Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalksten ... - Ordbøgerne: P - pinchbeck ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pineal—pinion
923
Kal kvan d-
Ord, som ikke findes undei
Kalmar
924
der mange jutefabriker i K., som er hovedsædet for denne
industrigren i Indien. Handelen med udlandet er meget
stor, og K. har nu overfløiet Bombay som handelsby.
De største skibe kan ikke naa længer end til Diamond
Harbour længer nede ved elven, men mindre skibe gaar
lige op til byen. Den samlede handel med udlandet var
1908—09 over 1340 mill, kr., deraf faldt paa udførsel
omkr. 535 mill. kr. og paa indførsel 807 mill, kr.; den
samlede tonnage af ind- og udgaaende skibe var omkr.
2 960000 tons (glidet norsk). Som hovedstad i Indien er
Kalkutta: Old c-ourt house street.
K. sædet for talrige selskaber og institutioner, vicekongens
residens, Indiens høiesteret, den øverstbefalende over de
indiske tropper etc. Norsk generalkonsulat. — K. blev
grundet 1686 af engelske kjøbmænd og er siden 1772
hovedstad i det britisk-indiske rige.
Kalkvand kaldes en mættet opløsning af kalkhydrat
i vand, som tilberedes ved at læske kalk (GaO) med
vand, hvilket foregaar under sterk varmeudvikling, idet
der dannes kalkhydrat, Ca(0H)2. K. bruges som
syre-mættende middel, blandet med melk, ved
fordøielses-sygdomme hos smaabørn. Lige dele k. og linolje giver
den ved forbrænding populære «egolje» (s. d.).
Kalkyle (af lat. calculus, dimin. af calx, kalksten, den
lille sten, hvormed der regnedes), regning, beregning,
overslag ; kalkulation, beregning af en fra et fremmed
sted hjemforskreven vares kostende efter ankomsten og
lagringen; ogsaa beregning af en paatænkt eller
paabegyndt forretning for at finde dens sandsynlige resultat
(fortjeneste eller tab) ; vareberegning ;
kalkulations-bog, den bog, hvori man indfører vareberegningerne
for at have dem samlet ; kalkulationspris, den pris,
en vare koster uden tillæg af fortjeneste;
kalkulations-sum, et varepartis kostende uden fortjeneste; kalkulere,
beregne, især varers kostende.
Kalla (bot.), se Araceæ.
KalH . . første led i sammensatte ord af græsk
oprindelse; betyder «skjøn, smuk, god>.
Kalligraf (græ.), skjønskriver; kalligrafi,
skjøn-skrivning.
Kalli^krates, græ. bygmester, der bl. a. sammen med
Iktinos byggede Parthenon.
K, maa søges under C.
Kalli^machos, græsk billedhugger, virkede omtr. 424
—404 f. Kr. Han var anseet for sin minutiøse
detalj-behandling og skal have skabt det korinthiske kapitæl.
Kalli^machos, græ. digter og filolog fra Kyrene (omkr.
310—240 f. Kr.), bibliotekar ved det store bibliotek i
Alexandria, kan kaldes grundlæggeren af den græske
litteraturhistorie; hans egne digte skattes som de
ypperste i datiden, sterkt efterlignet ogsaa af de romerske
digtere (især Catullus); moderne læsere vil vanskelig
(undtagen i epigrammerne) trænge gjennem
udsmykningen ind til den ofte fine poetiske kjerne.
Kalli^Ope (græ., «med skjøn stemme»), en af de ni
muser; hun var særlig gudinde for den episke digtning,
i den senere oldtid for digtning overhovedet.
Kallipa’sta, gipsmasse tilsat med stearin. Bruges til
afstøbninger af mindre skulpturarbeider. Gjenstande af
denne masse, som har en mat gullig tone, har den
fordel, at de kan vaskes.
Kalli^sthenes (ca. 360—327 f.Kr.), græ. historieskriver,
søstersøn af Aristoteles og opdraget sammen med
Alexander den store, hvem han siden fulgte til Asien.
Paa-drog sig kongens uvilje ved sin frimodighed og døde i
fængsel. Af hans verker er kun brudstykker tilbage.
En ham falskelig tillagt sagnmæssig Alexander-historie
stammer først fra 3 aarh. e, Kr.
Kalli’stO, en græsk kvindelig guddom, som blev
dyrket i Arkadien og af sagnene paa forskjellig vis
sættes i forbindelse med Artemis. K. synes opr. kun at
have været et af Artemis^ tilnavne.
Kallmorgen, Friedrich (1856—), t. maler;
studerede i Karlsruhe bl. a. under Gude, fra 1891 professor
sammesteds, kaldtes 1902 som professor til Berlins
kunstakademi. Foruden genrebilleder har han malet
landskaber med motiver fra Nord-Tyskland og Holland og
udgivet en reiseskildring fra Norge 1899, «Ins Land der
Mitternachtsonne». — Hans hustru, Margarethe
H or mu t h-K. (1858—), er kjendt som stillebens- og
landskabsmalerinde.
Kallun, løbe (abomasum), sidste afsnit af
drøvtyggernes firedelte mave. K. er den eg. fordøiende del,
svarer til høire del af de andre husdyrs mave (pylorus).
Kallundborg, se Kalundborg.
Kalmar, by i Sverige, Småland, paa en ø,
Kvarn-holmen, i K. sund; 14 546 indb. (1907). K. er meget
regelmæssig bygget og var tidligere sterkt befæstet, men
fæstningsverkerne er nu for størstedelen sløifet og danner
smukke promenadepladser. K. har en smuk domkirke
opført af kalksten i italiensk renaissancestil (1666—99),
et gammelt slot, gymnasium, navigationsskole,
folkeskole-lærerindeseminar, opfostringsanstalt, kemisk
landbrugsskole, dampmøller, teglverk, mekaniske verksteder,
stenhuggerier, trykkerier, skibsverft, tobak-, cikorie- og
fyrstikfabriker og en meget god havn, der i 1907 besøgtes
af 3012 skibe paa tilsammen 493 978 tons. Handelen er
meget livlig, byen udfører havre, trævarer og fyrstikker
og indfører hvede, rug, sild, kul, foder- og gjødningsstoffe.
K. er sædet for en landshøvding og en biskop. — K., en
af de ældste byer i Sverige, var i middelalderen medlem
af Hansaforbundet, i det 13—16 aarh. var her mange
herredage og rigsdage, og i krigen mellem Sverige og
Danmark blev K. ofte beleiret og blev aldeles ødelagt
p. away. p. for lientæres af
længsel (sukke) efter.
pineal @ af form som en
furu-kongle el. ananas.
pine-apple (e) ananas,
pineau 2) m, (slags liden) drue.
pine-barren(e)(amerik.) furumo,
pinebænk — (t) Folter(bank) f
- @ rack — (D chevalet m ; (mettre
à la) torture f.
pine-cone (g furukongle.
pinedød I — (î) potztausend ! —
(g) by Jove! - (?) peste!
pinefuld — ® peinlich,
qualvoll — @ painful — (D douloureux,
pine-marten stenmaar.
pine-needle (e) : p. wool
skoguld.
pine-nuts @ pl, furuknopper.
pinery (e) ananashave, -drivhus,
-bed.
pine-torch © tyrifaklie!.
pin-feather @ pind.
pinfold © grind, kve.
ping(o)uin (?) m, alke, pingvin;
publikum.
ping-pong (?) m, bordtennis,
pingre (?) luset, gjerrig; m
gnierpind.
pingrerie ® f, gjerrighed,
lusethed.
pingvin - ® Pinguin m - ©
penguin - (D pingouin m.
pin-hole © knappenaalshul.
pinic ©: p. acid pininsyre.
Pinie ® f, pinier ® m, pinje,
pinière ® f, pinjeskog.
pinine (î) f, furuharpiks.
pinion © vinge(spids); arm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
