Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kammer ... - Ordbøgerne: P - pire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
939 Kampen—
pîrum-piskning Ord, som ikke findes ui
der Niederlande» (2 bd., 1831—33) i Heeren og Vhirts
samling.
Kampen, havneby i Nederlandene, prov. Overyssel,
ved Yssel, ikke langt fra dens munding; 19931 indb.
(1905). K. har flere kirker, hvoriblandt den femskibede
gotiske St. Nikolaikirke, raadhus, gymnasium, høiere skole,
cigar- og maskinfabriker, kalk- og teglbrænderier og
driver handel med smør og hø.
Kampen, bydel i Kristiania (s. d.).
Kampering siges undertiden istedetfor bivuakering
(s. d.), især ved ridende vaaben. Kâmpérline er et
tykt taug, der udspændes mellem kampérpæle eller
kjøre-tøier og tjener til deri at binde afdelingens heste.
Kampesæter, skj^dsstation og turistkvarter ved
indgangen til Jotunheimen fra øst, straks n.ø. for Vinstras
udløb af Olstappen, Nordre Fron herred, Gudbrandsdalen.
Kampf, Arthur (1864—), t. maler, 1907 præsident
ved Berlinerakademiet ; har særlig malet større
kompositioner med motiver fra Tysklands nyere historie, dog
ogsaa portræter c^ skildringer af nutidens arbeiderliv.
Kampformation indtages af en militær afdeling, naar
kamp er at vente. Den er forskjellig for de forskjellige
vaabenarter. Medens infanteriet før i tiden
hovedsagelig kjæmpede i kompakte, sluttede masser, er nutidens
hoved-k. den spredte orden. Kavaleriets k. tilhest
er i alm. sluttet linje paa to geleder, idet attaken,
indhugget, maa ske med størst muligt samhold og vegt;
I artilleriets k. er kanonerne afprodset i linje med
hinanden med ca. 20 skridts afstand; ammunitionsvognene
staar hos os afprodset 15 skridt bag sine respektive
kanoner. Ingeniørtropper kjæmper som infanteri.
Kampfoss, vandfald i Vinstra (43 m.) straks efter
udløbet af Olstappen, Nordre Fron herred,
Gudbrandsdalen. Opgives for tiden at repræsentere 2135 eff. hk.
Kampmann, Hack (1856—), d. arkitekt; siden 1908
professor i bygningskunst ved akademiet i Kjøbenhavn.
Af hans talrige arbeider kan nævnes arkivet i Viborg,
toldkammeret og teatret i Aarhus og tilbygningen til
Glyptoteket. I sine arbeider forstaar han at sammensmelte
motiver fra gammel dansk bygningskunst med personlige
frembringelser til et fast, organisk hele.
Kampot, by i Kambodsja (Bagindien), ligger ved
Siam-bugten og har landets eneste nogenlunde gode havn, som
dog bare er tilgjængelig for mindre skibe. Omkr.4000 indb.
Kamptz, Karl Albert Christoph Heinrich v.
(1769—1849), mecklenburgsk, senere preussisk
embedsmand (1830—42 justitsminister). Sterk modstander og
forfølger af «die demagogische Umtriebe», hvorfor ogsaa et
af hans verker, «Kodex der Gendarmerie», blev brændt
ved festen paa Wartburg 1817.
Kamrup, distrikt i prov. Assam i Indien, omkring
Brahmaputra, omtr. 9500 km.^ med 589 000 indb.
Ris-og tedyrkning.
Kamthi, by i Indien, distrikt Nagpur, lige nord for
byen Nagpur; 38 888 indb. (1901), Stor garaison, mange
hindutempler og moskéer, protestantisk og katolsk kirke.
Kamtræk, se Kamgarn.
Kamtsjadäler (Itelmen, Kontsjal), polarfolk, som bor
i Kamtsjatka og ernærer sig ved fiskeri og jagt. De bor
om vinteren i jordhuler, om sommeren i lette træhytter
paa høie pæle. Hunden er det eneste husdyr. K.s
Kamæleoner
ider K, maa søges
940
antal er aftaget sterkt paa grund af drukkenskab og
sygdomme og er nu ca. 1200.
Kamtsja^tka, rus. halvø paa nordøstkysten af Asien,
mellem Beringhavet i øst og det Ochotske hav i vest.
K. ligger mellem 50 — 62° n. br.; længden er over 1000
km., bredden optil 400 km., fladeindhold omtr. 270 000
km.^ Vestkysten er jevn og med faa indsnit, østkysten
derimod har mange store bugter. Det indre er opfyldt
af vældige fjelde, som ordner sig i kjeder i nord—sydlig
retning. Den høieste top Klutsjev, 4916 m., er en endnu
virksom vulkan, og det samme er tilfældet med mange
andre af de høieste toppe; ialt kjender man omtr. 40
vulkaner, hvoraf 14 virksomme. Klimaet er meget
koldere end paa tilsvarende bredde i Europa; paa sydkysten
er middeltemperaturen bare +3°, og i det nordlige
synker den til -^6°. Fjeldene er i sine lavere dele
dækket af store skoge (birk, lerketræ) og huser en
mængde vilde pattedyr og fugle. Befolkningen, lidt over
7000, bestaar af forskjellige indfødte folk (se
Kamtsja-daler) og nogle faa russere; de lever mest af jagt og
fiskeri og har hunden som eneste husdyr. Hovedstad
er Petropavlovsk (paa sydøstkysten). — Som opdager
regnes Volodomir Atlassov, som kom did i 1697, men
landet er først nærmere udforsket i det 19 aarh.
Kamy^sjin, by i Rusland, guv. Saratov, ved Volga;
16 695 indb. (1897). K. driver handel med salt og korn.
Kredsen K. er bekjendt for sin frugtbare jord og sine
velsmagende meloner, der danner en ikke ubetydelig
udførselsartikel.
Kamy^sjlov, by i Rusland, guv. Perm, ved
Kamysj-lovka; 8064 indb. (1897). Kredsen K. ligger øst for
Uralfjeldene, har god åkerjord og er rig paa mineraler,
og der findes her mange kulgruber og jernverker.
Kamæleoner hører til en egen underorden af
sauri-erne eller firbenene, som særlig karakteriseres ved en
meget lang, ormformet tunge, som kan trækkes sammen
eller skydes ud efter godttykke. Der findes kun den
ene familie, k., og der er bare én siegt, som vistnok af
mange forskere har været opdelt i en mængde
under-slegter. K. udmerker sig ved sin sammentrykte bygning.
De har spiralsnoet
hale, som kan
bruges til klatring, og
fødderne er
saa-ledes særlig skikket
til gribe- og
klatre-fødder, idet tre
tær vender forover
og to bagover. De
har høit, kantet
hoved.
Skjolddækket bestaar af
talrige smaa konvekse
skolde. Langs ryg
og bug løber en
takket kam.
Siegten har ca. 30 arter
fordelt
hovedsagelig over den
ætio-piske region. Den
alm. k. (chamæleo
Alm. kamæleon (chamœleo vulgaris).
pirum — ® bespitzt, berauscht
— (ê) mellow - (D gris.
pis - (t) Harn, Urin m — ©
piss, urine — (f) pisse, urine f.
pis ® m, jur, yver.
pis ® værre, daarligere. le p.
værst, daarligst. au p. aller i
nødsfald, i værste fald.
Pisang ® ra, banan(træ).
piscary © fiskeret(tighed).
piscatorial, piscatory @ fi-
ske(ri)-.
Pisces the P. (astron.)
Fiskene.
piscicultural @ fiskeavls ,
udklæknings-.
pisciculteur ® m,
pisciculturist © fiskeudklækker,
-opdrætter.
pisciculture @ & (g f,
fiskeavl, -udklækning.
pisciform ©, pisciforme ®
flskeformet.
piscine ® f, fiskedam;
skylle-vandsbeholder; svømmebassin,
piscivorous @ fiskædende.
pisé ® m, stampet 1er.
pish © pyt! sige pyt.
pisk — (t) Peitsche f; (haar-)
Zopf m — © whip - (D fouet m ;
(ride-) cravache; (haar-) queue.
piske — ® peitschen ; (eg, fløde)
ogs. schlagen — © whip, lash,
flog; (eg, fløde) ogs. whisk, beat;
(regn) patter (beat) against (the
panes) - (F) fouetter; (med srepe)
flageller.
piskning — (t) Peitschen n
-© whipping osv.; flagellation — (f)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
