillægsplads for fartøier og forsynet med tilstødende
oplagsplads for varer, saa at losning og lastning af gods
fra og til skib kan
fore-gaa bekvemt, hurtig og
billig. — K. anlægges
enten parallelt med
stranden eller som
udstikker. —
K."forbygningen kan udføres i
mur, beton, træ eller
jern. Den gives mod
sjøsiden steil skraaning
(20 :1) og udstyres med
fortøiningspæler og
fæn-derverk. Dybden ved
k.-foden undervands
varierer efter fartøiernes
størrelse, som regel fra
6—11 m. K.-fladen
lægges 0.50—1.0 m. over
høieste flod. — Muret
k. gives et profil, hvis
bredde oventil er ca.
1.5 m., nedentil omtrent
halvparten af dens hele
høide. Den bygges i godt
forband af stort lagligt
materiale. B e t o n-k.
anvendes mest i
udlandet. — I k.-legemet
anordnes undertiden en
tunnel for
vandledninger, elektriske ledninger
etc. For at spare
betonmasse bygges k.-legemet
undervands hyppig
af,^-pillarer, forbundet med
horisontale og lodrette
hvælv. I den senere tid
bygges k. paa pæler af
Normalprofil af Kristiania liai.
Almindelig murkai.
pied’à-terre ® m,
aftrædelsesværelse.
pied-canne (f) m, malerstok.
pied(-)d’alouette (D m, (bot.)
ridderspore.
pied-de-banc ® m, hjulben,
pied-de-biche ® m, (tekn.)
koben.
Pied-de-bæuf (?) m,
hansketrækning, trækkehansker (lek).
pied-de-chat (f) m, (bot.)
katte-fod.
pied-de-chèvre ® m, (tekn.)
koben, brækjern.
pied-de-coq (?) m, (bot.)
kryb-soleie.
. pied-de-lièvre (?) m (bot.)
harekløver.
pied-de-lion (gm, bot)
raari-kaabe.
pied-de-loup (?) m, (bot.) kourt.
pied-d’oiseau (?) m, (bot.)
fugleklo.
pied-droit ® m, (arkit.) pille;
vindus-, dørpost.
piedestal — (î) Piedestal,
Fussgestell n — @ pedestal — ®
piédestal m.
piédestal (?) m, fodstykke,
postament ; piedestal.
pied-fort ® m, prøvemynt.
pied-livre ® m, fodpund.
piédouche (f) m, riidet)
fodstykke, pille.
piège (D m, fælde, snare,
pie-grièche ® f, (zool.)
torn-skrike; (fig.) havgasse,
rappenskralde, Xantippe.
Piek se Pik.
pieman (g) kagemand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
