Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalksten ... - Ordbøgerne: P - pinchbeck ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ortoceratitkalk fra Öland (forst. ca. 15 gange)
Kalksten med bibeholdt organisk struktur.
921 Kalksten-
Ord, som ikke findes und»
kildeafsætning i form af skorper, drypsten o. s. v. — Af
de mange varieteter, som findes af k., er den
gjennem-sigtige dobbelt spat (s. d.) fra Island renest. Andre
varieteter er skiferspat, som er bladet og oftest
hvid-farvet, og atlasspat, som har et traadet og
silkeglin-sende udseende. — Til k. slutter sig en række isomorfe
mineraler, som man sammenfatter under benævnelsen
k.-gr u p pen.
Kalksten. Under benævnelsen k. sammenfattes i
geologien de bergarter, som helt eller overveiende bestaar
af kalciumkarbonat. I sin tj’^piske form er k. en
kompakt, tæt bergart, men den optræder under mange
forskjellige former. Farven af den typiske k. er saaledes
hvid, men da den hyppig er iblandet fremmede
bestanddele, kan den være graa, gulagtig, brun, brunrød,
grøn-graa og enddog næsten sort. Af de mange former,
hvorunder k. optræder, er følgende de vigtigste: 1.
Korn ig eller krystallinsk k., som gjerne
sammenfattes under benævnelsen marmor (s. d.). 2. Oolitisk
k., som bestaar af rundagtige kalkkorn, store som
fiskerogn, eller op til en ert, der indbyrdes er sammenkitlet
af kalk eller et
andet
bindemiddel. 3. Tæt
eller egentlig
k., som bestaar
af en
nogenlunde ensartet, kompakt
masse. 4.
Jordagtig k.,
en vek, mild
oftest
afsmittende form,
som det gaar
an at skrive
med. Hertil
regnes kridt
(s.d.). 5.
Blæret k., som er
mere eller
mindre porøs, og
hvortil regnes
flere
forskjellige slags som kalk tuf (s. d.), kalk sin ter (s. d.), d ry
p-sten (s.d.) samt travertin, en gulhvid k., der
forekommer i nærheden af Rom. — I almindelighed er k. let at
kjende fra andre bergarter, idet den bruser for selv tynd
syre, samt derved, at den med lethed lader sig ridse
med kniv. — Alle k. er sedimentære bergarter, afsat
af vandig opløsning. De fleste og største k.-afleiringer
er afsat i fortidens have, hvoraf kalken væsentlig er
udskilt ved forskjellige organismers virksomhed. Mange
k, viser sig under mikroskopet helt igjennem at bestaa
af organiske rester (som f. eks. muslingkalk, koralkalk
o. s. V.), medens andre k. overveiende er sammensat af
smaa kalkspatpartikler, der dog sandsynligvis er opstaaet
ved sekundær omdannelse. — K. hører til de mest
udbredte bergarter i jordskorpen og forekommer ofte i
sammenhængende masser, der strækker sig over betydelige
omraader. Man kjender k. fra alle geologiske formationer
Kalkutta 922
r K, maa søges under C. pinchbeck-pine
ovenfor grundfjeldet; forholdsvis mindst udbredelse har
den i kambrium. — I Norge er de største k.-leier knyttet
til silurfelterne. Saaledes haves betj^delige k.-leier paa
mange steder i Kristianiafeitet, men ogsaa andre steder,
f. eks. i Nordland, har k. adskillig udbredelse. Dog er
den meste k., som forekommer i de metamorfoserede
silurbergarter i den centrale og nordlige del af landet,
omdannet til krystallinsk k. eller marmor. — K. har
mange steder betydelig anvendelse som bygningssten;
hos os anvendes den væsentlig til kalkbrænding og
tildels i den kemiske industri.
Kalktuf er en porøs, jordagtig graa eller gulagtig hvid
kalkstensdannelse, som ved nærmere undersøgelse viser
sig at indeholde en mængde planterester. K. danner
smaa overfladeafleiringer, som er opstaaet derved, at
kalkholdigt kildevand har bredt sig ud over et
vegetationsdække. K. er i mange lande almindelig
forekommende, saaledes f. eks. i Danmark, men i Norge er k.
kun fundet paa nogle faa steder. K.-forekomsterne har
tildels betydelig plantegeografisk interesse, idet man af
de indeholdte planterester kan faa kundskab om tidligere
tiders planteliv paa vedkommende sted. I Danmark er
k. anvendt som byggesten samt til kalkbrænding og
jordforbedringsmiddel.
Kalkule, se Kalkyle.
Kalkun (meleagris), af hønsefuglefamilien phasianidæ,
lever vild i Nord- og Mellemamerika. Kort efter
Amerikas opdagelse bragte spanierne tæmmede k. til Europa,
og de er nu udbredt over hele den civiliserede verden.
Den tamme k. forekommer i flere forskjellige varieteter.
Mest almindelig er den amerikanske bronce-k., der
kommer den vilde k. nærmest i farvetegninger og er en
krydsning af denne og den ligeledes amerikanske
narra-ganset-k., der har sorte fjære med graahvid spids.
Endvidere merkes den engelske nordfolk-k., der er sort
og hvidprikket, den engelske c a m b r i d g e-k., der er
broncegraa samt røde, blaa, sorte og gule farvevarieteter.
Nærmest bronce-k. som nyttedyr regnes den hvide
hollandske k., der er helt hvid, hanen med en sort
dusk i brystet. En fuldt udviklet bronce-k.-hane naar
op i en vegt af 16 kg. og derover, hønen i 9—10 kg.
K.-hønen lægger 15—20 eg og ruger meget ihærdig,
rugetiden er 28 dage. K.-k3dlingerne er noget vanskelige
at opdrætte, men naar de har faaet de røde halse, et
for dem kritisk tidspunkt, er de vel saa haardføre som
de øvrige hønsefugle. K. fodres og stelles som alm. høns.
Kalkutta, hovedstaden i det indiske keiserrige, ligger
ved Hugli eller Bagirati (en af Ganges’ mundingsarme)
i en fugtig, hed og usund egn, hvor kolera og feber ofte
herjer. Folketallet var i 1901 (med forstæder) 1026987;
i den egentlige by boede der 847 800 mennesker, hvoraf
over 553 000 hinduer, 250 000 muhammedanere og 37 900
kristne; af europæere var der 5 323, hvoraf 4325
engelskmænd. Byen ligger paa østsiden af Hugli og begrænses
af den store Circular Road (ringgade). I den søndre
del ligger det sterke fort William, som har en besætning
af 25 000 mand. Der er mange kristne kirker i K., fuldt
af offentlige bygninger og mange monumenter, deriblandt
over Warren Hastings, Wellington, Peel o. fl.
Fabrikindustrien er samlet mest i forstaden Howrah, som ligger
ret overfor K. paa den anden side af elven; særlig er
pinchbeck © tambak.
pincher @ kniper; klemme;
gnier; slags roUehund; (pi) knipe-
^^plnchfist @ gnier(pind).
pinçon ® m, blaa flek, klyp.
pin-cop © garnrør (for skyUel).
pin-cushion @ naalepude.
pind, pinde — ® Pflock,
Bolzen, Stift m; Nadel f; (sæUe en
pind for) einen Pflock davorstecken,
vorbeugen; (staa paa pinde for)
auf jeden Wink bereit stehen - (é)
stick; (stift, nagle, plug) pin, peg;
(sætte en p. for) put a stop to;
(staa paa p. for) be at one’s beck
and call - (f) petit bâton m;
baguette f; (til fugle) perchoir m;
(sæUe en p. for) mettre fin à ; (staa
paa p. for) être à la sonnette (de q).
pindeved - (t) Kleinholz n
-© small-cut faggots pl — (f) menu
Lois m.
pindsvin — ® Igel m,
Stachelschwein n - © hedge-hog — (f)
hérisson m.
pin-dust @ filspaan.
pine— ® Pein, Marter, Qual f
- © pain, pang, torture ~ ®
tourment m, peine, souffrance f,
supplice m, torture f.
pine vb — ® peinigen,
martern, quälen, foltern — © torment,
torture, plague — (?) tourmenter,
torturer; faire souffrir.
pine © furu, gran. p.
bullfinch konglebit.
pine © vb sture, vantrives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
